1929-02-27

27/2-29

Kæreste Lugge!
Hvor er det dog længe siden, jeg har skrevet til dig! Det har været saadan en oprevet Tid, - og denne infame Kulde gør, at man føler hele Tilværelsen som en slags Krigstilstand, hvor man lever saa at sige fra Haanden og i Munden. Jeg mener, alting er saa besværligt, at man ikke kan overkomme andet end lige holde det gaaende. Du aner ikke hvad det er for et Mas at passe Eleverne. Cycling er udelukket, - Vejene er enten fulde af Sne el. glatte som et Spejl Jeg maa til dem pr. Rutebil, Tog og til Fods, - men mange Dage har de jo heller ikke kunnet gaa saa det har været en meget mager Tid Nu har jeg faaet en Del af det organiseret saadan, at Eleverne samles fra et Distrikt og spiller alle paa ["paa" overstreget] i et Hjem, - saa nu gaar det nogenlunde. Sikken en Vinter, - den er sandelig "gammeldags". Folk har i mange Aar klaget over Mangel paa gammeldags Vinter. Jeg holder nu alligevel paa de moderne. Jeg hader Sneen. Det er slet ikke kønt i mine Øjne, som desuden ikke kan taale det. Men vi er da raske her. Nu har vi alle haft en Omgang, - først jeg, - saa Junge og Agraren. - Gud ved hvordan I har det? Jeg længes meget efter at høre fra dig. Har I haft mere Influenza end Puf? Det er jo et vidunder hvis I ikke blev smittede. Du selv, lille gode Lugge?? Nu er det lige et Aar siden, du blev syg. Det var paa Mag. Fødselsdag. Og Februar er saadan en styg Maaned. Saa du kan forstaa, jeg længes efter Brev fra dig.
Hvor er der sket meget. Vores kære Pallam! Det hører til det som ikke forvindes. Ligesom da vi mistede Mor, Alhed og Thøger. Tilværelsen har faaet en Skygge, som ikke svinder bort igen Og Erikshaab tog han med sig, kan man sige. Nu maa vi kun være taknemmelige mod ham, at han bevarede det som Hjem for os de mange, mange Aar. - Det er forbi. Men Lugge, - Aaen og Engene har vi endnu og alt det dernede er mere levende for os ["for os" indsat over linjen] end noget andet Sted paa Jorden, og "hjem" vil det nok altid blive ved med at være for os, selv om det nu er kun ["kun" indsat over linjen] befolket af Minder. Men lad os ikke sige "kun", - for tænk, om vi ikke havde dem.
Mornine har jo nok fortalt dig alt, om de Dage. Hvordan gaar det stakkels Mornine Hvor var hun langt nede. Hun har det nu ogsaa fattigt paa mere end en Maade. Gid hun dog kunde faa nogen rigtig Glæde af
2)
Putte. Jeg synes ikke de havde det særlig godt sammen. Mornine var irriteret af hende, synes jeg. Det er godt at Morninge hygger sig i sin lille Stue. Har man bare et Sted, hvor man kan hygge sig, saa har man dog noget. Men Lugge, - vi som altid kan skaffe os en Glæde ved at tænke paa vore Børn, hvor har vi dog meget dèr! Jeg tænker mig, at du har megen glæde af det lille nye Hjem i Vanløse. Og om der kunde blive Udvej til et lille Barnebarn - saa er det nu noget af det dejligste. - Jeg maa mindes Lille, som i Julen sagde: när jeg tittar på Bessa, så blir jag så glad". Jeg "tittar" paa Lille, selv om jeg ikke ser hende.
Og Lysse, som er gift! Junge fik det at vide gennem Esben Hansen! Mon vi skal lykønske, el. hvordan? Og hvorhen? Noget glimrende "Parti" er det jo ikke for Bimse, men hun er maaske Mand for at klare det for to. Esben sagde ogsaa til Junge (i Telefonen) at Las's Udstilling var gaaet udmærket og at de syntes at øjne Vej ud af Uføret for Las. Det er da dejligt. Det havde vi egentlig slet ikke Indtryk af fra Aviserne - vi har set meget lidt om Salg, - men hans Berømmelse er da mere fastslaaet end nogensinde før.
Og gamle Onkel Syberg. Her kan man virkelig for en Gangs Skyld at "det var godt," - for han var færdig med at leve og pintes bare af det. Men hvor var det rørende at se Kirstines Sorg. Hun var helt knust. Han laa jo hjemme lige til Aftenen før Begravelsen, - og Kirstine var ved ham hele Tiden. Den sidste Søndag satte hun sig ind og læste Prædikenen over ham "saadan som vi nu altid har gjort i de sidste Aar" sagde hun. Synes du ikke der er noget uendelig rørende ved det? Der var nu meget oprigtig Sorg over ham mellem dem, som han arbejdede med. Arbejdet var jo hans Liv og de, han arbejdede sammen med fik det bedste i ham. Tutte er her jo endnu, - det bliver vel ikke saa nemt for hende at komme hjem. Der er jo ogsaa meget at ordne. Hun kom herned den Søndag da Kirstine læste Prædikenen. Det var en forrygende Snestorm og jeg havde helt opgivet hende og mente ikke, der gik Tog. Men sandelig ved 1 Tiden kom der èt og Tutte med det. Hun maatte skovles herind. Der laa en Drive foran Døren lige op til Taget. - Vi
3) havde en yndig Dag med Tutte. Jeg havde varmt og yndigt i min Stue og Boeuf og Kræmmerhuse med Flødeskum og en Flaske Rødvin i Kakkelovnskrogen. Junge kom over til Kaffe og vi røg og snakkede F. et Øre af. Der gik ikke flere Tog, saa Tutte maatte blive om Natten. Mit lille Gæstekammer er just ikke lunt, men vi slæbte alle Sengeklæderne ned til Kakkelovnen et Par Timer og m. Varmedunk til Hjælp tror jeg ikke hun frøs ret meget. Om Mandagen var der saa tilsat med Sne, at jeg ikke kunde tage ud, saa vi havde en yndig Formiddag og da Toget endelig gik Kl 4 1/2 tog jeg med Tutte ud til Odense, saa hun kunde have èn af sine egne. (Wilhelm og Bodiuld var rejst til Korsør, men maatte vende om). Vi kom saa ud tidsnok til at være med til den lille Højtidelighed nede i Forhalden inden han blev ført hen i Kirken, og jeg var sammen med Tutte og Kirstine om Aftenen og laa hos Drude. Saa var det ogsaa rart at jeg kunde være der den Form. Trods Vejret var Kirken alligevel fuld og en 7-8 Biler kørte med til Heden. Lugge, det var da vi kørte ind i de hjemlige Egne, at det trods alt er "hjemme" endnu og altid vil være det Men hvor var det koldt. Og hvor det gjorde godt med Middagen paa Forsamlingshuset bagefter. Onkel Syberg havde selv bestemt, at alle dem som var med i Heden skulde med til Middagen. Det var hyggeligt og harmonisk, - mange kønne Mindetaler og Tutte takkede pænt tilsidst for al Deltagelsen.
I Søndags var Junge og jeg bedt ud til Drude. Det var Professoren (Dr. Vesterdal) som vilde feste for os. Tutte og gl. Vesters var Gæsterne Det var en yndig og festlig Aften, - Junge var saadan oppe, - det var dejligt at se. -
Lugge, - vi er jo saadan en lille Smule spændte paa om vi saa skal arve noget efter O.S. I Aarene har vi saadan regnet lidt med de Penge. - Tutte har ikke mælet et Ord om det, - og man kan da ikke spørge. Junge og jeg tror, det er ligesaa stille gaaet ind - ellers havde hun da sagt det. - Naa, vi klarer det jo nok alligevel. Takket være vores gode Pallam har vi jo nu lidt i Reserve. Du kan nok bruge dine, naar I skal til at udstyre Instituttet.
Lugge, jeg har begaaet en Flothed, som jeg nyder: Du ved, at jeg aldrig vidste, hvad
4) Klokken var, da mine Lommeure aldrig gaar bestemt. Saa kom det pludselig over mig at jeg vilde have et Ur, som gik rigtigt, jeg gik ud og købte et, som Køkkenuret paa Gelskov. (Hvem trak for Resten det op?) Nu har Urmager Olsen været oppe og hænge det op, - over Døren ind til Dagligstuen. Det skal kun trækkes op en Gang om Ugen. Hvor jeg nyder det. Det er saa levende i Stuen og jeg synes det ser saa pænt ud. Jeg gav ham Kaffe af bare Glæde, - som han belønnede med at sidde og snakke en hel Time!!! Selv om det er koldt ude - 17⁰ i Nat - saa er der varmt herinde - jeg synes min Stue er saa lun i Vinter. Jeg har for det meste lukket ind til Dagligstuen og lille Mis og jeg hygger os her. Desværre er de Herre Katte i Omegnen begyndt at interessere sig for den. I Eft. har der i Timevis siddet en stor Slambert af en Kat oppe i mit Kirsebærtræ og stirret herind. Lille Mis er fuld af Dyd. Bare det maa vare rigtig længe!
Lugge, - jeg har saadan nydt at læse "Termitternes Liv", som du gav Junge til Jul. Jeg synes den er endnu bedre end "Biernes Liv" som jeg selv har paa Engelsk. Det er navnlig hans Filosofi, - hans Livssyn, som jeg synes er saa gribende, - saa storslaaet. Den er saa kosmisk, - ligesom Thøgers Digtning og Tankegang. Men dog meget forskellig, - Thøger fornam i høj Grad Tilværelsen og Nuet, - tog imod det med Tak og med Tro og Tillid. Men Maeterlinck river og slider med Tænder og Negle i Livets Gaader. Men ["Men" overstreget] Aldrig har jeg - synes jeg - set Gaaderne opstillet mere klart og direkte og gaadefulde, end han gør det. Jeg er blevet saa oprusket af at læse den Bog, at jeg læser alle mine fornuftige Bøger om igen, - Høffding især. - Det er dejligt at sidde og læse om Aftenen, bare man ikke saa let blev søvnig i Øjnene. Jeg sender dig et lille Digt, som Professoren skrev i Anl. af Onkel Sybergs Død. Han var hans Læge tilsidst, da gl. Dr. Krarup jo døde. Jeg synes det er saa smukt. Vil du ikke sende mig det igen.
Naa, nu nok for denne Gang. Hils dem nu allesammen og skriv snart til din Elle
Om Kulden vil jeg endnu kun bemærke, at naar jeg staar i Køkkenet og vadsker op saa fryser Vidskestykket stivt midt i Processen!
Du maa godt lade være med at sende Digtet, jeg har skrevet det af.