1924-12-10

Fortrykt:

Læge Duepetersen.
Trf. Hverd. 10-11. Lou, d ........ 192
Telef.: Lou 2

Herefter i håndskrift: 10/12 4

Vanvittige Las! Dejlige Las! Du er
jo helt tovli! Jeg er henrykt! begejstret!
Det er storartet! Vidunderligt! Tusinde
Tak - hvor har jeg flyttet rundt
paa mine Vægge, - for jeg vidste strax
godt hvor det skulde være! ikke
"hænge" ikke "paa Plads" men "være" "leve"
"bo hos mig" - lyse Solskin og Glæde
her til mig, når det var gråt og
trist (og det er det faneme altid)
som nu, jeg sidder her: helt
fortvivlet over ikke at eje Kongens Mønt:
ber Guderne! det lysner i min ækle sorte
Sjæl, når jeg stjæler mig et Lysblink ovre
fra dit! - for naturligvis "hænger"
det lige overfor mit Skriverbord!
det er som Radium: det [ulæseligt]anerer
Lys og Glæde ustandseligt - uendeligt!
Vi er dig usigelig taknemmelige din
gamle Laksadel!, der raver du
rundt med Pensel og Bøsse og
Huer og Flaske og alle dine Tænder
nede i vinskoven, mens din
stakkels forsømte Hustru forsøger
at skjule sin Hjærtekvide og forskræmte
Nøgenhed i Hareskoven! ligner
det noget? Jeg tar ud og ser til
hende på Søndag! hun er jo ganske
åndsfrisk endnu! vi fik et
Brev fra hende, hvoraf
at det tydeligt fremgik, at hun klart
havde forstået, at min lægebil
havde holdt udenfor hendes lille
røde Dør - du skal se, hun
kommer sig igen trods alle de fine
Diagnoser, de går hende på! det
BIllede er sindssvagt godt Las! du har aldrig lavet
noget bedre! De flyver over Alheds
Æblegren - allerstedskærester - ! hvor
har I to givet os mange Glæder! hvor
har Jeres Billeder fyldt vor Sjæl med Glæde
derude i Østen! ustandseligt giver de - og kærere blir de jo længere vi bor
sammen - hvis du ikke vil besøge mig dit Svin så ha alligevel
en rigtig god Jul og fremfor alt få gjort din
Alhed rask igen! TH