Fynboerne
1954-02-25
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Christa Knuth
Dokumentindhold
Johannes Larsen fortæller om fuglene i haven.
Finn Salomonsen har været på besøg. Martin/Manse Warberg Larsen og Erik Knuth har også været hos Larsen.
Johannes Larsen skal lave et ex libris til Bartholdy-Møller. Han skal male et selvportræt på et pergamentbind.
Transskription
[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Rafshalevej
Maribo.
[På kuvertens bagside:]
Johannes Larsen
Kjerteminde
[I brevet:]
Kjerteminde 25 Febr. 1954.
Kære Grevinde.
Vi har faaet en Masse Sne og nu sner det igen tyst med store Fnug. Jeg havde ventet at der skulde komme flere Fugle men i Stedet tynder det ud i dem. De 2 Sidensvanser og Munken forsvandt efter 3 Dages Forløb og nu er ogsaa den end Sjagger forsvunden. tilbage er den anden Mejserne Spurvene og nogle Solsorter og en Stær. Der kommer ogsaa af og til nogle Hættemaager og kredser rundt. I Formiddags gik jeg ud med nogle Hvedebrød men saa var de væk, men inden jeg kom ind var der en Snes Stykker, der i utrolig kort Tid fjernede Brødet. I Gaar havde vi Finn Salomonsen til Frokost og om Eftermiddagen kom min Brorsøn Manse med en Ven Erik Knuth der har en Gaard ved Gislev, jeg ved ikke om Du kender ham, første Gang han var her var sammen med Eigil Knuth. Jeg har faaet Bestilling paa et Ex libris til verdens dejligste Mand af Dr Bartholdy Møllers Datter. Jeg sidder og tegner Selvportrætter. Jeg skal male et saadant paa et Pergamentbind til Skibsmægler Hjalmar Bruhn. Jeg skal hilse mange gange fra Else.
Mange Hilsener fra
Din hengivne
Johannes Larsen.
Fakta
PDFDatoen er skrevet øverst på s. 1
Sidensvans: Svensk for silkehale.
Det vides ikke, hvad Helge Bartholdy-Møllers datter hed. Hendes far havde været død i et par år, da hun bestilte Larsen til at lave ex libris.
Bynavnet er skrevet på kuvertens bagside
Adressen er skrevet på kuvertens forside
Hjalmar Bruhn
Eigil Knuth
Erik Knuth
Else Larsen, Else, Andreas Larsens kone
Finn Salomonsen
Martin Warberg Larsen
Brevet er i privateje
Nej
Brevet ejes af en efterkommer af Christa Knuth
Omtalte genstande
Johannes Larsen tegner selvportrætter. Han skal male et sådant på et bogbind af pergament til Hjalmar Bruhn.