Fynboerne
1902-06-24
Sender
Vilhelmine Larsen
Recipient
Christine Swane
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kjærbyhus Mandag!
Kjære Christine!
Saamange Tak for dine 2 Breve jeg har nu faaet det Sæt Tøj vasket og venter kun paa Madam Høj der skal komme med Resten af Pengene saa Du kan faa 5 med og paa Bøttepapiret venter jeg de kan ikke finde Rullen nu skal jeg derover igjen Kan de ikke finde den og Pengene ikke kommer, saa sender jeg alligevel dette og Brevet som kom forleden, det har rigtignok gjort Rejse efter Dig, Faer mener det er kun Lotterivæsen og ingen Venner siden der staar Fru Christine Larsen.
Det er da herligt Du faar faar saa meget Musik og er hos en kjærlig og god Veninde Gud glæde enhver der kan opmuntre dig
Vejret er godt og Arbejdet vil jeg haabe maa lykkes for Dig hvor er jeg dog taknemlig og glad at Du kom derned saa Du ikke er tvungen af noget Hensyn til mig; jeg klarer mig godt og naar endda at vaske den lyse uldne Kjole af Maries den blev pæn og igaar holdt vi det sammen med Silketøjet det passer godt sammen om der nu kan blive en god Nederdel deraf den Bomulds vil jeg til at sy sammen nu 2-3 Stykker Linned har jeg efterset
De vare herovre igaar at spise til Middag den stod paa Lammesteg og Stikkelsbærgrød. Børnene var søde De blev lige til Sengetid Marie er raskere nu saa er Humøret ogsaa bedre. Johannes soler sig med Guldregntræet det er jo et mageløst Vejr paa den tid han skal bruge Solskin nu i Aar bliver det nok færdigt. De har faaet deres Hønsegaard i Orden og Græsset saaet
De venter ogsaa de gamle Varbergs i den nærmeste Tid de skulde saa blive et Par Dage efter dem kommer saa Skovs var det inden du rejste Johannes fik Brev fra ham, Oppermann har kjøbt et Billede af Skovs til 300 – han har Kort til Dyrehaven og tager derud hver dag for at male
Vi har i dag den store Glæde at Hypoteksrenten er sendt til Sverrig, det lettede paa Fader kan Du tro og paa mig med. Roepengene har vi endnu ikke faaet; men Du kan stole paa mig Pengene kommer ikke her i Huset før jeg faar dem jeg skal betale med til Marie kommer. Vi har Intet hørt fra Vilhelm eller Adolph – Lev vel og hils Dine Omgivelser
Blomsterne gror godt, Løgene ere et Par Tommer høje Faer har lovet mig Pinde til dem og de andre Blomster han glæder sig daglig over Hjemmet her han har aldrig befundet sig saa vel nogen Steder uden i Sverrig lige gaa ind i sin Seng fra Stuen og det er Kl. 9 lille Dine; men saa hedder det op Kl 5 og det med Lyst naar vi saa har drukket Kaffen gaar vi udenfor og seer hvor meget det har groet
Græsset er nydeligt tæt, nu begynder Folk at se med Undren paa det smukke ordentlige Stykke Have alle Kartoflerne er hyppede og Pedersellie og Rødbeder Ærter og Kaal og saa lægger Fader Planer om hvor smukt det kan blive naar vi tager et større Stykke Jord ind til Haven med Buske og Træer saa glæder han sig som et Barn hvor kjønt her i det Hele kan blive naar Gaarden engang bliver færdig, ak hvor jeg beder og ønsker at han maa faa Lykke og Held til at udføre sine Tanker
Du kan tro her er Liv i Haven i dag 4 Odensedamer syklende og Munden gaar paa dem, nu gik de i Vandet formodentlig siden de gik over Trappen
Artiskokkerne har de ryddet til Side og saaet noget jeg var derovre det lod ogsaa til at de vilde kjøbe nogen hos Gartneren til ham nu faar vi se
Fluerne er i Flertal nu men jeg har sat noget Brændevin saa gaar de vel i.
Familien har det godt jeg saa i Kjøkkenet i Aftes de gik forbi med alle Finniks men kom ikke ind
Vores Roer er der folk paa i disse Dage men det kan ogsaa gjøres nødig for de ere meget snavsede Martin og Moderen er ogsaa blevet anbragt der – Faster Sophie har været at besøge mig en Eftermiddag og blev til Aften hun var med i Marken hos Køerne, hun glemte sit Strikketøj det hentede Cathrine i Aftes
De har intet hørt fra Helga siden Marie var i Odense at besøge Ramsings nu maa jeg nok slutte med Ønsket om alt godt for Dig Du kjære Barn som nok en gang faar den Glæde jeg af mit ganske Hjerte under Dig
Facts
PDFDa
Fremgår af kuvert
Fremgår af brev
Fremgår af kuvert
Adolph Larsen
Johannes Larsen
Marie Larsen
Vilhelm Larsen
Jeppe Andreas Larsen, storkøbmand
Cathrine Meyer
Sophie Meyer
Theodor Oppermann
Henrik Ramsing
Karl Schou
Cathrine Svendsen
Albrecht Warberg
Kerteminde Egns- og Byhistoriske arkiv
Mentioned works
JL : Guldregn