Fynboerne
1892-02-09
Afsender
Vilhelmine Larsen
Modtager
Johannes Larsen
Dokumentindhold
Broderen Vilhelm er usikker omkring sin fremtid. Der er blevet solgt 16 læs hø, og muligvis går det i orden med stedet i Langtved. Der er stor nysgerrighed om Oppermann.
Transskription
Kjerteminde den 9/2 92
Min kjære Johannes
Tak for Brevet men vi længes meget efter lidt Besked om Vilhelms Fremtid han er helt bekymret det kom rigtig frem forleden Aften vi sad allene 2 hvor han sørger fordi han gaar den lange Tid herhjemme.
Onsdag middag faar jeg dit Fodtøj og nu kan tro at [Lapperne?] faar et andet Udseende Mester studsede da han saa dem
Vi skal hilse dig fra Christian Andersen han fortalte Faer at gamle Christoffer Nielsen er bleven meget syg de frygtede næsten for at det blev Døden i morgen skal jeg faa Bud derned og samtidig lade dig vide hvordan de har det.
Vi kan glæde dig med at det Læs Hø som sendtes til Rasmus Andersen blev kaldt godt Hø og vi slipper der en 16 Læs i næste Maaned
Saa har her været en Kopranger og forhørt sig om Stedet i Langtved jeg kan næsten tro at det nu bliver til Virkelighed da Fader lovede ham 2 Prosent Provision om Handelen gik i Orden han vil jo anstrænge sig meget for at komme i Besiddelse af de 200. Godsforvalteren kommer næste Onsdag
Hvad er det med Oppermann har han kjøbt en Ejendom eller giftet sig den til vi ere meget nysgjerrige men skal hun bo os saa nær saa seer vi ham vel snart, hils ham fra os og alle de andre
Johannes gjør mig den Tjeneste at kjøbe en Blomst til 2 Kroner og faa den ud til Fru Lindberg det er hendes Fødselsdag naar du faar dette Brev Saa skal jeg nok sende dig dem igjen Du skal faa Brev igjen naar jeg sender Fodtøjet
Kjærlig Hilsen fra os Alle
Din trofaste Moder
Fakta
PDFdansk
Dato i brev
- Langtved Fyn
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien