Menu

Fynboerne

1902-11-16

Recipient

Christine Swane

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjærbyhus den 16/11 1902
Kjære lille Christine!
Du har vel ventet flere Dage paa Brev, men det var denne Bestemmelse der skulde tages om Sverigesrejsen som opholdt mig jeg vilde jo gjerne have det sikkert det skulde jo være i Maaneskin og saa maatte det være nu i denne Uge jeg kom til at ytre vi burde dog ligge hos Elmquists om Natten og saa komme derop om Morgenen, det var først saa urimelig;
men da vi havde sovet paa det saa kom Faer i Tanke om at saa var vi ikke afhængig af Maaneskin og kunde faa Roerne afsted først nu kommer du alligevel til at have Brev engang til om Dagen vi kommer, kan Du komme saa tidlig ind til Banegaarden ellers kan Du da naa hen til Nordbanegaarden vi skulde dog gjerne sees lille Ugle. Faer er saa rask nu at det er en Fornøjelse han bliver jo sparet for Morgenarbejdet i Stalden vi gamle faar vores Kaffe paa Sengen. Du skal nu høre hvordan Dagen gaar Adolph staar op Kl. 6 kalder paa Marie og Ester tænder Beatrisen saa gaar han i Stalden giver Kjøerne et Foder kjører paa Mejeriet med den lille svenske Vogn hvor Balm er for og den gaar strygende samme Gange er han kun et godt Quarters borte Rasmus Petersen kjører gjerne med saa drikker han og Marie Kaffe og følges saa i Stalden og gjør fint Marie siger, ja der er saa nydeligt at Lau sagde her kan jeg jo sidde og male Marie Svensker er meget henrykt hun kan gaa med [Bromelssko] naar de saa er færdige med spiser vi Sild som jeg har ristet, saa tager Adolph ud pløje hele Delcomyn Lykken er færdig, vores Seletøj har været hos Petersen og seer meget anstændig ud du kan tro det kvæger os alle at vi nu har en vi kan stole paa
Nu har jeg holdt saa lang en Snak og det første jeg vilde sige Dig var dog hvor glade vi blev ved at høre om dit Held med Arbejdet hvor morsom at dit første Arbejde var noget efter Villumsen, det var jo herligt at Du tjente saa godt i den Uge
Du kan ogsaa tro at jeg er vor Herre taknemlig der har sørget saa godt for Dig og saadan rare Mennesker der har hjulpen og Bro med Gardiner
Nu maa Du tegne mig dit Værelse at vi rigtig kan tænke os Dig i den grønne Sofa, Malerkassen kom frem da vi flyttede Sofaen paa Gangen; den skal vi tage med naar vi kommer det var ellers dyrt at faa dit Tøj med Damper 4 Kr 37 Øre

[på hovedet i hjørnet står]
Peter A Petersen
Silkeborg
D 5 April 1879

Mentioned works

Facts

PDF
Letter

Da

Fremgår af brev

Kerteminde

Fremgår af brev

København

Fremgår af teksten

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv