1938-08-31

[Skrevet på kuverts forside:]
Fru Johanne Warberg Larsen
Lindøgaard
Dræby
Fyen.

[Skrevet på kuverts bagside;]
Hareskov
[I brevet:]

1.
Hareskov, 31’ August 1938 – er det virkelig 11 Aar siden Be døde? ufatteligt!

Kære søde Junge! Tak for dit lange, indgående Brev til Morgen! Aa, hvor jeg føler med dig med den Træthed, Junge – (den er mit Livs Plage) – men tænk, hvis en Operation kunde gøre dig rask, så var det dog vidunderligt; og Lemmerne er formodentlig ikke noget farligt Operationsfelt, det kan jeg da ikke tro? Hvis det var lidt billigere at flyve, så fløj jeg nu over til dig, så vi kunde få en rigtig lang Passiar om alle Dele, for det er jo ikke så lidt, der sker om Ørerne på os – (Axel traf forleden i Frihavnen en Mand, der kom rejsende fra Amerika med en Flyvemaskine, han viste sig at være fra Aarhus – kendte Axels Far osv. - det endte med, at han indbød os alle til en Flyvetur fra Lundtofte Flyveplads, hvor han har sin Maskine, han bor hos noget Direktørværk derude – Nus er Fyr og Flamme, jeg håber, at hun og Axel tager derud, jeg har ikke Kraft til Foretagender af nogen extra Art.)
Nå, men så må vi så nøjes med Pennen, Junge. Den Mary-Affaire har dog udviklet sig nederdrægtigt; jeg sagde nu strax til Axel, det er den Mælkefamilie som trækker hende ned – for så slem var hun da ikke før? Skønt Axel sagde – efter at have set hende ved det lille korte Besøg lige efter Brylluppet, da vi kom sammen med Balslevs – Axel sagde om Mary: ”hun er ikke rar”. Han har en ganske forbavsende Evne til ved første Øjekast at se sine Folk an – og det holder altid Stik. Kan du forresten huske, hvad du engang skrev i et Brev til mig, at Mary – da Forlovelsen var hævet – sagde – eller skrev? til dig, at bare hun endda kunde komme og være Pige på Lindøgård, hun vilde slide som en Karl, bare hun fik Lov at være Tinge nær! I må da endelig ikke lade hende plukke Jer for Indbo, men holde på den Kendsgerning, at Tinge intet har – så ved en påtvungen ”Deling”, vilde det vel endda gå ud over Mary selv, juridisk set – efter hendes Ord: hvad dit er – er også mit – det gælder også omvendt! Det er der naturligvis ikke tale om, men det burde foreholdes Mary!

Men Junge – det store Lyspunkt Sanitetsmeningslånet!!! [”menings” indsat over linjen] Til Lykke – til Lykke! og Tak for det opstemte Kort – og de personlige Hilsener fra Agraren og Marie – det blev jeg meget glad over! Hils dem! Og så alle de gode Familiebesøg! Uglen – Lasse - Dede – Minna – Elle - , I ser rigtignok en Del mere til Slægten end vi her. Forresten havde vi i Lørdags et hyggeligt uventet Besøg af Frits Warberg, han er da vist den sødeste af dem alle? Noget så unbefangen – naturlig og beskeden, jeg synes, han er et bedårende Menneske, - og så tager det jo èn om Hjertet, når han siger: husk dog, jeg er en Warberg, Tante Dis!
Det var i Anledning af, at han holdt af at være ene – at isolere sig, i alt Fald til Tider. Han sagde: jeg er nu
2)
så ked af, at jeg slet ikke kender Tante Junge og Tante Tutte - , ! og han havde sådan en Lyst til også at komme til Erikshåb – jeg sagde, at alt Warberg modtages dèr med åbne Arme – og sådan vilde det også være hos Jer. Han var lidt bitter på sin Far, Dede regner ham nemlig ikke for noget, fordi han ikke vilde studere, og da han – Frits – nylig havde fået en lille Gageforhøjelse – fra 100 til 125 Kr mdl – trak Dede strax 15 Kr. fra i sit Bidrag, skønt Frits får meget mindre end de andre; og Dede havde sagt til Direktøren i Banken dengang: ”vil De antage en ung Mand, som ingen Løn skal have!” Så sad Frits der i 1½ Aar med 10 Kr. om Måneden! og lærte intet. Så brød han selv ud i stor Fortvivlelse og tog Plads i et Automobilfirma i Bredgade – fik strax 100 Kr. og forleden blev han kaldt ind til Direktøren, som roste ham meget og altså gav ham 25 Kr. Pålæg. Dede havde vel ment, at med den uheldige Hånd var Studerevejen den bedste at gå, men når nu Drengen hadede det! Han skal nok blive til noget, trods den mislykkede Hånd; vi talte lidt om den, han sagde, at han savnede den ikke, da han jo aldrig havde haft den. Jeg var helt betaget af, så henrivende han var. Han skulde være hjemme Kl 6, da han og Manse skulde ud at spise Middag sammen; Janna fulgte ham på vej, da han cyklede. - -
Ja, du havde næsten gættet rigtigt angående Janna. Axel og jeg havde længe gået med Planer om at bygge en Stue til Jnna nede ved Værkstedet – dels for hendes dels også for vor Skyld, idet jeg regnede ud, at mine diminutive Kræfter bedre vilde slå til, hvis jeg var alene heroppe i Huset – fik min egen Stue – fri for Højtaleren i Dagligstuen – og fri for Skatterens nerveoprivende Uorden; en Overgang tænkte vi på at holde Pige, men Fordelen ved egen Stue for mig var så overvældende, at Pige kunde undværes – hun skulde jo ellers have Nus’ Værelse – og desuden er der jo altid Komedie med Piger, ingen er Engle – heller ikke Konerne. Nå, så forelagde vi Nus vore Planer - og så kom det frem, at Buf og hun allerede havde en næsten færdig Plan gående ud på, at Værkstedet skulde flyttes til Søborg (Buf bor nu ikke dèr mere, han har købt Hus ved Roskilde Fjord) på en Grund af Søren Madsens, hvor han – SM – har et Sommerhus, der så skulde indrettes til Værksted og Beboelse for Nus; for det første mente de, det var nødvendigt at få Virksomheden lagt nærmere ved Byen; men siden kom andre Grunde frem også – f. Eks. at Trut Søndergård (som Buf vistnok stadig er i moralsk Gæld til) ikke vilde bo i Hareskov (!) men endelig vilde Nus også gerne prøve at stå på egne Ben og væk hjemmefra.

3) Det var jo en kold én at alt dette var arrangeret bag vor Ryg - efter at vi 1) har fældet vor lille Skov for at give Plads til Værkstedet og 2) købt den nye Grund, så Nus kunde have nem Kørsel til Værkstedet samt iøvrigt Expansionsmuligheder. Vi snakkede så frem og tilbage – sov på det – osv. Buf er stærkt engageret med sit nye Byggeri – så det blev helt og holdent Søren Madsen, hun blev økonomisk afhængig af; og selv om Nus ikke – som vi – synes, at han er en lèd Ka’l – som har trukken Buf meget ned, siden hans Mor døde – så var Buf dog heller ikke glad ved den Side af det. Endelig kom vi til det Resultat, at hendes Forretning slet ikke i Øjeblikket kunde bære hele den Omkalfatring og Flytning samt Savnet af alle de store Fordele, hun her nyder; jeg sagde til Nus, at hun skulde helt selv afgøre det – jeg havde ingen Glæde af at beholde hende, hvis noget andet forekom hende bedre. Så bestemte hun at blive og vi gik i Gang med alle de mange Underhandlinger til alle Sider – Lån i Bagsværd Bank – Håndværkere – Arkitekt – osv. Og da alt dette var vel i Gang til alle Sider, begyndte Nus igen at hænge med Hodet - at det blev så dyrt (vi låner 1500 Kr), og hun vilde føle sig moralsk bunden til at blive her en Aarrække, og den Tanke var hende uudholdelig (altså ikke at have sin Frihed). Det forstod jeg godt, men vi var jo alligevel meget kede af det; så fandt Axel det forløsende Ord (dette er få Dage siden); han regnede ud, at hele den nye Menage dernede vil koste 30 Kr. mdl. i de første 5 Aar – så er Lånet ude af Verden og dermed Huslejen minimal; men fra Jul er vi færdig med at afbetale vort Klaver – 10 Kr mdl. og Radioen – 24 Kr. mdl. – så kan vi altså også klare det nye, hvi_s Janna vil rejse; dette klarede med eet Slag det hele og _så begyndte Hjulene at snurre igen; og du forstår nok, at hvis Nus rejser, så kan man nemt herude leje sådan en Lejlighed ud til Sommergæster - evt. hele Aaret, der bliver indlagt Vand el. Lys – el. Lys - og el. Køkken. Vi får så Vand indlagt med det samme – jeg har så svært med den tunge Pumpe og desuden har Brønden flere Gange truet med at løbe tom. Med Vand indlagt stiger vores Ejendom i Værdi. Bankmanden har ringet, at vi kan roligt tage fat på Arbejdet – Kautionisterne er anerkendt; Janna står som Låntager, vi og Anders Lenner som Kautionister. Arkitekt Brandt herude har leveret Tegninger, Stuen bliver kombineret sammen med Palæet; dette bliver helt beklædt med de
4)
moderne Murflader, der købes hele og slides op; udvendig beklædes Væggene med Solumitplader – denne nye Byggemåde er varmere end kun (en Dobbeltmur!) ["en" indsat over linjen] og anerkendt af Myndighederne. Tegningen er godkendt af Bygningskommissionen. Der bliver fritstående Skorsten, og Brændeovn (helt moderne); det hele bliver som et lille Hus med 2 Rum og et lille Køkken; du husker måske, at Palæet ender i et lille Lukaf, hvor der stod en Seng o s v. Vi har haft Tilbud på Arbejdet x et på 625. – èt på 500 og nu det sidste på 380. – dèt tog vi, - de var her i Aftes sammen med Arkitekten, en ung 21årig Tømrersvend, som ”er begyndt for sig selv” - ! – han har som Svendestykke lavet en indvendig Trappe, som netop viser sig at passe i Tegningen - som Trappe fra Palæet og ned til den nye – kæmpestore – Stue; den køber vi for 15 Kroner! Mureren er en ganske ung, men af de andre garanteret dygtig Lærling, en Mand herude anbefalede ham, de to unge Fyre laver så det hele - men da Lærlingen kun kan i Fritiden, vil September nok gå. I Morgen kommer gamle Albertsen og fælder de fornødne Træer; desværre ryger en stor Birk, en Ædelgran, et Elmetræ og et stort Æbletræ – men så får hun også overvældende med Lys – i Dag kom et Kæmpevindue, som Axel har købt på en Byggeplads for 18 Kr + 2 for Kørslen herud [Tegning] hele det øverste skæres fra og bruges til Solvindue mod Syd (ind mod Granerne – hvoraf èn fældes) det nederste består af to smalle a - a [”a - a” indsat over linjen], der kan åbnes for sig, samt det brede b - b [”b - b” indsat over linjen] der kan åbnes på Midten – uden Vinduespost, du vèd, det ser så dejligt ud; dette Vindue er c 1 ½ M. højt – vender op imod Haven og vores Hus; jeg tror nok, det bliver ganske dejligt. Ved denne Lejlighed har Nus også fået lavet et Sydvindue i Værkstedet, det er en vældig Forbedring; og hun har gjort hovedrent og – i Forening med Sus – malet overalt dernede – gule Vægge og rødt Træværk, det har pyntet enestående – der var aldrig nået at blive malet færdigt dernede, da de tog fat så pludselig dengang de begyndte Virksomheden. Det kniber stadig med Medarbejderne, men Trut er da begyndt at komme – og hun rasper en Masse af sig – er hurtig – flittig og dygtig. Sus tar jo lovlig kunstnerisk på det med ofte at udeblive, hun er meget pylret med Helbred; men hun er Kunstner helt igennem og har mange Idèer. Nus er altså ofte alene; men det har haft sin gode Side, hun har måttet tage sig sammen, og Ensomheden har åbenbart været inspirerende, du aner ikke, hvilket Væld af henrivende Idéer hun har praktiseret i den
5) senere Tid, så nu begynder det at fylde godt på Hylderne. Og så fik vi da endelig i Lørdags x ["x" indsat i venstre margen] Sell herud til at fotografere: han er Mester-Amatør – det er hans Lidenskab; han tog 10 Plader dernede, af Værkstedet - og af dem alle tre i Funktion – samt af Hylderne med Sagerne på; jeg havde fin Frokost heroppe til hele Forsamlingen; senere tog Sell en Plade af mig i Dagligstuen - og èn ude på Solkrogen. Billederne fra Værkstedet skal så sættes i Forbindelse med ”Tidens Kvinder”, hvor de kender forskellige og håber at få en god Artikel. Sell har sagt til Axel, at alle Pladerne var lykkedes fint.
Nus er for for længe siden flyttet ned i Palæet, Munter sover også dernede. Og jeg har fået hendes Stue, d v s hendes Møbler er her endnu, de skal ned i den nye Stue, og så skal jeg helt have det efter mit eget Hode heroppe; det er gået som jeg forudså – nu da jeg er alene heroppe og kan holde Orden overalt, så kan jeg meget bedre klare alting – og når egentlig meget mere. Uorden virker frygtelig deprimerende på mig – blot er er smukt og ordentligt omkring mig, så har jeg Fred i Sjælen og overkommer det utrolige – trods den stadige Svaghedstilstand – jeg har haft flere Anfald af Galdekolik, og kun når dèt kommer, er jeg fri for Astma om Natten (mærkeligt!) – men det tar på Kræfter og Humør, jeg hviler en Timestid midt på Dagen – sover rigtig – så kan jeg godt arbejde hele Dagen, men efter Middag er det slut, så kan jeg ikke mere. Men det gir sig vel efterhånden; alle disse Sindsbevægelser har taget meget på mig; jeg er ikke en egoistisk Mor, der ikke vil slippe Børnene, når de vil ud, men sender Nus i Kløerne på den ækle Søren Madsen – se hende helt overgivet Buf og al den dårlige Indflydelse fra de Kanter. dèt var hårdt! Både Axel og jeg har mærket, at Buf virker uheldigt på Nus. Hun sagde forresten selv i Aftes: ”ja, når jeg bare ikke er bunden, så er det højst sandsynligt, at jeg blive_r!." Det forstår man så godt. Og nu kan hun se Tiden an, måske der engang dukker noget helt andet op, det ved man aldrig.–
- Nå, der fik du så Besked om alt det. På Lørdag skal Axel og jeg ind til Grethe Bentzons Sagfører --- Jeg har da fortalt, at hun har testamenteret os de 1500 Kr, hun dengang satte i Huset? Det er ikke dem, vi bygger for; en anden Gang kan vi måske få Obligationen transporteret og så for de Penge få indlagt Centralvarme; med dèt og med Vand kan vi få et højere Kreditforeningslån
6)
I Ejendommen – med Omprioritering – og det er billigere Penge; det nye Hus – som er indtægtsgivende som Lejeobjekt forhøjer jo også Værdien.
Det er egentlig besynderligt, Junge, at man uden at eje en Øre - kan bygge sig et Hus – og derved skabe sig et Aktiv, som stadig kan forbedres. Vi har også Planer om – hvis nu dette falder godt ud – ad Aare at bygge et lille Hus på den nye Grund og leje det ud, måske til Sus i første Omgang, hvis de bliver her. Men det er jo Luftkasteller, som det bare er sjov at lægge Planer om. Vi traf ved Grethe B.s Begravelse Mornine; Axel inviterede hende herud - pr. Telefon næste Dag – og det vilde hun gerne!! Hun var yhyre elskværdig; måske kan vi få hende og Lugge en Dag i Spetember hvis vi får fint Vejr igen. Jeg tænker næsten, vi atter møder Mornine, når vi på Lørdag skal til Sagfører, mon hun ikke også er betænkt? Margrethe har sandelig været os en god Ven, hvor er det ufortjent, men hvor er vi taknemmelige!
Du kan stole på, vi skal huske Agraren, det var godt, du skrev det!
Ja, Pan var her – men en uheldig Dag, da jeg var ude af mig selv af Sløjhed efter en Galdehistorie samt alt det med Nus. Jeg sørgede vanvittigt ved Tanken om at skulle af med hende – og under de Forhold!
Så var der vist ikke mere dennegang, lille Junge, jeg må se at kniske ud til Middagsmaden – Risengrød og Hornfisk, nye Kartofler fra Haven.
Hils nu enhver især – tak Bibbe for hendes søde Brev, som jeg blev så glad ved og _hils Marie på det varmeste - hvor dejligt for Jer, at hun bliver! og hils den omtumlede Ægtemand, det er fint, han kan klare alle de juridiske Paragraffer – de Bæster, som de mishandler Jer - . og hils Manse – og hils Agraren!
Jeg sidder og skriver i min egen Stue, som jeg er lykkelig over at have.
Tusinde Hilsner!

Din Dis.

ps – senere –
lige nu kom den store Ruteflyver lige forbi mit Vindue og ganske lavt – over Søen, en flot Fyr.
Alle her hilser!

[Indsat på siden mærket "4"; lodret i venstre margen:] X med Materialer bliver det nok c 1000 ["1000" overstreget] 880. – Rest: 620. – til Vand o.a.
[Indsat øverst på siden, der er mærket "5":] x Sell er Axels Kollega i Frihavnen