1960-09-01

På konvoluttens forside:
Indlagt et brev fra Mor til mig modtaget Fredag d. 2´ sept. 1960 (m. svarbrev retur)
Fru A. Warberg-Müller
Bakkevej N:10
Hareskov St.
24-7-03
13-12-01
På konvoluttens bagside:
JC. Larsen. Bjørnhøj Kjerteminde Fyen
Kristi Himmelfartsdag 1. juni 2000.
B.W.P.

(1-9-1960) Bjørnhøj
Kæreste lille Dis!
Til min store Forfærdelse opdager jeg nu, da jeg lige skulde til at skrive til dig og læser dit sidste Brev igen, at det er i Overmogen, at du skal rejse. Først tænkte jeg, jeg vilde telefonere, men det er saa usikkert, men nu har jeg taget den Beslutning at bede Manse bile ind til Byen med dette - hvor nødig jeg end vil!
Man bliver saa egocentrisk af at være syg, tror jeg, beskæftiger sig mere med sig selv end med "de andre". Derfor er det glippet med at skrive.
Tusind Tak for dine Breve og alt det tilsendte. Jeg synes, din Artikel var god, måske lidt for lidt gennemtænkt, lidt flygtigt gennemarbejdet, mon ikke det var derfor de ikke tog den. Tænk, at din Rejse nu staar for. Gid du maa faa Glæde af den og ikke være for træt til Strabadserne. Der hører jo Kræfter til.
Tak for Laan for Brevet! Hvis den dato (Besøget i Malmø) er rigtig, saa har han været forlovet i 5 Maaneder uden at lade mig det vide (!!) og saa forstaar jeg heller ikke, at du ikke skulle have skrevet det til mig. Mon den Dato er rigtig, jeg vilde nødig tro det om ham. Han skrev det til mig i et Brev, som jeg fik d. 8de September. Maaske var det mig lidt af en Skuffelse, at du ikke slet ikke skrev noget om ham efter hans Besøg hos dig, men hvad du skrev om den gamle Ole var jo mægtig interessant. -- Nu fik vi saa Indbydelse fra Torkier. Agraren og Manse satte sig begge haardt imod jeg tager mod Indbydelsen, men Lisbeth holdt med mig og sagde: Hvad gør du det, nu hun er forvirret bag efter, hun har haft den Fornøjelse
•
og saa er der Bibbe, som endnu ikke har sagt det til Lauritz - det er jo ikke saa rart at faa det sagt; hun kan umuligt være hjemmefra i 5 hele Dage - 4 er endda meget - Pige har hun jo ikke, og det er saa usikkert med Konehjælp. Men hvis vi svigter, saa snyder vi jo dem for Befordring. Naa, der kan ske saa meget i de 6-7 Uger.
Her staar alt vel til. Vort sidste Korn kom ind i Lørdags, men Tinge mangler endnu en Del af sit, og nu vil det jo ikke holde tørt.
Uglens gamle Legeme blev brændt i København, og i Tirsdags kom Lasse og Aase og den lille Pige med Urnen, som saa blev nedgravet paa Gravstedet, hvor de to gamles og Ries Grave er. Der var en del samlet: Tinge, Grethe, Manse, Agraren, Kirsten, Ditte (Hennings Kone) Søster Rørdam, Else og Jeppe, Marie Meyer. Las blev hjemme og jeg blev her i min Stol. - Bagefter var de til Kaffe hos Lases, og saa vidt jeg kan forstaa havde de det saamænd helt rart og muntert. Bibbe var der selvfølgelig ogsaa, men baade Lauritz, Henning, Bror og Lisbeth var forhindrede. Ja, du har rigtignok Ret i, at det var vidunderligt for Uglen med den bratte Død. Hun vilde saa daarligt have kunnet tage en Senilitet eller et langt Sygeleje. Misundelsesværdigt!
Jeg har ikke saa meget at fortælle om, her sker for mit Vedkommende saa lidt. Ja, min søster Be kommer saa ofte det er muligt for hende, og det er jo himmelsk! Hun har det godt og klarer sig godt med alt sit Arbejde.
Bare du nu kan taale de lange Bilture, der hører jo en Del til, naar man ikke er ung mere. jeg selv har det godt nu og faar flere Kræfter.
Tusinde Hilsner og en god Rejse! Din Junge.