1947-01-27

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Heri:
Tinges Gård?
modt. 29 Jan. 1941
besv. 30 Jan.
Fru Astrid Warberg Müller
Bakkevej 12
Hareskov St
28-2-03.
Langfredag
21-4-2000
B.W.P.

Håndskrevet på kuvertens bagside:]
Lindøgaard pr. Dræby St.

[I brevet:]
Lindøgaard Tirsdag ["Tirsdag" overstreget] Mandag 27-1-41.

Kære lille Dis!
Tak for dit lange og interessante brev – der var jo baade godt og ondt i lange Baner – det er altid lidt længe undervejs, jeg faar det først to Dage efter at det er stemplet i Kjøbenhavn du nævnede ikke, at du havde faaet Brev fra mig (?) saa vidt jeg husker en 5-6 Dage før Axels Fødselsdag, men det var vel kun fordi der var saa meget andet at skrive om. Det var et ekstra langt.
Hvor det dog glædede mig at høre om Axels festlige Fødselsdag; jeg synes næsten at det morsomste var al den Virak, det blev ham til Del paa Kontoret – at ens Familie fester for en er lige som lidt mere selvfølgeligt. Hvor var det dejligt Dis, at han fik saa stor en Glæde ud af Dagen, den gode Axel! Og hvilke Gaver baade fra Jer og fra Søstrene! Alt har glædet mig; det var godt, du skrev saa udførligt om det. - - Er det dog ikke grusomt som Frosten klemmer? Og med en Snes Grader om Natten vore Henkogningsglask fryser men Nina paa Glorup mener ikke det gør noget – hvis bare Glassene vil holde. Mange af Æblerne frøs i sidste Omgang, skønt de stod i Kassen lige op ad Skorstenen paa Loftet; saa flyttede vi dem ned i Foderloen, hvor der er aabent til begge Stalde, Hestest. paa den ene Side og Kost. paa den anden. Om dem vi reddede vil holde der, skal vise sig. Det er slemt ikke at have en Kælder.
Her foregaar store Ting for Tiden, Ting der endnu ikke tales om, men til Jer gør det jo ingen Ting. Vi er ved at købe en lille Gård paa op mod en Snes. Tdr. Land til Tinge; den ligger lige herved nede ved Fjorden. Vest for Gaarden. Manden og Konen kommer paa Onsdag Aften til Kaffe, saa skulde det sidste Slag slaas, men før der er handlet er jo intet sikkert. Vi lever og aander i det og taler ikke om andet, kan du nok tænke; det vilde for os alle være en meget stor Begivenhed, kan du nok tænke. Det er en straatækt Ejendom, alt saa uhyre velholdt, et stort Stuehus; Jorden er udmærket. Det er jo en dristig Handling, naar man er blottet for Penge, men de vil lade en hel Del Penge staa i Ejendommen og nøjes med en mindre Udbetaling; vi regner med 6000. Priserne paa Dyr er saa høje nu, at vi ved at sælge 2 af vore 4 Heste kan skaffe 3.500 Kr!! Der er 2 Heste paa Ejendommen og med 4 kan begge Bedrifter drives; i Begyndelsen vilde det blive drevet i Fællesskab, baade hvad Heste og Arbejdskraft angaar. Vi regner med at kunde faa Pengene i Banken i Kjertem. og at indbetale dem i Løbet af et Aar eller to. Priserne paa Landbrugsvarer er jo store i disse unormale Tider. Men vi tager hele Tiden Tag i os selv og siger, at vi ved jo endnu ikke om det bliver af; selv om det hele ser godt ud, saa er der jo det, at man kan ogsaa købe Guld for dyrt.
Vore Helbreder er som sædvanlig. Agraren skulde egentlig 3 Gg. om Ugen til Sygehuset i Kjertem. for at faa elektrisk Behandling; venstre Side af Ansigtet er stadig lammet, men vi synes jo, at det er en grov Kulde for ham at færdes i.
Efter Middag. Det var en slem Lussing, Posten, som plejer at komme ved 3 Tiden var her allerde før Middag i Dag, saa maa det være til i Morgen med at faa Brevet med. Vi sidder i fuld Solskin herinde; d. 15de titter Solen over Ladetaget for første Gang siden Solhverv, og nu har vi den allerede adskillige Timer om Dagen; allerede naar Vor Herres Ur er 11, skinner den herind jeg fryder mig og lader den uhindret skinne paa mig. Solen er jo den store Læge, som den gode Professor sagde.
Jeg havde et henrivende lille Brev fra Charlotte Knipschildt forleden Dag; Hun skriver udmærket og saa sødt og kært; hun var saa fornøjet over et Besøg hun i Julen havde af Elle, Grethe og Lugge. Hvor er det godt, at I passer hende, I, som kan; hun skrev saa meget om dig, om hvor glad hun er ved dine Besøg, som opmuntrer hende saa meget. Hun bliver 90 i 1942. –
Det er altid saa vanskeligt at skrive Breve her i Huset paa denne Aarsens. Tid; Mandfolkene har saa lidt at gøre i saa stræng en Frost; saa
3 de sidder herinde og snakker; der er som du kan tænke dig meget at diskutere og jeg skal helst være med i det hele. Efter Middag - - - - -
Næste Dag. Mere blev det ikke til i Gaar og i Dag begynder det ikke allerbedst. Jeg bliver først kaldt paa, naar Stuen her er ren og navnlig varm og i Dag opvarmedes det først Kl. 10! I Gaar kom Posten inden Middag (ellers mel. 2-3) så du ser, det hele er lidt ubestemt. Sagen er, at om Aftenen – sent – er her jo Ro nok, men da er jeg meget for træt til at skrive Brev.
Senere Manse elsker at sidde herinde og snakke med mig om alle sine Fremtidsplaner – Køb af mere Jord til Gaarden o.s.v. Hvor er det henrivende for ”en Moder” at mærke, at der intet sker uden at hun er med i Forhandlingerne. Jeg er jo ogsaa en Del inde i alt, hvad angaar Landbrug, saa jeg endog af og til kan være af en anden Mening end ham og ikke altid bare naa og ja. Nu mærkede han at i Dag vilde jeg helst være fri; der kom et lille: nå, du vil ikke snakke – og gled saa ud til sit Virke. Tinge kunde det ikke saa let falde ind at snakke, naar der overhovedet er nogetsomhelst, der kan udsættes. Han er den store solide Arbejdskraft. I Aftes sad han her og slob e ["o" overstreget og ”e” i ordet indsat over linjen, så ordet biver "sleb"] det store Træ-Sav, og i Dag er han gaaet i Gang med at fælde Mirabel-Hækken; den er bleven for gammel og skal falde; saa gror den op fra neden og giver os igen Mirabeller. Bøgelysthuset skal også ned; Manse så lidt ængstelig til mig, da min Glæde ved de Bøge er velkendt, men ogsaa de gror jo op igen; jeg gør af Princip aldrig Indvendinger mod den Slags Bestemmelser, for at de ikke skal føle os gamle som Klods om Benet. Nu er det dem, der råder og de skal staa frit. Vi har haft Aar nok til at raade i. – Bibbe er desværre ikke særlig rask for Tiden, det arme Barn, naar mon hun dog kan rette sig helt igen. Hun bager derude paa fuld Kraft til Manden og Konen, som kommer til Aftenkaffe i Morgen Aften. Vi lever i en hel Feber af Spænding! Og saa er alt det jo kun Smaating, naar man tænker paa Verdens-Situationen. Den begynder sande-
4 lig at blive spændende. Hvor Englænderne dog kan og hvor Hr. M. faar Klø. Nu ser han vist klart, at han skulde have holdt sig paa Afstand af Hitler. Det kunde jo se ud som om han i Fredstid har haft megen Sans for Italiens indre Udvikling – materielt selvfølgelig kun; paa Sicilien f. Eks. er der nok gjort utrolig meget for at vinde nyt Land; mægtige Arealer var i Færd med at opdyrkes der og give Brød til mange Munde; men hans Krigs-Tilbøjeligheder ødelægger jo alt. – Manse hører næsten al Presse fra England, kender Tiderne og stiller ved Radioen. Det gør I vel ogsaa, i hvert Fald kan man jo høre norsk, svensk og dansk Presse fra London fra 7½ - 8. Hvor maa den abes. Kajser [”e” indsat over linjen, så der står ”Kejser”] være glad, nu er han langt inde i sit Land igen. Det ser galt ud i Morgen; de arme! de faar rigtig nok Knytnæverne at føle; men Turen kommer jo ogsaa til os en Gang, hvis de nuværende Tilstande skal vare; - - Kender du ”Familien Thibault”? Der er jo Masser af Bind; jeg er kommen til det Bind, som har til Undertitel: ”Somren 1914”. Det er meget interessant; han fremfører i en Samtale sin Mening, om de dybere Aarsager til Verdenskrigen; det er en fransk Socialist som taler og han er blottet for Patriotisme (saadan da) og skifter Sol og Vind lige mellem Landene og han lægger egentlig ingen Ekstra-Skyld paa Tyskland, men giver Rusland og Frankrig deres rigelige Del af Ansvaret. Erobringen af Marokko vejer tungt på deres Skyldner-Side. Og naar man skal være retfærdig var det jo heller ikke Spor mere pynteligt end Italiens Erobr. af Abessinien. England har jo ogsaa i høj Grad været virksom med at faa Kolonier, men der er den meget store Forskel, at de gør det saa det bliver til virkelig Gode for de indfødte (sandsynligvis af Klogskabshensyn) det ved jeg mange Eksembler paa. Anderledes stiller det sig maaske, naar det drejer sig om f. Eks. Indien, der selv har en kultiveret Klasse som kunde raade for Sagerne. Naa – ikke mere om alt det – det flyder jo over en Gang imellem, naar man er saa fyldt af det hele; men det er jo kun, hvad vi alle ved og uafladelig kredser om – hele Udenrigs-Situationen.
[Skrevet på hovedet øverst s. 8:]
Jeg har ikke set Elle siden en Uges Tid før Jul, jeg bryder mig ikke særlig om, at hun skal tage de kolde Ture herud, jeg vil hellere vente til Vejret bedres. Saa vidt jeg ved har hun det godt.
[Skrevet på hovedet øverst s. 6:]
Selvom jeg ikke har skrevet om Sjumses Sygdom og den ulykkelige Polak, har jeg dog været meget opfyldt og rystet over begge. Sikken en Jul for stakkels lille Sjumse.
[Skrevet på hovedet øverst s. 5:]
Marie Balslev ringede forleden; jeg havde sendt hende en lille Æske med Lommetørklæder. – De havde haft en vidunderlig dejlig Dag, alle Børnene undtagen Vilhelm som for Resten er meget bedre, men dog ikke slipper m. mindre end et Aar – havde været der. Marie var meget glad v Daasen
[Skrevet på hovedet øverst s. 4:]
Jeg vilde saa gærne have skrevet et langt og godt Brev denne Gang, men nu maa du nøjes med dette meget forvirrede. Hils Aksel og Nus mange Gange og selv, lille go’e Dis utallige Hilsner fra din Junge
[Skrevet øverst s. 3:]
Og saa skal der jo sælges nogle Kreaturer, en Ko og nogle Kvier.
[Skrevet på hovedet øverst s. 2:]
Har jeg skrevet om Las? Han fik fjernet en Polyp fra det ene Stemmebaand paa en Klinik i Odense og er nu i Kbhvn. for at faa Røntgenbehandling – hos Finsen, Strandboulevarden.