Menu

Fynboerne

1899-10-27

Recipient

Christine Swane

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjære lille Christine!
Jeg har ikke skreven før for vi troede saavist at vi skulde rejse over til Dig som i Aften og saa videre Søndagformiddag; men nu igaar kom der en Mand med en Slæde i Vejen og vi kommer vist ikke afsted før hen i Ugen, dette Brev kom [i] Aftes saa skal Du have det først; Adolph sendte jeg et Par Sko Strømper og 2 Kr – han vil gjerne til Erikshaab i Morgen saa kan Du tænke paa ham der – Farbroder Urban har været her for et Par Dage siden han skal nok sende Dig den grønne Lysestage han skrev Din Adrs op i sin Lommebog – han lo saa hjærtelig over at det skulde være kjønt med en saadan Stage. Faster Augusta er meget svag i sine Been de er saa ømme at hun knap kan gaa eller staa paa dem han derimod er saa tyk og bred og munter der gik jo en Flaske Portvin – Morten og Thrine var her saa den gik jo med Liv den Timestid vi var sammen Nu kom Marie Mejer med Fasters Nattøj som hun jo saa tog med sig igjen
Hilsen fra hende med Tak for sidst – Du spørger om naar vi skal vaske – send du kun Dit Tøj for om der bliver Dag saa gaar Madam Winther herhen og vasker selv om jeg ikke er hjemme
Støvlerne er kommen i Aftes jeg troede jo vi skulde rejse men nu lader jeg dem staa til en Dag vi faar [ - hed] for vor Afrejse ellers sender [ jeg ] dem tillige med The og Sukker – Urtepotten staar færdig til Afvaskning Fru Storm har med stor Omhyggelighed faaet Blomsten over i en anden Urtepotte Du og Olga kan vente Brev fra hende snart
Sig til Margrethe at jeg skriver ikke for jeg haaber hun møder naar vi kommer
Vi har fæstet 2 Karle og faaer en svensk Pige til November Søster til Kirsten her gik i Høstens Tid jeg er glad kan Du tro for Dorthe er mig mer og mer umulig men nu er den Taalmodighed-Tid Gud ske Tak snart forbi
Det er Stumper af Papir jeg finder men de ere vel lige kjærkommen lille Ven nu faar jeg vel ingen Søndagsbrev i morgen fordi mit først kommer Lørdag men saa faar jeg Mandag
Vi har længe gaaet og ventet paa disse svenske for Du kjender jo nok Fader han undrer sig altid naar der ingen Ting er fra Eder og selv skriver han aldrig uden Adresse – den er han villig til kan du tro Husmanden her er han er saa storartet flink til Alting har saadan Lyst til at faa Alting til at gaa flittig tidlig oppe – og møder præcis til Kaffe Du kan rigtignok lille Ugle at jeg rejser mig fra mit Leje med stor tak til Gud for det gode Helbred han giver baade Faer og Moer og naar jeg saa faar Breve fra Børnene og hører I har godt saa er jeg saa glad saa glad
Det er bedre med Træskomandkonen det samme med Marie[s eller c] og Benne Boisen ligger af Tyfus paa Epidemihuset saa nu har de 2 børn derude
Jeg har faaet Gulvene ferniseret i Stue og Kjøkken de blaa Vintergardiner op her og skal have et op til i Stuen det luner [ulæseligt] Ild i Ovnen Her er intet Nyt jo gamle Højrup er død og skal begraves paa Tirsdag; Børnene hos Georgs ere raske og Ville siger Dae og tager Huen af naar han kommer ind i Stuen
Hils nu Alle dem der bryder sig om en Hilsen fra din gamle Moer
Gud fader velsigne og bevare Dig mit kjære Barn fra alt Ondt

Facts

PDF
Letter

Da

Poststempel

Kerteminde

Fremgår af teksten i brevet

København

Adresse på kuvert

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Museum