Menu

Fynboerne

1896-08-03

Afsender

Alhed Larsen

Modtager

Johannes Larsen

Dokumentindhold

Alhed Warberg/Larsen skriver fra færgen mod Rudkøbing. Hun takker for den dejlige morgentur, som gjorde, at hun helt glemte at blive ked af at skilles fra Johannes Larsen.

Transskription

Kære Las!
Jeg naaede lykkelig og vel Nyborg, kørte over Torvet Kl. 10 Min. I 11, fik min Cycle sat om Bord, og gik derefter op i Byen for at købe medfølgende Brevpapir. – Nu sidder jeg om Bord i Sct Knud, hvor jeg har tilbragt Tiden paa udmærket behagelig Maade, har spadseret frem og tilbage paa Dækket og [ordet overstreget] og plirret med Øjnene op til Solen, har sludret med Kaptajnen og Jomfruen, har smaasovet og tænkt i et Sofahjørne, har drukken Kaffe og spist Chokolade og nu har jeg sat mig hen at skrive et Par Ord til min Ven Las. – 1000 Tak for sidst og for den dejlige Morgentur! Hvor alting smilede i Morges. Jeg glemte helt at være ked af, at jeg skulde skilles fra Dem. Og saa er jeg saa glad ved, at jeg ikke mere er saa bange for Dem. – Nu er vi snart i Rudkøbing. – Hils dem alle sammen! Og til Dem selv de kærligste Hilsner fra Deres Alhed.
De lovede at skrive først, altsaa ligger der Brev til mig, naar jeg kommer til Snøde! –
Skibet ryster, saa det er svært at skrive.

Fakta

PDF
Brev

Da

Brevet er udateret. Det er skrevet 3. august 1896. Alhed Warberg/Larsen er på vej til sin onkel i Snøde på Langeland. 9. august skrev hun til Johannes Larsen fra Langeland, at hun havde sendt brev til ham forrige mandag, hvilket var 2. august. Alhed Larsen skriver endnu "De" til Johannes Larsen = 1896.

Alhed Larsen er på vej på sommerferie hos sin onkel Max i Snøde på Langeland. Johannes Larsen er (vides fra andre breve) i Sverige.

  • Rudkøbing
  • Nyborg
  • Snøde

Det Kongelige Bibliotek

Nej

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien