1888-03-17

Kjerteminde den 17 Marts 1888

Min kjære Johannes!
Hvor vi dog længes efter at høre fra Dig jeg er urolig for dig i al denne Kulde og saa denne afskaarne Tilstand fra Omverdenen idag kom her endelig en Kjøbenhavner Post som vi skulle have havt i Torsdags ligedan her paa Fyen fyger alle Veje til og standser al Samfærdsel fra Landet kom her ingen ind i de Dage som vel var for din Fader har ligget til Sengs i 4 Dage en stærk Forkjølelse han fik i Søndags gav ham saa meget Gigt men han vilde ingen Læge have og saa hjalp vor Herre at vi have ham paa Benene igjen jeg har min Nød med at holde ham inde af Gaarden og Haven her er en rigelig Indtægt af Vildt, Romsøboerne gik over Isen til Maale i dag og fik Anders Jensen til at kjøre dem herind med deres, 400, Vildænder hvad synes Du
Rasmus Petersen var her for at sige Farvel idag afrejser han fra Esbjerg til England faa Dage før han rejste fik han Brev fra en Bekjendt at der var meget lidt Arbejde at faa; men Rasmus var ikke forknyt nu kommer Foraaret og saa er det bedst at blive paa Pladsen saa jeg vil holde mig ganske i Ro derovre indtil til der bliver noget, hils nu Johannes at naar jeg faar noget at skrive om saa faar han Brev fra England.
Måtte der dog komme Brev fra dig imorgen og gid Vejene dog maa blive saa ryddelige at dette kan komme til Dig i den ønskede Time.
Penge kan jeg ingen sende dem vi har ventet saa bestemt i denne Uge kom heller ikke saa jeg haaber at du kan faa nogle hos Mollerup.
Saasnart det dog bliver nogenlunde med Vejene saa kommer der vel Udvej hvem havde dog heller tænkt paa en saadan Vinter Isbaadfart henad Paaske jeg bliver tidt lidt [ord mangler] vel fordi jeg har lovet Dine [ulæseligt ord] blide Dage i Marts det er mig jo umuligt nu at holde Ord for der har kun været 2½ Dag som kunde regnes for blide saa det seer net ud for mig
Georg har vel fortalt at han skjød 2 Vildænder i Søndags og mange flere havde han kunnet skyde om han ikke havde været saa hidsig – ja Nordskov han skyder i denne tid mange Dage 10-12 men i Compagni med Laurits Kristiansen – PostOlsen og Mads Andersen kunde mer have tilsat Livet de stod paa Isen – Olsen længst fremme og da han lige skulde skyde hørte han et Plump og vendte sig straks, men saa ikke sin Ledsager da gik nærmere kom endelig en Arm op med Bøssen som han smed hen ad Isen – Olsen rakte ham sin Bøssekolbe og trak ham iland paa Isen tænk dig nu begge Bøsser med med spændt Hane – hvor Gud dog er mageløs god at De beholdt Livet jeg haaber saadan et Øjeblik berører dem saa de aldrig glemmer det. Vi har i denne Kulde lavet et Hjem til Graagaasen inde hos en Vædder i Loen hvor der er Avner der har den sit Huus og befinder sig vel kan du være sikker paa
Hils dine Omgivelser at du snart skriver haaber jeg mine egen kjære Søn som jeg ønsker alt muligt godt for. Din længselsfulde Moder