1938-11-21

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
23 Nov 1938
Telefon Dræby 103.
Fru A. Warberg Müller
Bakkevej 8
Hareskov St.
” 18-2-06
læst 24 sept-05.
” 17 febr.-06.

[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
Lindøgaard pr. Dræby St.

[I brevet:]
Lindøgaard
Tel. Dræby 103

d. 21nde Nov. 38.
Kære lille Dis!
Tak for dit Brev og for din Deltagelse for Bibbe! Ja, nu er det da lysnet lidt for os; vi var jo hos Doktoren i Kjertem. og han gav hende Medicin, som til vor store Lettelse har foraarsaget Bedring; hendes 3 Ugers Rejse med Hvile og god Forplejning hjalp ikke synderligt ud over det, at hun indsaa, det var klogest at søge Læge, og det var jo da for Resten ikke lidt. Jeg syntes, han tog saa alvorligt paa det, men jeg kender ganske vist ikke Manden saa meget. Du kan tro, jeg har været Lægevidenskaben taknemmelig for, at de kan præstere Stoffer, som kan helbrede den Slags. Og synes du dog ikke, at naar der kan spores Bedring, saa maa det vel ogsaa ved fortsat Kur kunne kureres helt? Det har været en forfærdelig Tid for mig; jeg var selvf. den, der var mest Angst, men selv Mandfolkene var kede af det, og de plejer jo ellers at ville se lyst paa den Slags. Mon du ved, at B. var hos Sjums en Ugestid og blev saa gode Venner med hende. Sjums var enestaaende sød imod hende, gav hende 2 Æg daglig og sørgede i det hele taget for hende. Børnene var Bibbi ogsaa saa glad ved, syntes de var saa søde.
Tænk dig, vi har faaet en Pige. Efter 5 Ugers haardt Arbejde, føles det helt underligt pludselig at kunne slappe af – ja, der er saamænd nok for mig at lave, Madlavning o.s.v. men alle grovere Arbejder gør nu Pigen, Rengøring, Opvask o.s.v. Da B. og jeg var hos Lægen for 14 Dage siden, sagde han indstændigt til mig, at jeg skulde opereres, men det var jo en Umulighed, Bibbe uarbejdsdygtig og ingen Pige; jeg kunde ikke være herfra. Da Pigen nu indløb i Morges, ringede jeg derud derud [”derud” overstreget] og sagde, at nu var jeg til Tjeneste; jeg talte kun med Fruen og han skulde saa selv ringe mig op; jeg tænker, det bliver sidst i Ugen eller først i næste, saa kan jeg blive færdig til Juletravlheden kommer. D. 19de Der skal vi slagte, saa da maa jeg være paa Pletten. Der er jo god Tid. Tror du Axel vil være saa sød at skaffe os Marcipan igen i Aar? Hvis det er til Besvær for ham, maa han endelig sige vil [”vil” overstreget] sig det fra. - Jeg kan mærke paa mig selv, at dette Brev igen bærer Præg af Forjagethed og det endda skønt jeg aldeles ikke er forjaget, men det
sidder mig i Blodet og der vil nok gaa nogen Tid, før det fortager sig. Dit sidste Brev er desværre bortkommen for mig, det befinder sig i en eller anden Bunke Breve, men der var vist heller ikke noget særligt at svare paa. Alt syntes jo at være ret vel hos Jer, naar undtages Jannas Fod; forhaabentlig er hun over det.
Elle var herude paa et langt Besøg i Gaar; hun ankom smilende og sød som altid noget før Middag og jeg havde dejlig Kødsuppe, kogt Kød og Æbler. Det var en god Middag; vi var 7 og nød al Suppen til den haarde Bund.
Drengene tærskede i Gaar, skønt det var Søndag og de havde en lille Fyr til Hjælp (10 Aar, 1 kr dgl.) vi saa alle undrende [”r” i ordet indsat over linjen] paa de Portioner, han kan sætte til Livs. Elle hjalp mig hele Eftermiddagen med at vaske Æg, jeg var kommen bag efter med det og Søndag er den sidste Termin, vi solgte i Dag til Morgen 48 Pund [tegn for pund], samlet paa en Uge, det er dog en Post; desværre er det falden 40 Øre Kiloet ["Kiloet” indsat over linjen] paa 2 Uger, saa det blev ”kun” til godt 33 kr. Godt for det, nu da Mælkeydelsen p.Gr.a. M&Klovsyge svigter os.
Næste Dag Det var en kort Glæde med den Pige; det var i Gaar første Dag med hende og jeg nød det jo, men i Dag er hun udebleven; hun vilde saa gærne ligge hjemme, men det skulde jeg vist aldrig være gaaet ind paa. Bare det kun er Pjækkeri og
ikke Sygdom el. andet.
Min Hjerne er tom som en Tønde, jeg kan kun tænke paa mine egne Smaatterier i Husvæsen – ja Bibbe er jo ikke Smaatteri – Hele denne Tid har ligesom udmattet mig; som jeg sagde til Elle i Søndags da hun bemærkede, at jeg saa noget træt ud: ja, jeg er træt lige ind i Sjælen”. Du maa derfor bære over med dette tarvelige Brev, forhaabentlig bliver det næste bedre! Hils Axel og Janna mange Gange, bare I nu har det godt. De fleste og de varmeste Hilsner er til dig selv, søde Dis. Husk altid at skrive om din egen Helbredstilstand. Jeg synes, det er saa skrækkeligt med de pinefulde Astmaanfald. Din Junge.