Fynboerne
1954-12-23
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Johan Larsen
Dokumentindhold
Johannes Larsen blev skuffet over, at Johan/Lysse ikke kom. Han sender ex libris. Rektorens ex libris har voldt kvaler, og Larsen har sendt ham en hel bunke, så han selv kan vælge det mindst dårlige. Vejret er dårligt, og Larsen får ikke malet noget. Han har været på jagttur ved Romsø.
Transskription
Kjerteminde 23 Decbr. 1954.
Kære Lysse.
Tak for Brevet i Dag. Det var mig en Skuffelse at Du ikke kunde komme. Jeg havde lagt en Del Bøger til Side til Dig og det var ogsaa Meningen at Du skulde have ”Historien om den lille Mis”, der nu er udkommen i Træsnit, med til Børnene, de faar hver et Ekspl. Jeg fandt forleden Originalen til det ex libris og et Par Forarbejder, som jeg sender hermed. Rektorens ex libris har jeg haft en hel Del Kval med jeg har vist lavet over 20 uden at det er lykkedes. Nu sendte jeg hele Bunken til ham og bad ham om at returnere det mindst daarlige med nogle Bemærkninger og putte Resten i Kakkelovnen, saa vil jeg prøve igen efter Nytaar. Jeg har haft forskellige Smaa Bestillinger og en Masse Korrespondance saa jeg har ikke faaet malet noget og har opgivet at udstille til Februar. Det har ogsaa stadig været et umuligt Vejr med Storm og Regn og Mørke. Vi var forleden en dejlig Tur med Dalle til Fyns Rev og hjem østen om Romsø men det har jeg vist skrevet om, Vejret var det fineste det har været siden jeg kom hjem.
Nu vil jeg ønske Jer en rigtig god og hyggelig Jul.
Med de kærligste Hilsener
til Jer alle fra
Din Far.
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Romsøturen er også beskrevet i Johannes Larsens brev til Johan/Lysse 1954-11-29
Bynavnet er skrevet øverst s. 1
Brevet er i privateje, A
Nej
Brevet er i privateje, A
Omtalte genstande
Trænitsudgaven af Historien om lille Mis blev udgivet af Foreningen Fremtiden i København 1955.
Johannes Larsen har lavet ex libris til en rektor, hvis identitet ikke kendes