Menu

Fynboerne

1946-04-01

Document content

Awaiting summary

Transcription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Modt 3’ April 1946
besv. 11’ ” ”

Fru A. Warberg Müller
Bakkevej 12
Hareskov St.

[På kuvertens bagside:]
Lindøgaard Dræby St. Fyen

[I brevet:]
Lindøgaard Mandag 1st Apr. 46

Kæreste lille Dis!

Sikken dog et Held, at mit Brev netop skulde komme i det selvsamme Øjeblik, som du skulde gaa til det frygtelige hos Tandlægen, og at det kunde give dig saa megen Styrke og Mod fra, af og til kan der være Held i det. Altsaa: Tak for dit Brev! Hvor maa det have været en frygtelig Omgang, naar Bedøvningen ikke vilde virke. Men een Ting fatter jeg ikke: at du lige efter kunde gaa en to Timers Tur?! Og du snakker om, at vi andre er Kæmper i Modsætning til dig! Da jeg havde faaet mine ud, kørte Tandlægens Frue mig op til Malerens, der kom jeg straks i Seng og var da mere død end levende; f. Eks. var det udelukket at spise en eneste Smule. Maaske gjorde det noget, at jeg jo ikke kan taale [ulæseligt ord] samt at der var 17 Tænder men alligevel!
Nej, lille Dis, det er fuldstændig udelukket at jeg kan komme til din Fødselsdag, for vi skal nemlig skifte Pige til Maj, eller rettere Edith skal rejse; nej de sidste Dage før Maj er alt altid her i Sus og Dus. Hver dag er planlagt længe forud; den sidste Vask samt Rengøring i Køkkenregionerne bliver i den Tid lige efter Paaske, og jeg kan umulig være herfra, jeg vilde ikke have eet fredfyldt Minut, naar jeg vidste, at jeg var løbet fra det hele. Det kan du nok forstaa, ikke? Nej, vi maa vente til det bliver Sommer. Desuden er der jo selve Aarstiden at tage i Betragtning. Det kan være lidt sommerligt i Slutn. af April, men det kan rigtig nok ogsaa være hundekoldt og jeg er vel pænt nødt til at tage Hensyn til Helbredet. Nu har min Bronchitis igen svungen sig op og hvem ved hvordan den er om 26 Dage. Det gør mig ondt at jeg maa skuffe din Fødselsdagsplan, men haaber, du nok kan forstaa, at jeg har gode Grunde for det. – Uglen har 70 Aars Fødselsdag d. 29de Maj og forleden kom der Indbydelse fra hende til os alle: Agr. jeg Manse Bibbe Tinge og Grete. Det bliver vist saadan, at de 4 unge rejser, men Agr. og jeg ikke. Agr. vil bestemt ikke, og jeg kan da ikke tage 2 Rejser – naa ja, saa kunde jeg jo kombinere den med Besøget hos Jer, men jeg synes nu, det var kedeligt om Agr. skulde være her helt alene og alle kan vi jo ikke være [”være” indsat over linjen] borte her fra. Jeg skrev og takkede og anmeldte altsaa de 4, og skrev saa en passant: hvordan med Natteleje? er der nogen Planer om det?
Tirsdag. Dette bliver vist baade kort og forvirret. Grete kom i Gaar med Lise og de blev her hele Eftermiddagen; det var herligt, men det blev saa ikke til noget med Brevskrivning. Foraarstravlhed er allerede i fuldeste Sving her baade ude og inde. Edith gør hovedrent og jeg passer Huset – 2 Mand paa Kosten, d.v.s. da kun Middagsmaden, men alligevel mærkes det. Bibbe er ude i Embeds Medfør baade Dag og Nat; en Patient skal for Tiden have Tabletter hver anden Time; hun tager derop Kl 11 ½ om Aftenen, ”sover” paa en Sofa og lader Væggeuret kalde hver anden Time. Endnu har vi ikke set hende, skønt Kl. er over 10 (Form.) saa hun er sendt til Patienter. Og dog klager Bibbe over, at der ikke er nok at bestille!! Hun sagde forleden ”jeg ved ikke om jeg i det lange Løb kan holde ud, at der er saa lidt Arbejde”!! Naa det er ogsaa i Timetal, undertiden er der kun et el. 2 Besøg om Dagen. Lise kan nu gaa alene, men det kniber jo vældigt med Balancen og de smaa tykke Ben skræver. Hun har brændt begge sine smaa fine Hænder paa Kakkelovnen, Læge omgaaende til Forbinding og saa senere til at klippe Blærerne op. Hun sad ganske stille mens det foregik og saa alvorligt paa ham. Grete syede Forbindingerne fast paa en lille Trøje saa hun ikke kunde rive dem af. Tinge var helt hysterisk den Dag det skete, og det var jo ogsaa frygteligt, saadan smaa fine Hænder, det var strengt for dem alle. Tak for de tiltænkte Cigarer, godt at jeg ikke fik dem! for det var vel Mulighed for Afgang at du skrev det? nu maa jeg ud til Maden og saa slutte lige efter Middag. – Jeg vilde ønske, jeg kunde forære dig lidt af Uroen i dette Hus. Siden jeg sidst skrev har her været 3 forskellige fremmede og Bibbe hjem til Kaffeanretn; nu sover hun eller hviler da, hun var meget træt, men skal da ikke vaage i Nat! Sikken et vidunderligt Vejr, og saa mærkelig kort efter den Periode med den strenge Frost. Men det er herligt.
[Indsat øverst s. 1; på hovedet:] Nu haaber jeg, at mit næste Brev bliver lidt mindre stakaandet – Hovedrengøring gør mig altid stakaandet. Hils den gode Axel saa meget!
Tusind Hilsner fra din
Junge.

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Lindøgaard pr. Dræby St.

Adressen er skrevet på kuvertens bagside

Bakkevej 12 Hareskov St.

Adressen er skrevet på kuvertens forside

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB2452

Nej

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien