1946-06-22

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
24 Juni 1946
besv. 30’ Juni

Fru A. Warberg Müller
Bakkevej 12
Hareskov St.

[På kuvertens bagside:]
Lindøgaard Dræby St. Fyen

[I brevet:]
Kære lille Dis!

Tak for Kort og Brev og Pakke! Manse er glad ved Uret – mægtig stolt over altid at vide, hvad Klokken er – og jeg over Persillen. Tusind Tak. Dette bliver kun et lille Livstegn, for jeg er ret udgaaet for Kraft – snart. Tænk lige siden I rejste har vi haft Gæster. Dagen efter kom Poul Gregersen og er her endnu (han hjælper Manse og er en sød Dreng) Det var Torsdag; næste Dag fik vi Tel. at Bimse og Dreng X [indsat i venstre margen:] 10 Aar og det sødeste Barn jeg nogensinde har set. Et Udtryk saa henrivende. [Indsættelse slut] vilde komme Lørdag Form. Det betød Huset møvet og fin Middag, 3 Retter Mad. Samme Aften ringede en Ven af Manse at han vilde komme Dagen efter til Middag Sidst paa Ugen kom en Præst fra Odder, som Bibbe er god Ven med (han er gammel og gift) og ham havde vi til et pænt Aftensbord den ene Dag og Middag næste. Han bor paa Kroen i Munkebo og han Bibbe og jeg var i Gaar bilende op paa M. Bakke, hvor vi nød en herlig Kaffe med Likør og Cigar. X [Indsat nederst på arket og op langs højre margen:] X og hvor der var aldeles dejligt oppe; vi var i Taarnet, hvor er Danmark et dejligt Land [indsættelse slut] Bibbe havde arrangeret Turen, men han ga’ den.
Han er en usædvanlig klog og intelligent Mand – henrivende, lidt kejtet og genert, som kloge Stuemennesker tit er. Manse var saa indtaget i ham.
I Gaar ringede Lasse Swane fra Kbhvn. at de vilde komme her – bilende – i Dag til Morgen med en Hund, som Uglen vil have afsat til Tinge. Jeg var tidlig oppe og lavede fint Kaffebord og gjorde rent, men endnu Kl. 11 ¼ er de endnu ikke kommen. I Aftes var her en af Bibbes Kammerater, som nylig er kommen til Kjerteminde Sygehus, men jeg gik i Seng – trods Gæster, ogsaa Tinge, Grete o.a. Som du ser er det ikke just en død Tid, vi lever i!! Men sjovt er det da alligevel, selv om jeg har ondt ved at blive ved. Konen er stadig i Jylland. Pudsigt at alle disse – selvf. kære – Gæster netop skulde komme, mens hun er borte.
Tak for Jeres Besøg, det var dejligt at have Jer, og alt var jo ogsaa vellykket, men det havde da nu været meget bedre, hvis I havde haft godt Vejr. - - - Her blev jeg afbrudt ved at de kom, havde punkteret og mistede derved en Færge. Grete og Tinge havde insisteret paa at have dem til Middag; jeg havde allerede købt Kød til Bøf; det fik hun saa ned. Derfor var de her kun et Kvarter, da de skulde af Sted lige efter Middagen. Nu faar jeg da en Hvile-Eftermiddag, hvad jeg meget paaskønner. Jeg fryder mig over den lille grønne Skaal, hvor er den dog henrivende.
[Indsat øverst på s. 1; på hovedet:] Vil du nøjes med disse Ord for denne Gang. Har du det godt?
Hils Axel fra mig og de andre.
Ogsaa Hilsner til dig selv, flest fra din Junge.
Vi havde Brev fra Jørgen om vi vilde tage et Barn paa Sommerferie, selvfølgelig umuligt for mig at overkomme.