Menu

Fynboerne

før 12.12 1886

Recipient

Johannes Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Min egen kjære Ven
Tak fordi dit Tøj kom saa hurtigt vi vasker meget i denne Uge saa det var dejligt, jeg sagde Dig flere Gange herhjemme at Georg fik Dine Skjorter og Du skulde bruge Faders Sommerskjorter i Vinter fordi vi saa kunde spare at kjøbe 6 ny at du ikke fik uden en det maa du nøjes til jeg igjen kommer til Roret for saalænge jeg sidder heroppe kan jeg ikke rigtig magte alle Kravene til os mens jeg kan huske det saa gaa ud paa gamle Kongevej der boer en Hestehandler Nielsen som har beholdt vores Rejsetæppe en meget lang Tid. Nr kan Fader ikke huske men det faar du se i en Vejviser og endelig huske at bringe det med Dig hjem til Julen du kjender det jo nok sort paa den ene Side og stribet paa den anden –
Her sendes Billederne af Skuespillerne det er for at du skal vise Mollerup, Kyhn dem, hvilket de helst vil have, for Fotografen længes efter Svar at han kan faa sig en Indtægt
Johannes gav Godtfredsen dig ikke de 10 Kr han laante af Fader? Jeg var saa lykkelig over at du fik Skolepengene til den 1ste denne Gang det var da sært han ikke var hjemme
Malerne mente at I skulde Alle derud som i Søndags, det glædede mig meget at Du var i Kirke, gaa ud hos Lindbergs Johannes naar du gaar ud efter Rejsetæppet og hils dem fra os. Bojesen har begyndt sin Gjerning i Menigheden fortæl Frøken Bendal at alle ere glade, ogsaa de der vilde have Mygind, Børnene vare til Præsten første Gang igaar og skal paa Fredag igjen
Vi have meget travlt Johannes og veed ikke hvordan vi skal naa alting til Julen men det faar saa gaa som det kan og ikke som det skal
Hvilket Hjørne af Stuen fortæl mig det blev du glad ved det eller skal du male mere paa det sig mig noget mere
Hvordan gaar det paa Skolen og sig mig ogsaa hvad du synes om de fremmede Malerier der er at see
Jeg maa sige Farvel det er Posttid Gud ske Lov jeg fik Pengene sendt til Frøken Bendal
Mollerup kommer vel en af Dagene med de 70 til hende ellers kommer han vel i Terminen om han ikke alt har været der. Mange Hilsener fra Georg som blot beder [skrevet ned langs siden] til han kan komme op til Julen og være i Stuen
[skrevet på langs på bagsiden]
Det er Din Faders Fødselsdag paa Søndag den 12 December vidste du dog ikke det skriv ham nu et rigtig pæntskreven Brev og skriv det hjærteligt lille Ven det kan Du naar Du vil – Din Moder

Mentioned works

Joannes Larsen er ved at male et billede af et hjørne af stuen.

Facts

PDF
Letter

dansk

Den nye valgmenighedspræst er tiltrådt. Det gjorde han i december 1886. Der er få dage til IA Larsens fødselsdag - 12.12.

Kerteminde
København

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien