1905-03-28

Boxhult 28 Marts 1905
Kjære Mine.

I Kjøbenhavn var Margrethe og Christian og tog imod os, vi tog med dem hjem og spiste Frokost. I Halmstad fik vi Kaffe, og Smeden havde Pels og Kappe med, som hjalp godt paa Touren herop. I dag var vi hos Jakob Samuelsen og paa Veien derop, ve Holmsøen traf vi Samuel Andersen som fortalte os at han havde afsendt Brevet til mig og mens vi stod og talte med ham, kom Posten med dit Brev, den Sag maa jeg se at klare bedst mulig, der var ogsaa Brev fra Georg, med mange Elændigheder det gjør mig meget ondt for ham, jeg bliver helt forstørret, - bare jeg ikke kommer til at reise hjem førend Tiden, da jeg ikke forstaar hvordan jeg skal hjælpe ham herfra. – Jakob Samuelsen var ikke hjemme han var i Halmstad, men Propr.han kan ikke tage imod endnu, da hele Dammen ligger fuldt af Stokke til Ryds Bruk, saasnart jeg faar talt med ham, skal jeg skrive mere herom. Jeg kan see her at Johansson ikke har tænkt at blive paa Boxhult, her er ikke pløjet en eneste Fure, men da han ikke har kunnet faa noget andet lader han som Ingenting.
Da Birch ikke har kunne faa solgt Höljeryd har han forsøgt at arrendere den ud, forleden Dag kom en Mand med Kone og 3 Børn fra Nyborg som skulde have have den i Forpagtning men da han havde været her i 2 Dage reiste han hjem igjen, han havde en Jernbanevogn Flyttegods med, saa det vilde koste ham 200 Kroner, men han sagte til Ekmann,at han hellere vilde tage det første Tab som det sidste. Saasnart jeg faar mig sat ind i Forholdene her, skal jeg igjen skrive til dig. Lad mig vide om Johannes har solgt flere Billeder.
Kjærlig Hilsen til dig og Adolph, og lille Lyse,.

I A Larsen

Båxhult d. 28 – 3. 05.

Kære Moer! Vi kom godt herop i Søndags, men det var en Skam at vi ikke fik skreven paa Landeryd, Smeden var der, men vi kunde ikke komme ind hos Elmquist og Faer havde Hast med at komme af Sted saa jeg maatte opgive det; Vejret var jo dejligt klart, saa det blev ikke helt mørkt, men det var en drøj Køretur, den varede i 3 Timer, det er en lang Tid at sidde stille naar det er koldt, det var da et Held at det var stille Vejr, omsider fik den da Ende og vi tog straks fat paa at fyre da vi kom herop, desværre kunde det ikke brænde inde i Sovekammeret, Røgen væltede ud i store Skyer, først tænkte vi at det var fordi der ikke havde været Ild saalænge men det blev værre og værre, saa maatte vi tage Ilden ud og bære ind i Salen og begyndte saa straks at dampe Sengeklæder af, de trængte ogsaa til det, der stod ligefrem en hel Røg op af dem, Faers Seng flyttede vi derind, nu har vi sat den i Førmakket og fyrer saa baade her i salen og inde hos mig naar saa Dørene staar aabne er der lunt over det hele. – I København fik vi at vide at den lille Astrid var død for en Ugestid siden de mente at hun blev begravet den Dag, men da vi kom herop fik vi at høre at hun endnu ikke var begravet, de havde hele Ugen ventet at lille Misse var gaaet bort, men hun lever endnu, skøndt hun er saa svag og afkræftet at hun kun kan hviske; den lille skal begraves paa Fredag; jeg var der ovre i Gaar og da Misse gerne vilde se mig var jeg lidt inde hos hende, det var frygteligt for mig som ikke har set hende siden hun var rask og glad, aa hvor ser hun elendig ud, hun er saa utrolig mager og saa sagde Ingeborg at endda ikke saa saa daarlig ud i Gaar som hun plejer fordi hun havde lidt Feber naar hun ikke har det er hun ligbleg; aa den Stakkel, hvor det maa være forfærdeligt, bare hun dog snart maa dø, hun ønsker det jo selv og Doktoren kan slet ikke forstaa at hun kan blive ved at leve; da jeg gik bad hun mig om at komme snart igen det var saa roligt at se mig og hun spurgte hvordan Du havde det og bad mig hilse Dig saa meget, saa smilte hun og nikkede saa kærligt til mig. – Ingeborg ser meget daarlig ud, hendes Hals er stadig ikke god og da hun forleden Dag var oppe hos Docktoren, undersøgte han hende rigtig og sagde at det var bedst hun rejste fra Strømhult, men hun sagde at det kunde hun ikke, der er jo ingen af de andre der kan passe Misse, saa snart Ingeborg gaar ud af Stuen spørger Misse hvor hun gaar hen; saa maatte hun love Docktoren at være yderst forsigtig og gaa en tur hver Dag. – Ekmann var her og spise til Aften. Aften og sad og snakkede til Kl. var henad 10, i Aften skal vi tidlig i Seng, vi var en lang Tur i Eftermiddag, helt oppe paa [Sjøgaarden]. Mange kærlige Hilsner til Jer begge fra Marie

Kjærbyhus – Søndag

Kjæreste Ugle!
Det var det glædeligste Brev jeg har faaet i lange lange Tider, jeg vilde straks have svaret dig; men saa vilde jeg vente atfaa det fra Sverig med, jeg sendte dit til Klaks for, at han, naar han var bleven glad, skulde sende det Sverig, saa de kunde have det Tirsdag, samtidig faar de saa dette fra mig som jeg skriver nu, - vi er nemlig bedt ned at spise Middag hos Groseren og blive der i Aften Lyse er helt optaget af dette, han skal sidde imellem Agraren og Farmor til Middag – han er saa god og medgjørlig den lille Ven, at det er en Lyst – Hvor det glædede mig at Fru Goldschmidt huskede paa dig, hun er en Ven af de ægte.
1000 Tak for blomsterne det lille Grønneglas blev helt fyldt; men dem jeg plantede har slaaet Rod og vilde der blot komme lidt Solskin saa skulde vi se der blev blaat
Tænk, at vi nu er i den Maaned hvor du kommer hjem eller faar Lov at rejse ud – saa skal vi see Udstillingen og gode Venner, Tak dog Gud Fader der er saa god jeg ved knap hvordan jeg skal faa takket, nu kom jeg til at slaa denne store Klat og det betyder jo velkommen ved du Eckardts Husnummer saa sig mig det dog, jeg lovede at sende Maries lyse Kjole og Sko og Hat i en Jernbanepakke til hun kom tilbage saa skal hun jo ogsaa se sig om i Byen og vil jeg haabe de kan saa meget tilovers at hun kan se til Haslev paa Hjemvejen, husk det er Alheds Fødselsdag den 7 April; og lad mig med det samme sige dig, at om Vejret bliver saa han kan male paa Billedet saa skal Agraren sende Brevkort og han farer lige hjem, du faaer saa nøjes med Alhed og Puf som Gjæster; nu faar vi see hvordan det gaar
Jeg maa nok heller sige Farvel for det er længe siden Toget kom og jeg skal pyntes, jeg skal hilse fra Agraren han skriver med næste Gang han skal jo presse sit Tøj at vi kan gøre os saa pæne som muligt
Din glade Moder