1927-10-21

[På kuvertens forside med blyant:]
22 Okt 1927
[Med pen:]
Fru
Astrid Warberg
Howitzvej 29
Kjøbenhavn
F.
[Med blyant:]
læst Jan 1957.

[Med pen i brevet langs højre margen:]
21-10-27
[Med pen i brevet:]
Kæreste lille Dis!
Det var dog forfærdelig kedeligt for dig med den Sygdom, saadan noget sætter en frygtelig tilbage med Kræfter og Arbejdsevne og -lyst; nu maa du da endelig være forsigtig, lig mindst 2 Dage helt feberfri og gaa saa endelig ikke i Arbejde før du har lidt Kræfter, det er jo saa lumsk med den Influenza fordi der saa let følger noget med hvis man ikke er forsigtig eller faar Tilbagefald. Det var dog uheldigt, at jeg netop paa denne Tid lod [”lod” overstreget] ikke fik skrevet til dig, men jeg har haft saa meget af alle Slags – Syltning Rengøring o.a. og saa kunde jeg jo ikke vide det.
Men Gud ske Lov du fik din lille Sjumse igen; sandsynligvis har Brevene fra Buf, Lugge (til Fru Afsc.) og mig gødet Jordbunden saa den har været modtagelig da du fik din Samtale med Adam Afs. Pas nu paa, at du ikke giver ham den allermindste svageste Anledning til sin Snakken om dit Hysteri. For det skulde være underligt, om dette hans Nederlag ikke skulde have afsat en Brod i hans Sjæl imod dig – og egentlig vinder du vel ikke lille Sjumse helt, før du ogsaa har vunden ham og – som du jo altid er det første til at hævde, der er jo noget godt ved alle Mennesker og for Sjumses og din egen Skyld maa det jo gælde om at faa fat paa saa meget som muligt og saa bære over med Skidtheden, som vel desværre ikke er saa helt lidt i hans Karakter. Men dette har du jo sikkert i høj Grad Øje for selv.
Vi har haft en slem Tid. Jeg har da det ebbede ud med Drikkeriet tilladt mig at fortælle Agraren, at du og jeg havde bestemt, at du skulde tage en større Lejlighed og saa skulde jeg styre Hus for dig og gennem alle vore mange bekendte faa nogle Elever saa jeg kunde betale for Manse. Det lød saa troværdigt at han ubetinget troede det var Alvor og han sagde saa, at han vilde blive Afholdsmand, hvis jeg vilde blive hos ham. Efter mange ”Overvejelser” og ”Betænkeligheder” lovede jeg det, det er jo grimt at lave Svindel, men et unormalt Menneske kan man ikke selv være normal overfor og jeg gør det jo kun for at støtte ham og skaffe Hjemmet en rolig Vinter. Vil du være saa sød at ”besvare” denne Opgiven vore Planer, for hvis han skulde forlange at se dit Svar paa det, hvad jeg nu ikke tror han gør. Skriv helst, at det var et underligt Træf, for Fru Winther har netop sagt, at I kunde blive boende hos hende ”alligevel” ihvert Fald foreløbig i Vinter, saa kan det ligesom stadig staa paa Dagsordenen. Da han for nogen Tid siden blev færdig med Arbejdet paa ”Frøkulturen”, som har varet længe og været godt, gik han til Puf og sagde at nu var han færdig til at begynde hos ham igen. Han fik saa det Svar at han vilde selv bearbejde Jorden og at han havde antaget en Lærling til, saa der var ikke noget. Jeg havde haft paa Fornemmelsen at Puf vilde slaa Haanden af os, men for Agraren var det et Chock og han gik da ogsaa omgaaende ind i et mægtigt Drikkeri. – Det er underligt nok, at Puf ikke tænker paa at lette Tilværelsen lidt for mig. Agraren er dog hans Slægt forstaar du min Tankegang? Men han maa jo mene, at naar jeg har holdt saa længe, kan jeg vel lidt endnu. Christines Hadefuldhed mod Agraren skal jo heller ikke paavirke Puf til Overbærenhed, hvis de da drøfter Sagerne. Det falder mig ind – du faar da for Himmelens Skyld ikke den Tanke at skrive om det til Puf for at udvirke noget godt? Lov mig endelig ikke at gøre det; paa det Omraade er han saa vidt jeg kan føle haard som Flint, det vilde ikke hjælpe og kun faa mig til at staa skidt i det. Jeg har ikke nævnt det og ikke ladet mig Spor mærke med det. – Agraren fik heldigvis Roeoptagen ned hos Rasmussen paa Frøkulturen; han er forfærdelig flink imod os og aldeles mærkværdig forstaaende ser det som en sygelig Tilstand. Det er dog intelligent af saadan en ganske ukultiveret Mand. - - Jeg har Efteraarsferie i denne Uge og arbejder i den Anledning under Højtryk, har faaet en Mængde store Arbejder tilside – saadanne som tager lidt lang ”samlet” Tid, hvad det jo altid kniber for mig at skaffe; mens jeg skriver dette koger jeg Asier, hvilket tager lang Tid da der kun maa koges 5-6 ad Gangen – efter min Opskrift da. Græskar har vi ogsaa syltet, 2 Slags baade med Vanille og Ingefær, jeg har faaet det hele forærende, saa det er kun Sukker og Krydderier at ofre paa det.
I Onsdags tog jeg til Odense, jeg har hele Tiden haft i Sinde at benytte en af mine Feriedage til at besøge gamle Hanne Onkel Syberg og Mogensens. – Saa vidt jeg ved har Hanne ikke sendt Krans til Alhed Christine sagde at hun havde ikke set noget til det og hvis hun har sendt maa der altsaa ikke have været Kort. Hun talte ikke selv om noget, men derfor kan hun jo godt have sendt. Hun var svar og ringe stakkels gamle Hanne! Mon hun rigtig trives hos dem, den unge Kone er vist saa dygtig, at hun ikke har Kraft til at være stort andet. Hanne havde været syg og var i Høsten falden ned af en Vogn, da hun besøgte nogen i Vester Kærby; nu var hun da oppe, men jeg synes ikke, der var mange Kræfter. Jeg bad den unge Kone om at sende mig et Brevkort hvis hun blev syg en Gang. Adr. kan hun da ikke glemme, naar det er nok med mit Navn og Kjerteminde.
Saa drog jeg derfra til Mogensens, der bor ude paa den tidligere ”Heden” der ad vor gamle Landevej næsten ude ved Fruens Bøge; de havde en henrivende Stue og der var saa hyggeligt og rart og de blev saa begejstrede over at se mig. Desværre blev det sent inden jeg naaede Onkel Syberg. Kl. var næsten 6, men en lille Passiar fik jeg da, dog ikke længe, da han var meget [indsat i venstre margen; lodret:] meget træt. Jeg synes næsten snart de to – Hanne og Onkel Syberg – har tjent sig fri, men maaske de endnu har lidt Glæde af Livet.
[Indsat øverst s. 1; på hovedet:] Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet siden din store Hareskov-Begivenhed, det var vældig Sjov og interesserede mig levende. Stakkels lille Nus, der ikke kunde komme med. Hils gamle gode Pan naar du ser hende. Jeg var saa glad ved hendes Brev til min Fødselsdag - - Stakkels Las er vist meget dybt nede, men jeg tror dog, at han arbejder. Ang. Chr. er endnu intet fastslaaet. Elle kommer en af Dagene
[Indsat langs venstre margen s. 1; lodret:] Nu kun tusind Hils og rigtig snarlig Bedring. Din Junge.