Menu

Fynboerne

1910-06-20

Recipient

Alhed Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Faaborg 20 Juni 1910.

Kæreste Alhed!
Du kunde vel tyde det meste af Kortet fra i Aftes. Vi sad paa Voigts Minde og skrev i Halvmørke med Annanas og Madeira. Bag efter var Tom Peter Birkholm og jeg paa Hotellet og til Sjerry, her sidder jeg nu med Tom og skriver efter en vel anbragt Arbejdsdag. Jeg tror vi faar en køn Samling ud af det. Peter og jeg hænger op i Spisestuen, Aquareller og Tegninger med enkelte Oljebilleder som Midtpunkter. P.S. Chr. Knud d. store paa Endevæggen, Regnfulde Augustdage og Fader og Bob paa den lange Væg og Schous Havebillede paa den modsatte Væg. Kais Pige paa Gulvet. Den ser dejlig ud. De andre hænger op i de andre Stuer. Vi boer alle paa Højskolehjemmet som ligger lige ved Siden af Musæet, det hedder nu ”Faaborg Musæum”. Vi spiser godt og rigeligt der. Jeg har faaet Uglens Rose hængt op da jeg ”kom til” at mangle et Billede af den Størrelse og tænker at den bliver købt ogsaa men der er altsaa en Mulighed for at Levkøjerne glider ud i Stedet. Hils Børnene og Moder mange Gange fra mig. Kys dem. Hils de andre mange kærlige Hilsner til dig selv. Din Johannes Larsen

Mentioned works

Det kan ikke afgøres, hvilket af Karl Schous havebilleder der er tale om.

Facts

PDF
Letter

Da

Dateringen fremgår af brevet

Faaborg

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til det kongelige Bibliotek af Larsen-familien