Menu

Fynboerne

1902-12-08

Recipient

Christine Swane

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjærbyhus Lørdagaften
Kjære Dine!
Du kan vel tænke at jeg venter fordi jeg ikke har kunnet skrive den Dag kommer vi! For førent Brevet er afsendt til Sverig giver jeg ingen Besked det staar for mig som umuligt, at vi kan komme afsted inden Juul vi faar se, det kunde saamen ogsaa behøves at jeg blev hjemme for at faa noget bestilt. Tiden løber fra mig lille Ugle jeg er ikke den jeg har været før, Vinteren trykker mig grumme meget. Nu Du har god Fortjeneste glem saa ikke at skaffe dig et Par Galosker og et Par af de Benklæder med uldent Foder at jeg dog kan tænke paa dig med den Glæde at du ikke fryser
Dit sidste Brev satte rigtignok Liv i Faer den Ytring at du maaske paa den Maade kunde lægge lidt Penge op, den gottede ham svært, hvor det er herligt at se den gode Faer lidt oplivet ja det var fuldkommen i sin Orden at du tog imod det Tilbud, men skal du saa ogsaa lave Mad kjære Barn saa gaar dog meget af din Arbejdstid bort hos Frøken From saa den Plads at du kan flytte helt med alt dit Tøj og Blomster fortæl mig dog udførlig om det alt sammen, hvor Tiden løber nu har vi jo snart Fars Fødselsdag og saa kommer Julen hvor vi skal samles medens vi nu er i Julesnak lad mig saa sige dig hvordan det ønskes ordnet her; da Fru Warberg var hernede sagde hun saa bestemt at hun ikke kunde tænke sig at holde Juul paa Haabet, hun og de ugifte Børn samles hos Syberg’s – Junge kommer herned saa Johannes og Alhed vilde saa gjerne samle os Alle der Juleaften og se Børnene glade; jeg hørte fru Warberg sige alt hvad der er hjemme til at pynte med skal jeg sende herned og da vi jo altid har lidt trangt ved at faa saa let sammen saa er det jo godt, saa kan vi jo samles hos os en anden Dag i Julen naar vi blot maa blive raske saa gaar det nok at vi dog i nogen Maade maa faa lidt at smage af den rette Juleglæde –
(Skrevet på tværs i venstre side: Mohr & Kjær Kjøbenhavn D. 24 Jan 1829)
Agraren er i Odense i dag med et Læs Hø det kom lidt hastigt han havde været hos Barberen i aftes og da han var inde hos Georgs efter Avisen fik han at vide at der var telefoneret efter Hø vi skulde have havt det at vide om Morgenen men glemt det som sædvanlig her blev Travlhed Rasmus Petersen laante os en Mand der hjalp Adolph at bundte Faer vejede Marie rakte op A læssede Kl 1 kjørte han nu sidder vi venter ham i dette Mørke er det ikke behageligt at kjøre vor Herre føre ham vel hjem
I morgen vil han en Tour ned til Junge saa giver jeg ham dine Breve med, jeg havde gjemt hans det sidste for at sende dig nu kan jeg ikke finde det, vi er omsider havnet inde i den gamle Stue her var igaar en Svend der fik sat et Kakkelovnsrør op og her er lunt og godt der blev saa koldt inde i den store Stue i denne forfærdelige Storm det har varet mange Dage – Farbroder var den der sørgede for at faa en Svend herop; han rejste torsdag der kom Telefon efter ham; der var en køber til ”Kristianshøj” en rig Amerikaner. Farbroder vil saa have Steensgaard om det nu bliver til Handel. Alfred er ikke Smed mere nu er han Landmand med Liv og Lyst. Farbroder var helt tilfreds med Udfaldet af Aktionen han forærede os adskilligt vi fik 10 Pund Ris en flaske Livsbitter, Rom, Rødvin, [ulæseligt ord], Svovlstikker 1 Gros sennep i Pakker
Johannes kjøbte [ulæseligt ord], Bord, den lille Sofa i Kontoret et Skab nogle Flasker – til Brændevin
Marie Kone har i dag vasket dit tøj og lagt det ud i Frostvejret saa det skal nok blive kjønt og kan vi naa det skal vi nok sende det inden den 12 –
Marie Søster sprætter i Aften sin blaa Kjole op saa vil vi se at faa Fru Hansen til at sy den sammen
Sophie har endnu ikke naaet at komme herop men nu igaar har jrg begyndt at sy mine Hvergarns sammen saa bliver den vel færdig engang
Du kom [ulæseligt ord] saa god Nat og Lev Vel min kjære Pige Gud være med dig og skriv endelig en forfærdelig Mængde
Hils Alle
Hilsen fra Faer og Marie

Facts

PDF
Letter

Da

Dato på kuvert

Kerteminde

Fremgår af brev

København

Adresse på kuvert

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv