Menu

Fynboerne

1886-11-20

Recipient

Johannes Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjerteminde den 20 November 1886.

Kjæreste Johannes!
Saa hjærtelig Tak for Dit længere Brev ja se saadan er det jeg vil have det, Du skal blot naar Du sætter Dig til at skrive bilde Dig ind at Du taler med mig saa skal Du se den gaar som den var s[ulæseligt] Du kunde jo til Eksempel godt have sagt mig hvad Falkenstjerne og Pontoppidan havde talt om; men nu ved Du det til en anden Gang. Jo rigtignok er det Meningen Du skal hjem at holde Juul Johannes om alting maa falde sig som vi haabe med Helbred og Vejrlig jeg skal se at faa noget Fodtøj besørget til dig alting skal komme med i næste Uge tænker jeg; maatte det gaa over med den Forkjølelse lille Johannes naar jeg nu seer at Sygdom kan trække saadan ud som med Georg saa tigger vi rigtignok vor himmelske Fader om Sundhed og Kræfter, Doktoren har endnu ikke givet os Lov til at faa ham op, da der endnu er Feber bed dog med os at vi snart kan faa ham op saa jeg kan komme ned at passe mit Huus og Børn igjen Jeg skal takke Dig for Besørgelsen af Pakken til Marie, Mollerup seer jo nok at Børnene mangle lidt Sammenhold og saa har han funden paa at fylde Aftenen med denne Komedie der er vores Børn alle, Adolph med, han er Page og har en Sætning at sige, du kan tro han er dyr naar det staar paa, Marie Mejr og [ulæseligt navn] og Peder Larsen, Anton Schondel Teodor Nielsen Ingeborg er Kejser og Marie Prindsesse Vilhelm Hofnar og Dine Hofdame, Marie Meyer Politibetjent, nu nok herom saa vil jeg fortælle Dig en glædelig Nyhed midt i al denne Alvor, der er brændt 2 Gaarde i Dræby og dem skal Fader sælge til, og de er kommen uden at der er gjort dem noget Tilbud og Manden her var idag har fortalt at Tømmerhandlere 5 i Tal har sendt ham Priser; nu i Eftermiddag kom 3 Mand fra Ladby og kjøbte til et Folksmejeri saa Du kan tro han er glad – den kjære kjære Fader – Gud styrke ham dog til den store Gjerning han har – ret snart maa han til Sverig saa faar Du ham at se jeg skal bede Dig sige til frøken Bendal at paa Mandag sender Fader Penge til hende som hun saa har Tirsdag
Mollerup rejser idag til Martofte [overstreget] igjen men kommer vist hjem til Tirsdag igjen Kyhn havde vi ventet idag men nu er det saa sent at det er opgivet. Godtfredsen kommer ind Fredag i næste Uge Johannes der er paatænkt en Stationsbygning opført i Nordskov med Telefonledning ind til Kjerteminde for Strandingerers Skyld, her var en saadan forleden Aften Fuldmægtig Nielsen rejste om Aftenen og kom først hjem næste Morgen, jeg tænker Godtfredsen har malet en ordentlig Mængde jeg glæder mig til at se Smedien
Kan du dog ikke forstaa at det interreserer mig hvad du maler nu tænker jeg paa Dig ved Arbejdet ogsaa vil jeg nok med det samme omtrent se hvad Du har for Dig har du Glæde af det du maler hvad siger Din Lærer? Har Du senere besøgt ham Du maa nu endelig skrive snarest naar du faar Papirer om du ikke har saameget at vi faar Brev imorgen.
Ja nu er det snart Posttid saa jeg maa nok nu sige Farvel og Lev vel mit elskede Barn og Gud velsigne bevare og styrke dig til hvad du skal udføre
De kjærligste Hilsener fra din trofaste Moder

Mentioned works

Charles Godtfredsens billede af en smedie

Facts

PDF
Letter

dansk

Dato i brev

Kerteminde
København
  • Ladby Vikingevej
  • Långaryd Sverige
  • 5390 Martofte
  • Fynshovedvej 698 Nordskov 5390 Martofte
  • Kerteminde
  • Dræby

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien