1898-09-08

Hr. Godsforvalter Warberg
cand. jur.
Gothersgade 129 – 4.
København K.

[På kuvertens bagside:]
Poststempel

[I brevet:]
Kære Abba!
Du længes vel snart efter at høre lidt herfra, men jeg vilde vente med at skrive, til jeg havde været på Ølstedg. og det kunde jeg først i Aftes. I Søndags var Dengse hjemme; jeg var i Kirke om Formiddagen og om Aftenen var Mogensens her til The. Junge kom fra Odense Kl. 2, saa vi havde da en Del Adspredelse den Dag. Mandag var vi altsaa paa Sandholt og tilbragte alle 5 en meget behagelig Eftermiddag. Pastor Juuls med Ungdom, Provst Schierbæk med Moder og 2 unge Piger. Provsten havde Fru ulæseligt og mig til Bords, han var meget underholdende baade mod mig og senere efter The mod Elle, der maatte staae ca. 3 Kvarter og snakke ”klogt” med ham. Vejret var dejligt og der var henrivende i Haven; Frøken Sperling i meget godt Humør, hun drak med mig, tog de unge med og drak med dem ”med Fru Warberg i Spidsen!” Pastor Juul drak med mig og bad mig hilse Dig, alle de gamle sluttede sig dertil. Der skulde være Barnedaab i Slelde paa Søndag Harald og Thorvald skulde staae Fadder; men nu havde Barnepigen faaet Mæslinger saa de vidste ikke, om Festen blev opsat. Fru Sperling har ikke haft Mæslinger og turde derfor ikke tage derover. Alt staaer vel til her hjemme, Haven er temmelig ren og der er Masser af dejlige Blomster. Jørgen hænger i med Brændet. Bobby er voxet meget, Dede var svært glad ved at see ham og Munter lege. Jørgen fanger nu næsten hver Nat en Rotte, vi mener de svinder godt. Vi nyder det aldeles henrivende Vejr, sidder i Teltet om Eftermiddagen og syer og læser højt. Eastman laa her 2 Breve fra i Lørdags; han har saa grulig meget Arbejde, at han slog paa han mulig ikke kunde komme i dette Efteraar tangerede endog at bare hun var der!! men det synes vi andre dog vilde være for galt, at sende hende alene til Boston. I Dag skal Elle spadsere ned til Schroll at faae noget til sine Øjne, de er daarlige. Jeg vil nødig have, at Du skal fortælle ham, naar han kommer ind til Klokken, at der er en Knejpesangerinde i Pensionatet, i saa Fald vilde han ganske sikkert sende Historien i Omløb her hjemme om det Publikum, der findes i Mis’s Pensionat, og det vilde jeg ikke gutere. Jeg har sikkert nok haft Ret i min Formodning om, at Dis havde ladet sig foresnakke paa Ølstedgaard, at vi havde forsét os med Visse (og Amstrup vel med,) for nu løber det rundt paa Egnen, at ”de har ikke taget det rigtigt paa Erikshaab”! I Gaar spiste Pal., Astrid og jeg til Aften i Køkkenet og kørte lidt før 7 over at see til Visse, men hun var saa spansk og ligefrem uvenlig mod mig, at jeg lovede mig selv, ikke at tage derover saa snart. Det var ikke fordi Astrid var med, for hun og Pal. var der alene forrige Fredag og da var Visse meget venlig mod Astrid og fyldte hende med Anklager mod Amstrup, var vred over at Lærerinden skal komme nu snart kort sagt, alt hvad Amstrup gør er jo galt. Jeg synes at alt derovre er et Væv af Løgn og Modsigelse, ikke til at blive klog paa. Jeg har Gudskelov en god Samvittighed og har intet at bebrejde mig i mit Forhold til Visse og Amstrup i al denne Tid, men jeg kan jo ikke lade være at ærgre mig lidt over alligevel at blive beskyldt for at have handlet urigtigt. Aa[ulæseligt] har 2 Søndage i Træk været der og Visse har grædt og beklaget sig. Aa[ulæseligt] foreslog hende at lægge sig ind paa et Sygehus eller tale med en anden læge, men det mente hun ikke hun vilde af Hensyn til Dis. Tror Du ikke hun har Tuberkler et Sted f. Ex. i Hovedet;?? Jeg synes at Schroll skulde lægge hende ud paa Sygehuset i Odense til Observation; han kommer jo dog ingen Vegne med hende selv. Amstrup sagde til os i Gaar, at nu var hun bedre og meget mere rolig, men Stuepigen havde lige fortalt mig, at det var det samme og at hun var ked af det og græd næsten altid. Hun kom ogsaa til at græde i Aftes, inden vi tog bort, mens vi alle sad sammen og talte om ligegyldige Ting. Ligeledes sagde Amstrup, at V. er glad ved at Lærerinden skal komme, og saa er Sandheden, at hun er rasende over det og har sagt det baade til Aa[ulæseligt] og Astrid. Det er absolut ikke til at komme til Bunds i, men nu vil jeg forholde mig aldeles passiv over for det hele. Da vi kom i Aftes, var Visse gaaet sin Vej, ned ad Allerslevgyden, og de kunde ikke begribe, hvor hun blev af, det blev helt mørkt, inden hun kom. Hun bebudede Paludan et Brev, hun havde skrevet i Gaar. Naa men nok om det. Doktoren har været inde hos Aa[ulæseligt] og har ligeledes spurgt Syberg ud om Visse, saa naar han slet ikke kommer til mig, som kunde give ham bedst Besked, saa er det jo givet, at han bebrejder mig noget, jeg aner ikke hvad! – Lad mig nu snart høre lidt fra Dig, om hvordan Du har det, om Muk, om Thorvalds Besøg, o.s.v. Her kom nu et Brev til gl. Jean om, at endelig er der død en Dame i Christiansdal Kloster; jeg skulde sende Brevet til hende. Hilsen til alle derinde! Børnene sender en af Dagene
[Skrevet langs sidste sides venstre kant:]
Pengene til Tæppet til Zuluen, kan Du sige ham.
[Skrevet langs næstsidste sides højre kant:]
Kærlig Hilsen fra Din Smaa.