Fynboerne
1884-11-29
Sender
Vilhelmine Larsen
Recipient
Johannes Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kjerteminde den 29 November 1884
Kjæreste Johannes!
Nu kom der Sko til Dig og de gamle kommer iaften saa i morgen Søndag afsender jeg begge Par – Tirsdag eller Onsdag kommer Malerkassen herhjem saa skal den afsted og paa Onsdag faar jeg din Frakke saa den kommer afsted Torsdag det bliver en indbringende Uge lille Ven med saa mange Besøg af Postbudet
Jeg tænker der kommer Brev fra Dig i morgen lille Ven Du kan jo tro at lille Adolph blev glad ved Hesten .. det var saa heldigt at Trolle Nielsen har en hvid Islænder som han syntes den lignede og saa var det jo meget godt, den er nu spændt for en Vogn saa Legen den gaar lystig kan du tro
dit Tøj er arriveret og vasket og skal snart komme, jeg kom paa Hovedet ind i en voldsom Travlhed med Storvadsk og Snevejret har skadet os meget med det vi maa tørre ude
Her er travlt idag med Vogne ”Vilhelm” er i Halmstad; men om den kommer hjem vil Tiden vise for her fryser det meget stærkt
Nu kom her saadant Vrøvl med Børn og Fader staar og venter paa at det snart skal være Slut med Skriveriet og saa kommer Spisetiden men dog skal jeg sige fra ham at han havde ventet at du havde erkyndiget Dig om Udfaldet af Aktionen og sendt Besked, vi veed endnu ikke fuld Besked – har Du udrettet de to Ærinder for Eckardt lille Ven og hvordan gik det Dig – Oh jeg længes efter Brev fra Dig hils Frøken Bendal og Tak saa hjærtelig for de Dage vi var der jeg burde jo selv skrive et Brev til hende men Tiden er saa optaget for mig at jeg er raadig over en halv Time –
Kjærlig Hilsen fra os Alle sammen jeg skal skrive med Malerkassen
Din hengivne Moder
hils Alle
Facts
PDFdansk
Dato i brev
Christian Eckardt
Adolph Larsen
Georg Larsen
Marie Larsen
Vilhelm Larsen
Jeppe Andreas Larsen, storkøbmand
Christine Swane
- Halmstad Sverige
Det Kongelige Bibliotek
Nej
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien
Mentioned works
Billede af en muligvis hvid hest tegnet eller malet af Johannes Larsen