1898-2-29

Kære Las!
Mor har været i Odense i dag og havde en dejlig Appelsin med hjem til mig. Mens jeg spiser den, vil jeg dog skrive et par Ord til dig; jeg er ellers gaaet op for at gaa tidlig i Seng, Kl. var 2 ½, da vi kom i Seng i Aftes og vi var tidlig oppe, da Christine skulde af Sted til Sollerup før Kl. 8. – 1000 Tak for dit kære Brev i dag, jeg havde ellers forklaret mig selv, at der jo ikke kunde være Brev fra Dig, saa Du kan tro, jeg blev glad, da Palam kom med det, jeg inviterede ham og mig selv til en Angustura. – Det glæder mig, at det i alt Fald er udsat med at stikke af fra den frie, saa kan I da have Tid til at tænke ordentlig over det og snakke om det. – Nu har jeg spist min Appelsin, den smagte dejlig, jeg skriver ikke ret meget, da jeg er noget søvnig, men jeg har heller ikke oplevet ret meget i Dag, det vigtigste var Dit Brev, men det kan jeg jo ikke fortælle Dig om. Jo, jeg kan dog fortælle Dig, at jeg bliver saa forfærdelig glad ved hvert eneste Bevis jeg faar paa, at Du holder af mig; jeg ved det jo nok, men jeg bliver aldrig træt af at glæde mig over det. Men jeg holder ogsaa saa uendelig meget af Dig, jeg har tænkt paa Dig næsten hele Dagen. Du har forhaabentlig faaet et Brev fra mig i Dag, jeg fik det med Mor ned til 10 1/2 Toget, men i Morgen faar Du ingen, jeg kunde jo ikke skrive Kl. 11 ½, naar jeg skrev Kl. 10 1/2 . – Nu vil jeg sige Dig Godnat, Du er den bedste af dem alle sammen. Næste Dag. Væmmeligt Vejr med Regn og Rusk. Far har haft en væmmelig Nat med et forfærdelig slemt Hosteanfald, som næsten vilde kvæle ham. De havde ingen Opium at stille det med, men saa fandt de paa at give ham Rabarber-Hoffmann-Opiumsdraaber. Han fortalte mig det, da jeg var der inde til Morgen, og han fandt det selv umaadelig vittig. Gamle har ikke glemt mig, han følger mig i Hælene, som om han vil passe paa, at jeg ikke rejser igen. – Vores lille Dværghøne er død og paa saadan en skammelig Maade, den blev ædt af Rotterne en Nat omme i Hønsehuset. Mor er meget ked af det, hun holdt saa meget af de to smaa Dyr. – Vi har nogle smaa nydelige Tulipaner (Duc. van Tholl) nede i Stuen, jeg er ked af, at jeg har mit Malervæsen i [ulæseligt ord], ellers vilde jeg male dem. – Nu maa jeg slutte, jeg skal ned at lave Boeuf, jeg er glad ved at komme hjem til at hjælpe Mor, hun har haft det meget svært, siden Elle rejste. – Vil Du hilse Dine Forældre og P. og Klax. Jeg ser at Agraren nok vil spille Esmakker med Klax, det vilde han ikke den Aften.
1000 Hilsner! Din A.

29/2 – 98