Menu

Fynboerne

1906-10-20

Recipient

Alhed Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjerteminde Lørdag 20 Octbr 1906.

Kæreste Alhed!
Naar jeg ikke skrev i Gaar Aftes, kommer det af, at jeg fristet af det gode Vejr, den gode Vind og Pax’ tiltagende Utaalmodighed over aldrig at komme paa Jagt, stak ned til Klaks paa Cykle. Det var nu alligevel en anstrængende Tur. Jeg startede herfra Kl. 12 ½ og kom først der ned ca 6 ½. Til Odense gik det strygende, derfra til Vissenbjerg mindre strygende d.v.s. da jeg naaede Kroen i V. var jeg mildest talt knocked out, men blev styrket ved Kaffe og Wienerbrød og efter at have raadført mig med Kortet og Kromanden, besluttede jeg mig til at forlade Landevejen og skyde Genvej. Derved kom jeg ad aldeles henrivende men mildest talt paa enkelte Steder aldeles umulig Vej, som Klaks grinede af, men efter at have set mit Kort hvor den for Resten heller ikke stod, maatte han indrømme at den var meget godt regnet ud. Klaks og jeg stod op Kl. 6 og gik i Vandet fra Havnen, saa drak vi Kaffe og gik saa Tur med Hundene efter Frokost var Uglen med en Tur hvor vi saa en Masse Harer og fandt en Eng hvor der var saa mange Champignon at jeg aldrig har set dem staa saa tykt vi plukkede vist 7-8 Pund uaabnede paa et Øjeblik der var i hvert Fald godt 4 Pund smaa til Syltning. Uglen og Klaks fulgte mig op gennem Granskoven. Saa fik jeg en Byge saa jeg naaede at blive gennemblødt inden Ejby. Marie laa hos Børnene sidste Nat. Der var Brev fra Dig og et fra Allerup med en Melon her er det. Amanda blev noget rystet over Meddelelsen om at skulde af Sted paa Onsdag. Hun mener ikke hun kan naa at faa alting gjort men beder mig sige at hun har gjort rent ovenpaa, i Trappestuen og Spisekammeret og Sovekammeret. Hun skal have noget Tøj vasket inden hun kan tage af Sted. Det er rart at lille Sjums er bedre det glæder mig men den nye Unge skuffer mig. Jeg fik et Rodskud af den gule Rose med hjem. Jeg skal hilse fra Børnene, de har været flinke mens jeg har været væk. Glarmesteren har været med de sidste Billeder de ser ogsaa godt ud i hvert Fald ved Lys. Nu mange Kys og Hilsner. Mon Du faar dette Brev i Morgen, det er jo Søndag. Tænk nu har Du været væk over en Uge. Din
Johannes Larsen.

Facts

PDF
Letter

Da

Dateringen fremgår af brevet

Kerteminde
  • Vissenbjerg
  • Ejby, Fyn

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien