Menu

Fynboerne

1901-04-25

Sender

Laura Warberg

Document content

Awaiting summary

Transcription

[På kuvertens forside:]
Frøken Astrid Warberg
Kærbyhus
Kjerteminde

[På kuvertens bagside:]
Poststempel

[I brevet]

Erikshaab d:25de April

Kæreste lille Putte!
Nu skulde det altsaa være det lange Brev, som jeg skylder Dig, hvis jeg nu bare har Stof nok til et saadant, naar vi lige nylig har talt sammen. Og en saadan Skrivemaskine, som Du er lille Putte, det er jeg langt fra. Først maa jeg da sige ”Til Lykke”! jeg vil haabe, Du bliver hædret paa alle Maader dernede og især at Du faar mange Breve. Nu maa det jo være lidt flovt at have faaet alle sine Gaver, men Du har maaske faaet den blaa Kjole syet og indvier den paa Fødselsdagen? Jeg tror nok, at det skal blive en rar Sommer for Dig og os alle naar bare nu Elle og lille Grethe vil komme sidst i Juni. Det er udmærket med den Plan, at I kan faa Penge for Eders Lejlighed og saa er I her hele Juli og Halvdelen af August saadan var det vist; det kan blive forfærdelig morsomt at have Alhed og Elle med deres Børn uden Gemaler en god, lang Tid. Jeg har skrevet det samme til Elle. Naar vi har flinke Piger, saa kan det jo blive en god, nem Tid for Dig ogsaa og der er kun 2 Maaneder til. – Elles sidste Brev var der intet ved; de havde haft Regnvejr en Uge og lille Grethe havde sørget meget, fordi hun ikke kunne faa ”Nat – ont -”. Gamle Carl har mistet sit Arbejde i Havnen hvor en Mængde havde faaet Afsked og dette gaar ud over Harrys Pung. Men de haabede han snart fik det igen. Resten skrev hun intet om. Jeg tilbragte en morsom Aften hos Syberg og Thora, de var saa livlige begge to og det var saa voldsom interessant at see deres nye Lejlighed; den er storartet i alle Maader! Besøget dernede er opsat foreløbig til d: 16de. Dede var ikke paa Banegaarden hvoraf jeg sluttede, at Agraren havde gjort dem opmærksom paa Togene. Jeg var derfor ogsaa bange at de ikke skulde sende Vogn til Højrup blev derfor højlig overrasket ved at see Far selv med Kareten! De tre næste Dage sled vi til gavns i det med Rengøring i Spise og Havestue, Sove- og Børnekammer og Gangen. Det er nogle brillante Piger til at gøre rent og enes om det; vi har faaet alt udmærket godt gjort i Aar. Jeg var selv med til hen paa Eftermiddagen og Junge passede Køkkenet. I Dag virker Andreis med Søn alle vegne ude og inde; begyndte med Junges Dueslag ovre ved Das ”et pænt Sted til Duerne” mente Andreis! I Gaar arbejdede jeg hele Dagen i Haven med at plante Blomster om og skal ud i Dag igen lidt. Mod Sædvane ”drak” jeg i Aftes og gik i Seng Kl. 9 efter at vi alle havde nydt Æggesnaps. Agraren var her. Jeg har glædet mig over Solen til Alheds Maleri: Har dog Puf faaet sin lille Stok? Den maa endelig opbevares lille Putte jeg var meget ked af at have skilt ham af med den men stoler sikkert paa, at Du har faaet eller faar den tilbage. Hvor det var slemt, at jeg glemte mit sorte Tørklæde, men [”men” overstreget] min Kniv paa Dit Værelse glemte jeg ogsaa. Hermed et Adressebrev om Du ikke nok strax vil sende mig begge Dele lille Putte, skriv saa bare to Ord med Blyant, hvordan Fødselsdagen er gaaet, saa har jeg det paa Søndag, hvis Du sender det Lørdag. – Og tænk hvor rædsomt at de to Par Lagner gik jo tilbage i Vadsækken igen! Ja saadan gaar det, naar man har Hastværk. Jeg trøster mig med, at I nu har vadsket og kan undvære dem, til vi forhaabentlig allesammen gæster Eder en Eftermiddag, naar vi skal ud til Sybergs.
Jeg faar nok Elles Breve ogsaa. Junge beder om Opskriften paa en Slags Øllebrød i Alheds Kagebog (Øl og Mælk kogt sammen og reven Rugbrød bagt af ..) - Sig til Alhed, at det er rigtignok kun lidt Kød I bruger f. Ex. i Forhold til os. Bed hende skrive ogsaa, hvordan hun gør med det dejlige Hestekød. Ja lille Putte, jeg vil ikke sige, at dette er underholdende som Fødselsdagshilsen, men det er alligevel svært at finde paa ”Fyld” til et langt Brev saa Du maa undskylde dette. Jeg glæder mig nu meget til paa Søndag at høre om Du har haft nogen gode Overraskelser og Breve. Du kan tro jeg er glad over, at Junge ikke skal rejse til København nu i denne travle Tid.
Nu Farvel lille søde Putte! Kærlige Hilsener fra Mor.
Hils saa mange Gange og sig Tak for sidst!
Lad mig vide, 1/ hvordan det er gaaet frem med Alheds Maleri i disse Dage; 2/ om den lille har været rolig siden; 3/ om I har faaet Vadsken tilside uden at Du er bleven altfor træt af det; 4/ om I har faaet Stokken igen. 5/ om de murer rask paa Huset.
Det bliver nok mere end ”to Ord med Blyant” men saa faar Du jo et Brev gratis hertil.

Mentioned works

Alhed Larsens maleri med en sol. Dette kendes ikke.

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen fremgår af poststemplet og til dels af brevet

Kerteminde, Kærbyhus

Skrevet på kuverten

Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 0032

Nej

Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer