Fynboerne
1903-04-19
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Alhed Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
19 – 4 [påtrykt brevpapiret:] 5 BJERREGAARDS SIDEVEJ VALBY [håndskrevet:] 1903
Kæreste Alhed!
Det er et kedeligt Vejr. Da jeg gik i zoologisk Have i Morges var det 3 Gr. Varme og Storm, saa jeg ikke kunde sidde der med Billederne jeg gik saa rundt og saa paa Dyrene til Kl. var henad 12 og saa var Temperaturen falden til + 1 ½ og det var bleven til en regulær Snestorm som har raset uafbrudt siden og der ligger omkring et Kvarter Sne udenfor. Kl. er 7 ½ nu og jeg sidder hos Oppermanns hvor jeg har været siden jeg gik fra Haven og haft det lunt og godt. Uglen var oppe hos Schous i Aftes og fortalte til min Sorg at hun først rejser hjem paa Torsdag paa Grund af at Grethe først kommer tilbage Onsdag og hun mener at hun ikke kan lade Huset passe sig selv. Kunde Marie ikke ligge ovre hos Dig om Natten. Det er forfærdeligt kedeligt at Vejret er mig saa ugunstigt tænk at det nu har snét hver Dag siden jeg begyndte og i Dag været Snestorm hele Dagen med 1 ½ Gr. Varme, Det ser ganske mærkeligt ud udenfor. Oppermann og Fru Oppermann beder mig hilse. Jeg var oppe hos Winkel & Magnussen i Gaar med Blomsterbilledet og M[noget af papiret mangler] og rejserne for at faa dem indrammede, jeg faar altsaa 4 Billeder til anden Ophængning naar jeg tillige sender den lange Aquarel og Paafuglene. Jeg fik mig ogsaa et Par grønne Farver og en Tube Cobalt til Paafuglene jeg troede jo at jeg skulde ordentlig til at male løs paa dem i Dag. Jeg tænker meget paa hvor trist det maa være for Dig at være derovre alene, bare jeg dog snart maa blive færdig saa jeg kan komme over til Dig, jeg længes meget efter [Di]g. Har I hørt fra Sverige? Jeg har naturligvis ikke faaet skreven derover endnu. Hvordan er det med Din Moder? Skriv lidt til mig, jeg mente jo ikke at Du skal skrive at Du har det rart og at jeg godt kan blive væk, men jeg er alligevel glad ved at faa Brev fra Dig. Mange kærlige Hilsner
Din
Johannes Larsen.
Facts
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
Peter Magnussen
Marie Oppermann
Theodor Oppermann
Karl Schou
Marie Schou
Christine Swane
Laura Warberg
Viggo Winkel
- Bjerregårds Sidevej 5, Valby
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien
Mentioned works
Johannes Larsen har afleveret et blomsterbillede og "Rejserne" til indramning. Han omtaler også "den lange Aquarel" (hvilken er uvist?) og påfuglebilledet.