1885-06-02

[Fortrykt:] J. A. Larsen
Kjerteminde, den 2.Juni 1885

[Håndskrevet:]
Min kjære lille Marie!
Det er saa underligt Dage før Tiden at skulde ønske Lykke og Velsignelse, for det bliver dog først den rette Dato, at Hjertet vil føle sig saa inderligt oplagt til at bede for Dig mit kjære Barn, at Gud Fader i fuldt Maal vil velsigne Dig, bevare Dig fra alt Ondt og styrke Dig i at blive hans lydige Datter saa - bliver Du – dine Forældre til stor Glæde det kan Du være vis paa, for Kjærlighed og Lydighed kan ikke skilles ad, naar vi skal blive gode Børn.
Du veed nok Fader lovede, at han skulde tage Gaven med og derved bliver det; men han maa jo først have noget af Terminsforretningerne til side, vi troede jo, at han maaske kunde have kommen til Din Fødselsdag, men her kom igaar en stor Kullast som jo tager mange Dage, og saa er Terminen begyndt. Hvorledes vi lever kan Du vel Ønske at høre noget om, for jeg ved jo nok lille Mis, at om Aftenen kniber det, men siden jeg hørte Marie Eckardt ligger hos Eder og da er jeg glad – for jeg tror hun er den der bedst kan klare den Længsel, for hun har boet her, og følt det samme, men saa kan hun ogsaa fortælle Dig, at vi har saa overmaade godt af at komme ud en lille Tid at blive friskede baade paa Sjæl og Legeme og det troer jeg mine smaa bliver, saa jeg faar dem, om Gud vil
sunde og glade hjem
Johannes har forsøgt at tegne 2 Skovdueunger i en Rede i Storskoven, det var en meget anstrengende Stilling, men det fortalte jeg vist lille Dine men Du skal nu faa Fortsættelsen, da han kom derop anden Gang sad Ungerne der men uden Forældre de vare sultne og Johannes puttede dem saa i Lommen, de boede paa hans Kammer i 2 Dage og var friske og livlige, men nu i forgaars fik han den Ide at sætte dem op hos de 2 Dueunger vi kjøbte i Nyborg, og det gaar udmærket. Du kjender jo nok Johannes Omhu for Dyr, der blev fejet strødt Sand og slaaet Kassen op og jeg bliver hentet, Moer kom, nu har de andre lært dem fra Skoven at spise selv, er det ikke mageløst, om de nu vil parres, ja der er noget at haabe paa 4 Kyllinger har vi det er dog en Begyndelse og en Høne er lagt paa 15 Æg saa om den nu vil ligge tro, saa kommer der en Vrimmel
Maa I nu faa godt Vejr paa Fredag saa haabe vi ere raske og faar da en glad Dag I smaa Venner med alle de store Venner, jeg længes meget efter en lang Skrivelse – jeg havde saa vist ventet et Brev igaar Mandag, det er saa tomt for mig vi drak Skaalen ved Middagsbordet i den gode Rødvin, til kogt Makrel og i aftes Rabarbergrød det var det hele vi gjorde, men saa tænkte jeg saameget mere paa Eder alle sammen Dage igjennem og var i stor Bevægelse den hele Tid, for jeg regnede Søndagen med, jeg var oppe hos Fru Albrekt for det var hendes Fødselsdag 31 Mai der var Blomster kan Du tro fra alle Vennerne stor Chocolade Selskab om Eftermiddagen Fru Storm vilde ikke med, men jeg maatte jo derop 15 breve og Gaver fra flere af hendes Slægt de sædvanlige Fruer og Ida og Mathilde Friis hendes Moder er i Odense og kommer ikke hjem før om 8te Dage – hun bad at hilse Eder og vilde skrive til Margrethe en af Dagene, her er Brev til Dig fra lille Sophie og hun meldte at Anna Petersen vilde ogsaa gjerne skrive
Kommer det ikke saa faar Du det maaske en anden Dag men saa veed Du da de tænker paa Dig; fra alle Pigerne her skal jeg hilse Dig og ønske tillykke og fra Din Sødskende det lader ikke til at nogen af dem vil skrive men det skal Du ikke bryde Dig om Drenge ere nu engang saadan, de leer over hele Ansigtet og siger hils fra os Moer
Georg skriver nok en anden Dag der er lidt travlt i Øjeblikket – nu maa jeg slutte for Landposten kom hils Alle, kys min lille Dinemor som jeg favner og kysser Eder i Tankerne jeg haaber I har faaet Strømperne for det er mange Dage siden ”Adolph” kom til Halmstad skriv snart jeg har i mange Dage ikke taget mig det mindste for andet end gaaende Gjerning nu er ogsaa Værelserne i Orden og Kamre
[side 3 i margin] ne med, Mollerup er endnu ikke kommen
[side 2 i margin] Jeg længes meget efter Brev!