1904-01-19

Nørhaa 19-1-04

Kære Tante Laura! Hjærtelig til Lykke til Din Fødselsdag og glædeligt Nytaar for jer ["jer" indsat over linjen] allesammen! Jeg vilde have skrevet til Jul, men kendte ikke Din Adresse, og da jeg nu va_r kommen forsent med det, da jeg fik Dit Julebrev (Tak for dit), saa blev jeg enig med mig selv om at vente til Din Fødselsdag. Jeg kommer nok endda en Dag for sent, Tiden er løben fra mig.
Ja nu er Du altsaa flyttet ind i Dit nye Hjem. Gid Du maa faa det godt dèr. København er jo et rart Sted at bo for den, der har nogle Interesser, Mor har været meget glad ved at være der. Jeres Forhold ligner jo i meget hinanden, ogsaa deri, at I har nogle af jeres Børn i Nærheden; det er jeg glad ved for jer begge. Det var det eneste, jeg var ked af ved Mors Flytning, at I saa ikke blev Naboer, I vilde vist kunne haft en hel Del Glæde af hinanden. Ellers er jeg i alle Henseender glad ved at tænke mig Mor, hvor hun nu er; der var jo heller ingen Mening i, at de to ældre Mennesker boede paa 4 Sal. De har det ogsaa, saavidt jeg kan forstaa, godt, hvor de er, selv om der naturligvis altid bliver ét og andet, hvori det gamle var bedre. Det er jo en stor Ting, at Mor er saa nær ved Rigmor, jeg tænker, hun er snart lige saa meget paa Thorvaldsens Vej som paa Emilievej.
Tak for den lille Revue over dine Børn, det maa ikke være let for dig at have to af dem saa langt borte, skønt det er vel egentlig lettere at have 2 end 1. Nu har _de dog hinanden, paa en Maade da. Hvordan mon det gaar paa Erikshaab, er Paludan lige trykket af Stuationen endnu? Det har jeg saadan ønsket, at han kunde komme til at finde sig til rette i ogsaa for jeres Skyld, der vist altid bliver mere af Hjemfølelsen tilbage over Stedet, end om det kom i fremmede Hænder. Navnlig, naar I kom der, for langt borte kan I saamænd blive ved at tænke jer det som jeres Hjem hele jeres Livstid. Saadan gaar det da mig med Torup; skønt det nu er paa ottende Aar, siden Far døde, det er mig den Dag idag, som jeg alligevel har Ret til at være der. Og dog maa de ny Beboere nu være føle sig ["være" overstreget; "føle sig" indsat over linjen] ret gamle der.
Min lille Pige har just nu været inde at sige Godmorgen til mig, ikke egentlig fordi det er saa tidligt; vi er slemme til at gaa sent i Seng og staa sent op. Men det kan forhaabentlig lægges af igen, efter som Dagene længes. Jeg begynder allerede saa smaat at glæde mig til Foraaret, skønt jeg forresten altid har det bedst om Vinteren. Hidtil har vi jo ikke kunnet tale om Vinter i streng Forstand, baade ifjor og iaar har vi ogsaa heroppe haft en dejlig mild Vinter, men vi ved ganske vist ikke, hvad det kan blive til, og Thy er berygtet for sine Eftervintre, Marts April kan være forskrækkelig haarde. Her har endnu ikke været saa meget Sne, at vi har kunnet faa en ærlig Kanetur, og oprigtig talt længes jeg ikke efter det. Jeg ved ikke, om det er upoetisk eller hvad, men jeg kan nu bedre lide lidt bart Frostvejr og saa en god Spadseretur. I denne Tid er her nok at gaa efter, her er saa mange syge og gamle, saa det næsten er i hvertandet Hus.
Vi har det godt og har været dejlig raske i Vinter; lidt Vrøvl er der jo altid med os som med alle Nutidsmennesker, der lider under Kulturens Velsignelser. Vibeke har en kronisk Tyktarmskatarrh, som det vil tage lang Tid at faa helt Bugt med, men det er i den sidste Tid dog kun sjældent, hun har Ulemper deraf. Hun er endogsaa i den sidste Maanedstid taget 1 Pund eller halvandet til, det er ellers længe siden, hun har indladt sig paa sligt, skønt hun vokser prisværdigt i Højden. Hun er nu næsten 3 Aar gammel og næsten altfor voksen; man skal passe gevaldig paa, hvad man siger, for hun er selvfølgelig ikke blot ualmindelig sød, men ogsaa ualmindelig klog. Havde jeg maattet raade, burde hun have lært at læse for længe siden, men det maatte jeg heldigvis ikke. Eva læser med en lille Tøs fra Nabolaget, saa Vibeke har jo lært en Del af Bogstaverne ved den andens Undervisning. Hun er en lille Solstraale herhjemme, altid i godt Humør, naar hun da ikke er syg.
Vores gamle Præstegaard staar ved det gamle og skæve fremdeles, og vi haaber, den maa blive længe ved dermed. Til daglig er Lejligheden udmærket og mere end tilstrækkelig stor, Gæster kniber det desværre lidt med at faa anbragt, fordi Gæsteværelserne er baade faa og daarlige. Men det er da hidtil gaaet helt [ulæseligt ord], og vi har i Sommer haft mange Gæster, har ogsaa nu i Vinter i omtrent 2 Maaneder haft en af Evas Søstre, der desværre skal rejse nu om nogle Dage. Til Sommer venter vi saa smaat at faa bl.a. Johan og vores nye Svigerinde herop; hun skal være en meget sød ung Pige, som alle i Familien holder meget af. Du ved vel, at de i Slelde har faaet Nr. 5 og denne Gang en lille Pige, som de har kaldt Ida Margrethe Castberg Balslev. Mor har nu 17 Børnebørn, hvoraf 2 Steder leverer de 13. Vi andre er jo mere smaat kørende i den Henseende, men vi er glade for hvad vi har. Jeg ser i dit Brev, at der jo rimeligvis er sket noget i den Retning hos Brønsteds, gid det maa være gaaet og fremdeles maa gaa godt!
Nu maa du hilse alle dine hjærtelig fra mig, ogsaa Syberg og Amstrups. Ligesaa Paludan mange Gange, jeg har tidt Lyst til at skrive til ham, men jeg naar ikke engang, hvad jeg skal. Eva sender venlig Hilsen.
Og saa endnu engang glædeligt Nytaar og kærlig Hilen fra
Din hengfivne
Thorvald Balslev.