1902-03-13

1902-03-13
Boxhult

Kjære Christine!
Godt kom vi herop og raske er vi trods den knagende Kulde det frøs 12 Grader den første Nat lidt Sne faldt der, men først igaar kom Snefaldet til Slædeføre vi skal til Strømhult i Eftermiddag i Kane for jeg vil ikke gaa og blive vaad om Fødderne, Dugen er paa Bordet hver Dag [sømmet] er den lille Dine jeg var i Baden den første Dag hvor jeg kjøbte Traad Fingerbøl Fejeskuffe og et Par nydelige Trætøfler med rød Kant saa jeg gaar med varme Fødder hver dag. Nu er jeg kommen tilbage fra Strømhult der var Glæde de havde solgt Skoven og faaet 10,000 Kroner meget mere end den er værd men Manden var selv Byder saa de havde kun at sige Tak. Børnene ere raske og Glæde er der ved Tanken om Besøget til Sommer af alle Børnene, der væves ny Sommergardiner til Matsalen, der er nydeligt oppe paa Gjæsteværelserne og over det hele hun er bestemt en dygtig lille Frue din Marie.
Saa paa Fredag skal Synet være blot der nu maa blive Enighed og Afstaaelse jeg ønsker saa meget og beder dog vor Herre hjælpe os at vi kan blive fri for den Sag ved Rettergang vi har sammenhuset Udgifter nok endda.
Inspektøren kom nu ned for at prate med Faer saa tager han Brevene med sig og sender dem med første Lejlighed.
Du kan tro her er smukt nu med Sneen og den rene blaa Luft Solskin og Fuglene sad her i Træerne Musvitter Guulspurv og Skaden vil vist bygge her den fløj med Pinden i Næbet.
Vi befinder os saa vel begge to god Appetit og god Søvn; jeg var saa heldig lille Dine at lave en Suppe af Skinkesuppe som Du lavede da Du var her for den hørte vi ofte om da Faer kom hjem
Det var morsomt at høre ham prate med Inspektøren om Saag og Møllen havde vi dog nogle Penge saa han kunde faa virket og tjent noget igjen jeg lægger nu den Sag i vor Herres Haand han maa føre os vel frem igjennem al det

Kunde jeg dog nu faa Tid til at se noget naar jeg kommer tilbage til Kjøbenhavn og faa talt lidt med Dig der er saa meget man ikke vil sige uden vi er ene jeg gad vide om Alhed og Johannes saa kommer afsted til Byen faar du noget at høre saa lad mig det vide – vi sidder og ønsker at være til stede allevegne men naar saa lidt. Gud velsigne og bevare Eder allesammen lille Børn det beder jeg tidlig og sildig.
Thor blev sluppen løs for at hilse paa os han havde nær ødelagt mig han fulgte os herhjem og ligger her i Stuen nu bliver han her vel til vi rejser. Nu lev vel lille Dine hils Demant og Eckardts.
Din Moder