Menu

Fynboerne

1914-09-23

Recipient

Fritz Syberg

Document content

Awaiting summary

Transcription

23' September 1914.

Kære Herr Fritz Syberg :

Deres venlige Brev af 21' ds har jeg modtaget.
Jeg ville sætte Pris paa, om de nye Billeder, DHerrer mener, at vi skal købe, kunde sendes herover til min Adresse eventuelt samme med de gamle, De skriver om, og at De og Peter Hansen saa kunde rejse herover. Vi kunde jo saa samle alle og tale om det. Hvis Billederne kan være her til Søndag, kan vi jo godt beramme Mødet i Skjoldsgade til den Dag, men det vil maaske knibe, at de kan det, og vi maa maaske derfor hellere sætte det til Mandag Eftermiddag kl 3. Efter Modtagelsen af dette Brev bedes De meddele mig nærmere herom, for at jeg kan fa sagt til D'Herrer tom Petersen og Lützhøft om at give Møde.

Jeg talte forleden med en Kunstkjender, som sagde, at der opnaaedes ingen Priser for Billederne for Tiden. Det har været en Auktion ved hvilken Priserne var meget smaa. Mon det derfor ikke er en gal Tid for Johs Larsen at holde Ustilling paa?

Jeg skal hilse fra Phillipsen, som fortalte, at de franske Billeder ikke kunde komme af Sted og nu kan købes for det halve.

Med venlig Hilsen fra min Hustru og mig forbliver jeg,

Deres hengivne
M Rasmussen

P S
De vil nok sørge for, at Peter Hansen kommer med Dem herover, og at der bliver draget Omsorg for, at de af Peter Hansens Billeder, som han mener egner sig for Musæet, ligeledes kommer ind i Skjoldsgade, for at vi kan se paa dem sammen med de andr e. Da Billederne vist ikke kan naa at komme og blive kørt hjem til Søndag, er det vist ikke værdt at beramme Mødet før Mandag.

Jeg venter at høre fra Dem, om jeg kan indvarsle de to andre Herrer til Møde den Dag.

Facts

PDF
Letter

Datoen fremgår af brevet.

Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens familiearkiv, Mappe 31