Menu

Fynboerne

8. Jul. 1927

Summary

I anledning af 1.000 året for Altingets oprettelse tog forfatterne Gunnar Gunnarsson og Johannes V. Jensen initiativ til en nyoversættelse af De islandske Sagaer.
Dagbøgerne i 1927 er beskrivelser af natur, fugle og rejsen i Island fra 8 juni til 5. september 1927.
Rejsens formål er indsamling af materiale til illustrationer af de sagasteder og landskaber, hvor sagaernes handlinger udspillede sig.
Omkring 300 penne og tusch illustrationer blev resultatet af de to rejser i 1927 og 1930.

Jeg vaagner
Kl. 7 d. 8 Juli
og lægger mig til at skrive
dette da der er fuldkomment
stille i Huset, hvad der
ikke var ved 1Tiden da
jeg faldt i Søvn.
Det er skyet med
Byger hist og her.
Kl. 9 staar jeg op og vi faar
Kaffe med Smaakager og
Pandekager med Melis.
Ásgeirsson gaar ind og af

*20b
taler med Sønnen i Nabo-
gaarden om Heste og Følge
mand for i Dag. Det er nød
vendigt at have en lokalkendt
Mand med, da Elvene stadig
forandrer deres Løb.
Vi vil ride tværs over
Dalen her, over Þverá til
Dímon og videre over Mar
karfljót til Eyjafjall.
Jeg gaar hen og tegner Gluggafoss.
I haven Gederams Baldrian
Venusvogn store Valmuer Bregner,
blaa Centauria Rose, Marie
tidsel Akeleje Busknelliker
Bellis Storkenæb (den høje
blaa der vokser vildt her), Sp. Kørvel
Porcelænsblade og forskellige et
aarige Blomster og Tulipaner.
I Vinduerne Rosentræ
(mange), Nelliker, Knoldbe
gonie, Pelargonier Fuchsia
Birke Røn Ribs Regnfang
[ulæselig]

*21a
Det blæser, Byger.
Der er Vanskeligheder med at
finde den ene Hest og vi kom
mer ikke af Sted før Kl. 1
Vi har i Dag Sønnen fra
Nabogaarden Ólafur Túbalsson

I dag skal vi over alle 4
Løb Þverá, Affall, Álar og
Markarfljót. Da vi har passeret
de 2 første kommer vi til
en af Landøerne en stor
Fælled med ret magert Græs
her er en del Kjover 4 samler
sig foran os og vifter med Vinger
ne og mjaver. Lidt længere
borte ligger en Mellemkjove
som jeg rider hen til, den rejser
sig og flyver. Ingen Rede. det var en
smuk gl. Fugl med helt hvid
gul Hals og hvidt Bryst af de
andre havde kun en hvidt
Bryst, Resten var af den mørke
Fase. Jeg tegner Hlíðarendi

21b *Indskudt tekst om den store røn ved Mörk

Den tykkeste Stamme paa
den store Røn ved Mörk er
150 cm en anden 95 og en
paa 140 og en paa 50 og en
paa110 cm. Ragnar Ásgeirs
son gik paa Grenene over
Kløften og maalte den
med et Baandmaal.
Den vandrette Stamme
er 10 m den oprette noget
lignende.
Den har sine Rødder ind
i en Klippehule et Stykke
fra Stammen, en Hule hvor
Faar fra Oldtiden af har søgt
Ly og R mener at det
er al denne Gødning og det
at den staar beskyttet
for alle Vinde og med
rigelig Fugtighed der har

muliggjort dens Alder og
størrelse. Manden her i
Gaarden Arni er født

*22a
med Þrihyrningur bagved.
Videre over mod Dímon
her flyder Álar med sine
forskellige Forgreninger en af
de dybeste rammer Dímon
som deler den saa den fly
der som en Voldgrav tæt
om Foden den vi maa om
paa Sydsiden for at komme
i Land. Rider lidt op ad
Skraaningen og slipper Hestene
Da vi har siddet lidt begyn
der vi at kravle op og da
vi er kommet et godt Stykke
derop ad og har siddet og set lidt
i Kikkerten bl.a. efter Bergþórs
hvoll som Ólaf kan se men
som strax opsluges af Reg
nen der kommer ude fra
Havet, bestemmer vi os
til at kravle helt op til Top
pen en Beslutning jeg fortrød
mange Gange, nemlig hver
Gang jeg maatte sætte mig

22b *Indskudt tekst fortsættelse fra side 22a om den store røn ved Mörk

i Mörk og fortæller at Træet
i hans Faders eller Bedstefaders
Tid i 60 skal have haft sam
me Størrelse som nu.
Vi kravler ogsaa op. Faare
hulen der indvendig er
dækket i Bunden med
et væld af Fuglegræs
og i Loftet af Bregner der
gror med Hovedet
nedad.

*23a
fordi jeg hverken kunde løfte
Benene eller trække Vejret, og
det er temmelig mange
Gange. Ragnar Á fortæller at
den har samme Højde som
Peterskirken, det er den stejleste
Græsskraaning jeg har set, men
med dejligt saftigt Græs
over det Hele. Der ligger Parvis
spredt en Del Vinger af Ryper
i Vinterdragt her har altsaa
boet en Falk i Vinter, nu re
præsenteres Fuglelivet af en Rav
nefamilie med deres voxne
Unger der lader meget mis
fornøjede med vores Besøg
og et Par Stenpikkere der
mader deres Unger i Reden.
Da vi kommer helt op
har vi en storslaaet Udsigt
over hele Fljótshliðen med
Aaerne og deres Tusinder af
Vandløb gennem det
sorte Ral. Mod N Fljóts

*23b
hlíðen med Þríhyrningur og
Tindafjallajökul saa Þórs
mörk og Goðalandsjökul
og Eyjafjallajökul og fra
Pynten af Eyjafjall den
lange Horisont af Landøerne
der bliver borte i Regnen (ellers
vilde det være Havet med
Vestmannaeyjar) til Øjet igen
møder Bakkerne ved Stórólfsh
voll og Brekkur. Hvor Hestene
ser smaa bitte ud nede
ved Foden af Klippen, Jeg er ikke
helt fri for Svimmelhedsfor
nemmelser vel mest paa Gr.
af at jeg ikke stoler helt paa
mine trætte Ben. Det gaar
imidlertid fint at komme
ned betydelig behageligere end
Opstigningen. Vi havde talt om
at ride videre Øst paa til
Seljalandsfaldet men da
det hele Dagen har regnet
Paa Eyjafjall og Regnen

*24a
nu begynder at naa over til
os paa Dímon, af og til led
saget af nogle arrige Storm
kast bliver vi enige om at
opgive det og rider over Mar
karfljót til Mörk og videre
hen til Kløften med den
gamle Røn. Mellem Gaar
den og Kløften er der en meget
stor Eng med græssende
Faar og Kør, der er en hel
Del (14-16) Kjover hvoraf
kun 2 hvidbrystede, længere
henne en ensom Mel
lemkjove, smuk gammel Fugl.
Vi sidder af og kravler op
i Kløften paa
den
mod
TEGNING satte
Side
af der
hvor

*24b
Rønnen gror og det er virkelig
et imponerende Træ. Det gror
i en lodret Klippe 10-15 m
over en stenet Bæk der
løber i Bunden af den
smalle Kløft. Vi sidder
i Niveau med Roden og
Ragnar Á gaar paa en vand
ret Gren over for at maale
Stammen. Saa kravler vi
ned i Bunden af Kløften og
ad Bækkens stenede Leje
hoppende paa Stenene fra den
ene Bred til den anden
ind i Kløften, der bliver højere
og højere jo længere den gaar
ind i Bjærget til sidst
stopper vi ved et ca. 2 meter
højt Fald og kan skimte
lidt af det lodrette Fald
der en Snes m længere
inde, falder fra Bjærget
ned i Bunden af Kløften
der er en frodig Vegetation

*25a
af Bregner (C. fragilis), Firblad
Kvan og mere
Ude paa Engen blomstrer
nu Orkideerne. Ólaf er gaaet
ud for at fange Hestene
og har sat sig til at tegne
Men holder op da vi kom
mer og vi rider saa over
til Múlakot denne
Gang er vi højere oppe
og har kun Fljótet og
Þverá at forcere den
første er skikkelig, men
Þverá var der en hel
Del Vand i. Vi ser [ulæselig]
[ulæselig] Terner Spover
et par Odinshøns og
til sidst Præstekraver
med Unger.
Da vi red forbi Gaarden
Mörk sad der en Strandskade
paa Taget af et af Udhusene

*25b
TEGNING Ravn på en pæl

TEGNING
Nævórholt 18 Juni Kl.10 ¾

  1. Sønnen i Nabogaarden, Ólafur Túbals

  2. Arni. Bonden på nabogården til Múlakot

  3. Bægerbregne (Cystopteris fragilis)

Facts

PDF
8. Jul. 1927

Det kongelige Bibliotek

Johannes Larsen

Nej