1898-06-11

Min egen, kære Ladersen!
1000 Tak for Dit Brev, som jeg blev forfærdelig glad ved. Du er altsaa den allerbedste og sødeste og godeste Dreng, det er Du rigtignok ogsaa, Du kan stole paa jeg glæder mig til paa Mandag. Bare nu dette smukke Vejr maa holde sig. – I Gaar var Asta og jeg i Odense, Du kan tro, det var hedt at gaa og besørge Ærinder derude. – Om Aftenen var vi i Læreforeningens Have at drikke The, Christine, Tutte og Dede var der ogsaa, bagefter drak vi Rhinskvin og morede os udmærket. – Vi tog hjem med det sidste Tog og cyclede fra Højrup i et henrivende Vejr. – I Eftermiddag har jeg tænkt at cycle til Svanninge for at se om Peter Larsens Enke er bleven lidt mere velvillig stemt overfor os. Hvis ikke maa jeg se at finde et andet Sted. I Aften skal vi om til Gelskov til Mogensens Fødselsdag. – Jeg skal nok skrive til Dig ogsaa i Morgen, men kan Du naa at faa det, inden Du skal rejse? Saa cycler jeg derud med det i Morgen og glæder mig meget til at der skal lige et fra Dig! – Hvad det sorte Tøj angaar, saa har jeg raadført mig med Mor derovre; vi kan ikke tænke os, at Du skulde have sort paa, da jeg jo heller ikke møder i Foddragt, men derimod absolut det blaa i Stedet for det graa. Mor siger, at det gør ikke noget, fordi det ikke er saa pænt, Præsten kan ikke se det og ellers er der jo kun os selv. Men Du skulde alligevel lade tage Maal af noget sort nu med det samme, Du kan vist ikke undvære det i Længden, og saa har Du det i Orden til Elles Bryllup. Jeg tror – nu kan jeg ikke huske, hvad det er, jeg tror, jeg har nemlig været inde at spise til Middag i Mellemtiden, - Slikasparges, Duesteg med Fars i og Brødkage, fin lille Middag i Anledning af, at vi Damer ere alene hjemme. – Jeg skal nok komme ned at hente Dig ved Stationen paa Mandag. Jeg glæder mig som sagt meget til Du kommer. Jeg elsker Dig virkelig forfærdelig højt, selv om Du ikke altid kan mærke det. – Kan Du hilse Dine forældre og Uglen og Agraren forfærdelig mange Gange fra mig 1.000 Hilsner af de allerkærligste fra din egen søde Kæreste
Alhed

11te Juni - 1898 –

[Skrevet ved datoen, men på tværs]: Tak for sidst til Jer allesammen Elle

Elle sad nede i Haven og syde i Formiddags, saa blev hun saa sulten, at hendes Mave rumlede saa højt, at begge Hundene kom gøende derhen og trode, det var en Vogn.

Jeg skal hilse fra Elle og spørge, om hun saa ikke ogsaa var sulten

[Skrevet på side 1, øverst, på tværs]: Efterskrift: Det er ligesom, der trækker lidt Skyer op for Solen nu. Jeg vogter spændt paa Vejret hver Dag for Din Guldregns Skyld. Ja bare det dog maa blive et smukt Billede, men det gør det nok. Det var et sødt Brev jeg fik fra Dig i Dag.