Menu

Fynboerne

1898-02-17

Sender

Alhed Larsen

Recipient

Johannes Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kære Las!
Det var rigtignok godt, at her var Brev til mig til Middag, jeg saa mig spejdende om, da jeg kom hjem, og opdagede saa Din velkendte lange Konvolut paa Bordet herinde i den inderste Stue. – Jeg maatte gaa strax, da jeg havde læst det, da jeg skulde ud at gaa Ærinder med Berta, vi skal have en lille fin Middag med hendes Forældre og Bissens i Morgen. – Det var klaret af til det mest henrivende Vejr, nu da vi gik hjem. Jeg tænkte paa, at hvis Du havde været her, kunde vi være gaaet en Tur ud paa Amager, der saa saa dejlig ud. – Der er nu nok lidt mere end 8 Dage til jeg kommer, men ikke meget. – Du kan tro, jeg glæder mig. Det er da morsomt, at Din Fader har solgt de to Skibe, navnlig hvis de er godt solgte. – Jeg faar vist desværre ikke Tid at skrive saa langt til Dig, det varer ikke saa længe, inden Viggo, Pan og de andre kommer og henter mig, inden Standart skal vi ud paa Amager og høre Thomas tale om Leonora Chr. Ulfeldt, og jeg skal ind at gøre mig lidt pæn først. – Jeg har været til frokost i Tordenskjoldsgade i Dag og skulde der ogsaa til Middag, men kan jo ikke; nu gaar Berta derhen, jeg skal hilse mange Gange fra hende. Jeg mødte Harald Holm for lidt siden, han sejler til Fyen en af de første Dage, til Trolleborg at male Orchidéer. Jeg skal nok se at komme i ordentlig Tid til Mutter. I gaar var jeg med Drengen i Ørstedsparken, der var saa forfærdelig dejlig. – Jeg kan ikke skrive mere og har heller ikke mere Tid. – Vil Du hilse Dine Forældre, Klax og P mange Gange. – Men de fleste og kærligste Hilsner til Dig min allerkæreste Las
Fra Din Alhed.

17 – 2 – 98

Facts

PDF
Letter

Da

Dateringen fremgår af brevet

København
  • Amager
  • Tordenskjoldgade, København
  • Ørstedparken, København

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien