1901-03-19

Tirsdag 19de marts 1901

Min egen kære Las!
Jeg fik desværre ikke skreven til Dig i Gaar, her kom nemlig Fremmede. Harriet Brahm kom her lidt over Middag og blev til 8 Toget, hun havde en dejlig Buket Gækker og Dorothealiljer med til mig, de staa her foran mig og se aldeles henrivende ud. – Hvor det er forfærdelig kedeligt med Uglens Billeder, Dine Forældre blive vist meget skuffede, naar de komme fra Sverige og høre det. Jeg har da heller aldrig kendt Mage til Idioter, der er da ikke Spor Mening i deres Bedømmelse. Bare hun havde sendt ind til den frie i Stedet. Hermed Kort til Ferniseringsdagen, de kom til Morgen. – Lille Puf sidder paa mit Skød, han er desværre meget forkølet, men ellers forfærdelig sød og flink. Han længes efter Dig, hver Gang Døren gaar tror han det er Dig, der kommer og løber ind og her efter og raaber ”Kære Far” eller ”Las” eller andet lignende. Jeg længes ogsaa meget efter Dig, jeg var saa forfærdelig ked af at sige Farvel til Dig. Jeg haaber, jeg faar Brev fra Dig i Morgen og hører lidt om, hvor Du saa kom til at logere, hvordan Rejsen gik, hvor Du hænger Dine Billeder, hvad man synes om den derovre o.s.v. Fuglene har det godt, Puf hjælper mig at give dem Mad. – Meyer har lige været her for at meddele Kælderens Størrelse, Anders har da været deroppe i Formiddag, skønt Vejret er bøst, her laa Sne i Morges, men den er næsten borte nu, og det er raat og fugtig Vejr. – Nu faar Du ikke mere i Dag, jeg skal ogsaa have skreven lidt til Mor, og om muligt, have Bertas Brev sluttet. Mor skrev i Gaar, at Dede ligger af Mæslinger, saa nu tør han ikke komme her for Smitte. Den lille ligger i Vuggen og sover og er fremdeles voldsom flink. – Hvordan gaar det med din Forkølelse? – Hav det godt min egen Ven! 1000 kærlige Hilsner fra Din Alhed.