Menu

Fynboerne

1945-02-15

Document content

Awaiting summary

Transcription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Johanne Warberg Larsen
Lindøgaard
Dræby St
Fyen.
24-2-03.
4-8-00
BWP

[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
Har osse fået Hildas Brev. Tak.
Kære Elle
Tak fordi du

[I brevet:]
Sct. Joseph
d. 1_5 Febr_. 1945.
Kære lille Mor!
Tusind Tak for dine Breve, det er simpelthen vidunderligt at faa saa gode Tidende. Jeg har læst både dit og Gretes Brev flere Gange. Vi har Luftalarm men ikke en Flyver eller et Skud høres, jeg sidder noget saa rart i en god blød Stol med Benene oppe paa Divanen, og - - rygende paa en Cigar. Tanterne lader som sædvanlig Alverdens Goder rasle ned over mig. Fortalte jeg at første Gang vi mødtes havde de 1 Pk Cerutter 1 Pk Cigaretter 1 Æske Konfekt med til mig – jeg var ved at daane, desuden forærede T. Ugle mig en Paraply og Grønningens Katalog som – nu blæser de a’ – altid er morsomt at have. Oppe på Udstillingen som vi altså var på 2 Dage sammen forærede de mig begge 2 Træk hver i Tombolaen og minsandten om jeg ikke vant en Bog ”Menneske Magt” af Viggo F. Møller med Ill. af Arne Ungerman. Hvor var det dejligt at se Kunst igen Mit Øje var utrænet mærkede jeg tydeligt, men hvor jeg nød det. Ikke mindst da jeg var i Birkerød i Tirsdag på min Fridag, my luck was us egentlig havde jeg jo Vagt Kl 10 Mand. Aft. Imidlertid havde Th Torp fri den Dag og hende der afløste ville gerne bytte med mig – altså spurgte om jeg vilde – hvorefter kom afsted med et 17.39 Tog, havde heldigvis taget mere Tøj på – der var hundekoldt, kommer vel derud viste det sig at det var blevet Vinter, Masser af Sne – på Træer og alt – stille stjerneklart Frostvejr, en meget smuk Tur derud – til Skovgaardsvej – Tante Ugle stod i Døren da jeg kom og saa efter mig. De havde ventet med Middagsm. Den stod på Skinke, Grønlangkål og br. Kart. oven på Kaffe og hjemmebagte Fastelavsboller – Cigarer. Deres Hus er og bliver en Oplevelse, Gud fri mig hvor er der pragtfuldt, Stykke for Stykke sugede jeg alle Skønhedsindtrykkene til mig – og Pressen Himmel hvor jeg savner den nu må se at have – me – nej det er sandt, jeg kan jo gå hen til Kommandocentralen og høre Nyt fra i Dag. Vi gik ret tidligt i Seng jeg var træt efter Børnestuevagten oppe 6 ½ hver Dag og arbejde til 10. – Fritimerne havde jeg været paa Farten i næsten hver Dag i stedet for at hvile lidt. Næste Dag sov jeg længe – Kaffe paa Sengen m. hjemmebagt Franskbrød
II.
Pimpernickel og Hybenmarmelade og Fastel.bolle ½ Cerut blev derefter nydt – osse paa Sengen. Saa i Badeværelset hvor der var varmt Vand til et knebent men dejligt Bad, der var sat grønt Tandkrus grøn Sæbekop m Sæbe samt hængt to grønne Badehåndklæder ud til mig. Jo jo det er fuldendte Værtinder, jeg sov i Ries Værelse fordi jeg var bange for Varmen i Stuen, og saa kunde jeg bedre blive liggende [Er blevet vahc. i Dag]
Mange Tak for Kortet] Dagen gik med lidt af hvert, T. Ugle havde travlt med at klare Atellieret til en jysk Kunsthdl. Besøg – hjalp lidt – hun lidt sov til Middag 1 ½ T. drak Te og læste til Middag i en Guy Maupassant Bog. Fik Labscaues og Kærnemælksfromage, som en ung Maler der kom for at hente nogle Papirer hjalp os med at fortære. Lasse kom for at stå T-Ugle bi med Handlen, netop som Manden kom Vi andre gik vi skulde til Lasse og Ursula om Aftenen. Sikken et Sjask at vandre i. Senere havde de alle 3 Kunsthdl, ville ogsaa se Lasses Billeder; de bor rart de to Lasser, har en Masse pæne Ting og Billeder. Da de ankom var de blevet til 5 og ikke 3 som meldt men ikke særlig smukt, hvis det da er ham jeg har hørt i Telefonen. Her maa indskydes at Rie og Uglen havde talt saa meget om T-Ugles Tandlæge, hans Far var Gartner paa Glorup – det skulde være saadan et ualmindeligt tiltalende Menneske, utrolig sød over for dem efter hvad de fortalte, Konen er der ikke noget ved, derimod er Børnene søde – voksne. Det var Datteren og Tandlægen der var stødt til – de var kommen for at besøge T netop de var ved at gå yderst fornøjeligt blev det, guddommeligt at træffe morsomme nulevende Mennesker igen Det var en dejlig Aften ikke mindst paa Grund af de store Ting der blev sagt i Pressen. Saa omsider sejlede eller svømmede vi da hjem igen – sent blev det – der skal jo snakkes og hygges lidt. Næste Morgen før 5 buldrede Kakkelovnen, og Kaffen var parat i en varm Stue, Rie er sig selv lig. 1 Fl. Eau de Cologne, 1 Par Silkestrømper rigere drog jeg glad a’ til mig Tog 5.39, hvilket gav god Tid til at nå hertil. At jeg sov i Fritimerne (gik tidligt i Seng behøver jeg vel ikke at sige. I Dag sov jeg også begge Timer. Var oppe at spille fra 7 – 8.15, Klaver

[Skrevet på hovedet øverst s. 1:]
I Dag er den ene Fjerdedel af Tiden gået. Ingen af os venter at komme herfra paa normal Vis – mon det så ikke netop bliver det. Her er fredeligt som altid kun nu og da lidt Skyderi – dog aldrig hvor man selv er. God Nat! hils dem alle og husk at fortæl hvad det er med A.M.
[Herefter ikke på hovedet:]
Hils hende mange Gange. Mon jeg har glemt noget? Vel nok. Men er saa søvnig. B.

[Skrevet på hovedet nederst s. 2:]
Drengene var nok ordentlig vittige, de kære Hoder Gudskelov at Du ikke [ulæseligt] lille Mor.
[Skrevet på hovedet øverst s. 2:]
Tak Grete Mange Gange for Brev kan ikke overkomme mere i Aften. Sikke Gaver de har faaet. Dejligt at Dagen den store blev en Sukces

[Skrevet på hovedet øverst s. 3:]
er ganske vidunderligt da jeg kom igen efter at have spillet -----1. Gang var det stemt og i Orden der var 3 Toner der intet sa’, nu er det skønt siger jeg dig, og saa ligger der saa mange brugelige Noder 1 af de unge Læger spiller ret ofte dernede, dygtigt

[Skrevet på hovedet øverst s. 4:]
Hvad Afd. angaar er jeg flyttet på Gangen, der er ikke stort at lave, jeg pjækker den hver x efter ×Måltiderne har været henne i Krogen hos S. Rosaria i Dag der kan jeg bedst lide at være.
×Smutter herind på Værelset og tager en Mundfuld Røg.

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Sct. Joseph
Dræby, Lindøgaard

Adressen er skrevet på kuvertens forside

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB0530

nej

Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen