1886-01-21

Kjerteminde den 21 86
1
Kjære Johannes!
Du skal dog have et lille Ord i Aften det bliver saadan lidt ekstra du skal alligevel faa Brev paa Søndag; Urban Larsen rejste Mandag Morgen [med] Posten, vi ventede ham Søndag 2 eller 3, men [papir mangler] ik til Aftensbordet der kom ingen Farbroder saa [papir mangler] vi ham den Dag; alligevel da vi spiste banke[de det] paa Døren og ind traadte han meget træt [ han] havde gaaet fra Glorup – hans egen Vogn skulde kjøre ham til Vindinge saa vilde han gaa til Ullerslev og komme med Posten det blev meget glat; Hesten faldt og U. gik saa Vejen haabende at naa Posten; men det slog Fejl og han fik den lange Tour Vi skal hilse fra ham. Den Aften kom Klaus ikke hjem og vi ledte og vi ængstede os for den men haabede dog, at den sad paa et af Lofterne, den havde Søndagsformiddag været saa glad oppe paa vores Sovkammer vasket sig saa Vandet stod till alle Sider og Børnene lo, hentede mig og raabte Klaus vil ikke holde op igjen og vi tør ikke tage Vandfadet, Du kan vel se den hele Sene
[skrevet langs kanten] [papir mangler] raske
Mandagen gik og Tirsdagen med, vi sørgede [papir mangler] og mange vare Gisningerne, har Høgen [taget ] ham har nogen skudt ham eller han [papir mangler] , jeg vil ikke gjøre Pinen længer igjen Eftermiddags da Fader gik hjem fra Havnen hørte han nogle smaa Drenge raabe der fløjer en Fugl den hedder Klaus, Faer kigede men kunne ingen se dog tænkte han er den her i Nærheden saa kommer den hjem iaften og da han gik op paa Loftet sad Klaus, han gik hen og strakte Armen ud saa kom han hoppende, i samme Tilstand sidder han nu som da du fik ham ude fra Kanen begge Vinger ere klippede [papir mangler] ere levnede i den ene Vinge Halen [papir mangler] beholdt, nu er han Stuefugl igjen, oh[papir mangler] saa glade nej du kan ikke tænke jeg var saa bedrøvet skulde jeg have [skrevet at] Klaus er og bliver borte, han er saa hed i Benene især i den Side hvor den er helt klippet og drikker og spiste naa hvor han spiste det lille Dyr var saa glad han vil ikke ud af Spisestuen Du spørger hvor er saa Fuglene, de befinder sig i bedste Velgaaende i Klejns store Bur oppe paa Maries Kommode ud imod Lyset og der er Borrer hos dem og Sukker og rigelig Føde og de ere meget fornøjede, de havde alligevel ikke bleven fri for ved Du hvad de gjorde de havde valgt det øverste af Lampen til deres Siddeplads og saa besørgede de ned paa Kubelen i Søndags jeg skrev til dig vare de ikke indfangede og saa maatte vi lade dem sidde Forpagter Petersen var her til Aften og jeg sad i en Angst for at de skulde lægge Mærke til Gjæsterne som vare saa næsvise at Efterladenskaber [papir mangler] i Kanten paa Kubelen
Lev vel [papir mangler] nu ikke mere denne Gang [papir mangler]
[skrevet langs siden] Gang et langt hils endelig Mollerup – og Alle