1898-03-07

[Ved den trykte tegning øverst på brevpapiret er trykt]: Fader Berg i hornet stöter ...

Erikshaab 7/3 -98

Kære Las!
I Mangel af andet Brevpapir skriver jeg paa dette Fine. Det passer jo for Resten godt til Dagen Du ved maaske at Far i enklere Kredse kaldes ”Fader Berg.” Ganske vist spiller han ikke op til Dans i dag, men han er dog oppe og har det nogenlunde. Han fik i Gaar Lyst til at se et Par Mennesker i dag, hvorfor vi har sendt Bud til Ølstedgaard og Gelskov, hvorfra der dog kun kommer Tutte og Hempel, Onkel Syberg er rejst til København et Ærinde. Far blev meget glad over Dit Brev. - - Jeg haaber næsten, jeg kan komme paa Lørdag, jeg skulde jo gærne være hos Dig en Søndag. Det er der ikke ret længe til, kun 4 Dage. Kan Du se, jeg straffede Dig ikke med ikke at skrive i Lørdags, Du skal ikke bryde Dig om for ikke at skrive, naar Du ikke er oplagt, det gør jeg ikke, og det kan jo ske, at man en Gang ikke gider. Jeg fik Dit Brev i Gaar, Christine kom med det ved Middagstid. Onkel Cerme fra Glorup kom med samme Tog, han vilde se Gelskov endnu en Gang. Vi var der til Middag sammen med Direktør Junckers fra Slagteriet ude i Odense. – Du kan tro, det er vemodigt at gaa i de gamle kendte Stuer og tænke paa, at om 8 Dage skal det altsammen flyttes ud og nye Folk rykke ind. – Sikken en Vinter vi har faaet, det ser nydeligt ud med lidt Sne. – Nu kom Dis og Nete kørende i Kane, Amstrups kunde ikke, de var lige bleven bedt ud. – Jeg faar vist ikke Tid at skrive ret længe, om lidt skal jeg ned at lave Chokolade; tak for Dit lange Brev i Dag, Du kan tro, jeg glæder mig til at se Dig paa Lørdag. Jeg synes, jeg maa helst tage med Dagvognen, jeg kan vist ikke sige helt bestemt i Forvejen, om jeg kan naa at komme af Sted. Vi skak have en Vadsk til Side først. – Jeg glæder mig ogsaa meget til at se Dit Billede igen. – Jeg har følt mig meget forurettet over at jeg slet ikke har drømt om Dig siden jeg saa Dig sidst, men endelig i Nat drømte jeg da om Dig. Jeg saa Dig sejle af Sted paa en Amerikadamper, som Du var bleven Kaptajn for, men jeg komk i en Fart i en lille Baad og sejlede efter Dig. Men saa fik jeg det mærkelige Indfald at ville kigge ind under Baaden for at se om der stod noget Mærke paa den (ligesom man ser det under en Kop eller Tallerken) og saa væltede den naturligvis, saa jeg faldt i Vandet. Jeg saa op paa Skibet, om Du ikke havde i Sinde at hjælpe mig men det havde Du ikke. Du stod og lænede Dig ud over Rælingen og smilede til mig og saa for Resten saa storartet smuk ud i noget hvidt Lærredstøj. Tilsidst lykkedes det mig at komme op i Skibet, og jeg drømte, at jeg blev saa forfærdelig glad og at jeg kyssede Dig. Det har jeg aldrig drømt før. - - Hør, det er vist noget rædsomt noget at fylde Brevet med en Drøm, det morer Dig vist ikke. – Men nu vil jeg slutte for denne Gang. 1000 Millioner Hilsner til Dig min allerkæreste Las fra Din
Alhed.

Mange Hilsner fra Dis.