1898-01-22

Kjerteminde 22 Jan 1898.

Min egen Kæreste!
Tusind Tak for Dit udmærkede Brev som jeg fik i Morges, Du kan tro jeg blev glad ved det, for jeg elsker Dig og jeg havde knapt turdet haabe at der allerede var Brev fra Dig i Dag. Du kan være vis paa at jeg tænker meget paa Dig, og jeg skal nok skrive til Dig i morgen ogsaa. Det var rigtignok kønt af Fru Brandstrup at hun vilde have foræret mig den Lugtedaase, jeg har tænkt paa at naar det bliver hendes Fødselsdag maa Du forære hende den Aquarel med Havlitterne. Jeg var ude paa Andetræk i Aftes, men fik ingen Ting, derimod skar Tjalfe sig saa væmmelig i den ene Fodsaal, saa jeg kommer til at lade ham staa bunden i længere Tid for at han kan komme sig. I Gaar paa Færgen stod jeg og fik Lyst til at male et stort Billede med edderfugle af samme Motiv som den Aquarel Dis fik, og jeg har i Dag skreven til hende om at laane mig den. Jeg var nede for at snakke med Chr. Andersen i Dag, han har sluttet en Fragt Oljekager fra Nyborg og tænker paa at sejle i Morgen, saa det varer jo nogle Dage inden jeg kan komme i Lav med at male ham. Det Bæst Snedker Sten havde naturligvis ikke begyndt paa Blendrammen endnu og han havde dog lovet mig den skulde være færdig naar jeg kom hjem. Det vilde jo ellers have været en stor Fordel naar jeg kunde have lagt Billedet an i Dag, saa kunde jeg jo have malet lidt paa Omgivelserne mens han er borte. Jeg begynder at fortryde at jeg har givet mig i Lav med Opffer, for jeg kunde vist ellers faa nok at gøre for mig selv fra nu af og til Udstillingen foruden det. Fader skal til Nyborg paa Tirsdag, saa jeg kommer vist til at tage ud til ham i Morgen og saa tage med Fader hjem paa Tirsdag, det passer jo for Resten ganske godt med at Chr. Andersen ogsaa er borte i de Dage. Ja nu faar Du ikke mere i dag min Kæreste, men i Morgen skal Du nok faa et Brev igen. Mange kærlige Hilsner fra Din hengivne
Johannes Larsen.