Menu

Fynboerne

1892

Sender

Alhed Larsen

Recipient

Laura Warberg

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kæreste Moder!
Du faar ikke noget videre langt Brev denne Gang, da jeg er saa forfærdelig optagen i disse Dage, at jeg næste ikke kan naa alt, hvad jeg skal. Jeg er lige nu kommen hjem fra Sperlings, hvor jeg har været til Middag, Kl. 11 1/2 og jeg ligger i Sengen og skriver. Det var en meget morsom ung Middag, der var Blaa og Benny, Lauge med en. Frk. Hornemann, jeg skal sammen med paa Ballet, to Frk. Møller, Inger Niewenhuis, Betzy Bondesen, en Frk. Svendsen og Jenny Mejer. Vi legede Gætteleg og andet. – Dit Kort laa her til mig da jeg kom hjem, det er rart, at jeg faar Skørtet og Gymnastikdragten. I morgen gaar jeg til Bedstef. og Bedstemoder, jeg skal nok huske hende paa Tante P’s Fødselsdag og ogsaa selv skrive. – I Aftes var Marie H. og jeg hos Frk. Oppermann til The; hun bor voldsom hyggeligt i et Pensionat her paa Vesterbro, har to yndige Stuer. Vi saa en Masse Fotografier fra hendes Italiensrejse (hun har været der to Aar) det var interessant; efter The blev vi trakterede med Portvin, Appelsiner, Nødder og Dadler. Ved I, at hendes Broder er kommen til Sludegaard for at lære Landvæsen? Det er egentlig mest for at komme lidt bort fra København. – Jeg glæder mig meget til paa Lørdag, jeg kan ikke nægte mig den Fornøjelse at tage den gule paa, desuden skulde der gøres noget ved den røde, hvis den skulde bruges. – I Søndags var jeg til Middag inde hos Caspersens og bagefter med dem til Kassino [det første "s" udstreget] til "Konevilles Klokker”, det var morsomt, - Jeg ved ikke endnu noget om, naar vi flytter og hvorhen.
Nu kan ikke ret godt holde mine Øjne aabne længere! Du maa nøjes med dette kedelige Brev for denne Gang. Først i Ugen kommer der et forhaabelig længere. – Du maa lade Tante Mini undskylde det afjaskede Kort, hun fik, men jeg kunde ikke naa mere den Eftermiddag. Mange Hilsner til Alle
fra din Alhed
Du sender aldrig Hilsen til Marie H. hun sender næsten hver Gang til dig! – Og ["Og" udstreget]

Facts

PDF
Letter

Da

Brevet er udateret. Det er muligvis skrevet forår 1892, for da lukkede Laudrups pensionat, og Alhed Larsen skriver, at hun skal flytte. Brevet er under alle omstændigheder fra 1891-1893, hvor Alhed Larsen boede i København.

Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 2180

Nej

Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen