1949-05-24

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru A. Warberg Müller
Bakkevej 12
Hareskov St.
[Skrevet af ukendt:]
modt. 25/Maj 1949
(husk om Lugge!)
besv. 31/5.
[Skrevet af Laura Warberg Petersen:]
19-1-2007.
10-7-05
8-8-2000
BWP.

[På kuvertens bagside:]
Lindøgaard Dræby St. Fyen.
Danmark.
[Skrevet af ukendt:]
16-7-05
10-7-05

[I brevet:]
Lindøgaard 24-5-1949.

Kære lille Dis
Tak for dit Brev! Det var kedeligt, at Du skulde være urolig for min Skyld, jeg havde slet ikke Fornemmelsen af, at det var saa længe siden, jeg havde hørt fra dig, og det er jo gerne det, jeg retter mig efter. Hvis jeg en Gang skulde blive syg, skal jeg nok ”lade dig tilflyde” Underretning, det har jeg vist en Gang lovet dig.
Jeg har haft den store Glæde at have Besøg af Dedde. Minna er jo i London, og man har altid Fornemmelse af, at han nyder Ungkarle-Tilværelsen intenst. Han kom til Elle ved 4 Tiden i Lørdags; Elle er jo lykkelig, naar han er hos hende. Puf og Else saa ham fra deres Have og kom ned; de sad saa og snakkede i Haven – i Elles – i det dejlige Vejr, og Elle sagde, at de havde haft det saa hyggeligt. Der er ellers ikke megen Forbindelse mel. Malerens og Elle, hun ved aldrig noget om dem, træffer dem af og til paa Gaden, er aldrig deroppe uden til Fødselsdagsvisitter etc naar hun meget sjældent bliver bedt. Der er næsten heller ingen Forbindelse mellem vore Børn og dem – de vil helst have det saadan. Ja Manse elsker jo Las saa højt og har altid uendelig Snak med ham om Fugle, saa han er der en Gang imellem, men har aldrig Fornemmelsen af at det er synderligt velset hos de unge. Puf er bleven lidt sær med Aarene, særlig paa det Punkt. Puf fyldte 50 nu den 12te Maj. Kirsten havde besørget ham et gammelt-antikt-Fad, som sendtes ham fra Hennings, Brors, Agrarens, mig Tinges og Manse og Bibbe; det kostede 65 Kr. Jeg havde tænkt mig, at vi her og Bibbe skulde have fordret ham et Gavekort fra Boghdl. Eriksen, men saa blev dette arrangeret og var jo ogsaa mere personligt end Bøger, han selv skulde vælge. Han er altid saa mageløs sød ved alle vore Fødselsdage, og jeg syntes saa, at han ved sin 50_Aars_ Dag skulde have lidt ekstra.
Men det var Dede. De kom her Søndag Efterm. ved halv 3 Tiden og gik kort efter en lang Tur gennem Markerne; det havde jeg holdt paa, for ingen kan elske Naturen højere end Dedde, og jeg vilde ogsaa gerne have, han skulde se vor lovende og flotte Afgrøde – maaske den bedste, vi endnu har set her paa denne Tid af Aaret. Han var ogsaa glad ved Turen i det underskønne Vejr. De kom tilbage Kl 4 – ja Elle var bleven her hos mig – og Frøken Hansen havde et dejligt Kaffebord og kom med Kaffekanden, da de traadte ind. Du kan tro, det var lækkert, hun er meget dygtig og bager vidunderligt. Dedde havde 10 Cerutter med til mig, saa vi fik en god Smøg og en herlig og hyggelig Snak; desværre vilde han allerede af Sted godt 5, men jeg var jo lykkelig over at se ham; jeg føler mig mere og mere knyttet til
2
Dedde end tidligere. Hvor var det Synd for ham, at han ikke fik en Kone, der passer bedre til ham, saa han kunde have haft et godt Herreværelse med sine Bøsser, sin Hund og Sager i Stedet for den feminine Stue, som udelukkende bærer Præg af Minna. Og saa er Stuen jo endda det mindste ved det! Han hører næsten bedre, end han har gjort, det er da en stor Lykke.
Manse var borte i en Uge og havde nydt sin Ferie; det viste sig, at Kelds Ven Dürkopp – eller noget lignende – var gift med en Datter af en af Agrarens Kusiner, saa hun og Manse er altsaa Næstsøskendebørn; hende syntes Manse saa uhyre godt om. Han var saa i Birkerød, hvor Lasse Swane nu bor og var der det meste af Tiden; han og Ursula spadserede en Dag over til Lugge, det var jeg glad ved; hendes Hus er langtfra færdigt endnu; det bliver desværre meget meget dyrere end der ["der" overstreget] det var kalkuleret til, bare lille Lugge kan klare det. Da Manse saa kom hjem, maatte han spænde sig selv forfærdelig haardt for for at indvinde de tabte Arbejdsdage; tidligt oppe er han og arbejder til c. 9 om Aftenen, der er jo ikke saa lidt at gøre paa en Bondegaard; Tinge tager noget af Roepasningen, saa tjener han da noget ved det. De er i Færd med at handle, Manse køber 6 Tdr. Land Inddæmning. Arrangementet med at skaffe Pengene – 3200 Kr. er gaaet i Orden, nu er det bare med at faa Tid til at tage til Odense og faa det lavet færdigt, hos Sagføreren altsaa. Tinge var nødt til at skaffe Penge, han har en Gæld, han ikke kan komme ud af paa anden Maade, og Manse kunde ikke tænke sig at lade den Jord gaa over til fremmede, saa han tog den – ret store - Beslutning at købe. Tinge er jo spændt haardere for end han kan magte; det hjælper, naar Per om et Aar er færdig med sin Lære og kan sørge for sig selv. Lille Ole har de nu megen Nytte af, han er en dejlig Dreng; som han altid hjælper til derhjemme, det kan du ikke tænke dig. Per er nu ogsaa det, selv om hans Tid jo ikke tillader ham at hjælpe; jeg læser stadig Engelsk med ham og han er snart helt gæv, jeg er rørt over, at han ofte, ja næsten altid, naar han kommer spørger – med en lidt bekymret Mine om, hvordan jeg har det, og hvordan det gaar med Knæet; det er da forfærdelig sødt af en Dreng paa 18 Aar, og jeg ikke Fornemmelsen af, at det [et overstreget bogstav] er af Høflighed, men udelukkende fordi det er ham om at gøre at faa det at vide. Saadan noget rører mig dybt og gør godt!
Saa til Slut Tak for Brev og Thyra, som er meget interessant denne Gang – og mange Hilsener til Jer begge fra din Junge.