1952-07-22

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
X
23’ Juli 1952.
(heri Pans Brev om mig –
syet ind i Dagbog Nr. III,
grå Serie, Juli 52.
besv. 28’ Juli.
Fru A. Warberg Müller
Bakkevej 12
Hareskov St
10-7-2000
BWP.
[Skrevet på kuvertens bagside:]
Lindøgaard Dræby St. Fyen.
[I brevet:]
22-7-1952.
Kære lille Dis!
Det var dog kedeligt, at du skulde give Penge ud til Telefon, men trods det [”det” indsat over linjen] var det jo morsomt at høre din Stemme; og så tydeligt det var. Jeg vilde have skrevet til dig i Dag alligevel. Tak for dit Brev, som jeg først fik, da jeg Søndag Aft. (13 Juli) kom her hjem efter et Besøg hos Bibbe. Og siden har der været saa meget. Manse rejste til Sverige Dagen efter med Båxhult-Børnene, Agraren skulde saa passe Dyrene, men det blev kun med ”Hiv og Sving”, for han ”gik” nemlig, hvilket jo altid giver Ballade, og Tinge maatte træde til med Malkning, hvilket ikke var saa godt, da han har strengt Arbejde ude for at tjene nogle Penge. Men Manse kom da hjem i Søndags, saa nu gør det ikke saa meget, at Agraren er paa Tur. I Onsdags – el. Torsd. – kom Pelle Hjort for at besøge mig og var her til Lørdag Middag. Jeg var saa glad ved at have hende, jeg synes, hun er en mægtig sød Pige, og hvor vi dog snakker sammen! Jeg havde netop tænkt paa, hvor længe det var siden, jeg havde været i Forbindelse med Netes, og det var dejligt at høre om dem alle, - I Lørdags havde Christiane sagt, da vi sad ved Eftermiddagskaffen, at det var rigtig nok en stille Søndag, ½ Time efter kom Manse og lidt senere Lauritz, Bibbe og Troels – saa kom der Liv i Huset. Jeg bad Lauritz, om han ikke vilde komme øre [indsat over k’et:”øre”] mig ned til Lindø, for jeg vilde sige til Tinge, at han ikke behøvede at komme op og malke. Bibbe og Troels kørte med, Manse vilde cycle derned, for det var Synd for Tøsen (Hunden) at tage fra ham nu, da han lige var kommen hjem, saa han skulde rigtig nok med derned ogsaa. Grete har det desværre saa daarligt med sin Bihulehistorie, men ellers var det en hel munter Komsammen, og Troels skreg højt af Glæde over Børnene. Troels er en dejlig Unge; Buksevæsenet gaar det bedre med nu, han er flink til at sidde paa Potte, men han er et farligt Nummer med at tage alle Ting og smide med; han er med et mildt Udtryk et meget vitalt Barn. – Vi havde fin Aftensmad til dem, havde faaet Fasan til Middag, og da Christiane og jeg ikke gør saa stort ved det, var der Steg nok med Kartoffelsalat og andet til. – Du kan tro, jeg havde nogle indholdsrige Dage hos Bibbe; hun kom og hentede mig om Tirsdagen, og vi tog ud til Elle, hvor Grete var kommen sidst i Juni; de var bleven hentet af Fritz Warberg og kørt op til Deddes Fødselsdag, hvor de havde haft det dejligt. – Vi fik Aftenskaffe hos dem, de havde sadan et fint Kaffebord til os, og du kan ikke tænke dig, hvor vi havde en dejlig Aften hos dem. Grete har – synes jeg – udviklet sig saa smukt med Aarene og - - ja, hvor snakken gik. Vi kørte til Andkærgaard i en vidunderlig skøn Aften el. rettere Nat. Næste Dag gik herligt i Samvær med Grete Gylden og hendes Mand X, som er et overordentlig tiltalende Menneske. Du kan tro, Grete priste Bibbe. Ja, det var sandelig Lovord! Især beundrede hun, som Bibbe var mod den gamle Bedste, som nu er helt forstyrret; f. Eks. spurgte hun mig denne Gang, om det var mig, der var gift med Lauritz, og Bibbe synes hun ikke at kende mere; hun er desværre ogsaa bleven urenlig. Grete sagde: Min egen Mor kunde ikke have gjort alt det, som Bibbe gør mod hende – og det er nu heller ikke Smaating. Jeg sagde til Grete, at Bibbe beklagede sig aldrig, havde f. Eks ikke fortalt mig, at Bedste havde slaaet Bibbe, da hun lagde hende i Seng; det fortalte Grete mig, saa nu lægger Laur. hende altid i Seng. - - og som Bibbe var mod Grete Rud og Ole! Jo, jeg skal love for, at Grete sætter Pris paa Bibbe. Om Aftenen spillede Gr. for os, hele Carneval, Eroica af Beethoven og et pragtfuld Stykke af Ravel. Det bliver hendes Repertoire til hendes næste Koncert, foruden noget af Mozart. Hvor hun dog spiller vidunderligt. – Næste Morgen rejste Laur. Grete og Rud til Kbhvn. Bibbe kørte dem til Nyborg og lige eft. en tidlig Middag hentede hun Elle og Grete og saa tog vi ”paa Tur”, og du kan tro, den var en Træffer! Først til Hesselagergaard, som jeg nu endelig fik at se, og som var endnu smukkere, end jeg havde tænkt mig. Efter en god, udendørs Kaffe i Lundeborg Kro, tog vi stadig Syd paa ad Biveje igennem de herligste Landskaber, endte paa Thurø, hvor der nu er Dæmning over til, kørte hele den mærkeligt formede Ø rundt [Tegning] og spiste Bibbes lækre Aftensm. paa en lille sød Græsmark m. Høstakke, Udsigt over Vandet. Jeg blev i Bilen, de andre paa Græsset lige uden for den aabne Bildør. – Saa til Glorup, hvor Titterne modtog os med aabne Arme og fyldte os med herlige søde Jordbær. Det var en Oplevelse hele den Dag. Var hjemme Kl. 11 efter at have kørt E. og G. hjem.
Det kan rigtig nok blive dejligt at ses, lille Dis, hvor jeg dog glæder mig til at snakke med dig. Der er to Senge i Værelset i Vestlængen, Christiane har det lille Gæsteværelse, saa vi kan udmærket huse Jer ogsaa naar Axel kommer, men I maa jo tage til Takke med Sengene, som de er. I det hele Taget tror jeg, Huset efterhaanden bærer stærkt Præg af manglende Husmoder-Opsigt, og jeg kan ikke lave noget, det forbistrede Knæ gaar stadig ikke til den gode Side – snarere tværtimod!
Sikken dog en dejlig Tur [”Tur” indsat over linjen] I havde med de Gamle. Hvor interessant at se Vallø Slot, og hvor overdaadigt med Cerutter, sikken en rar Spange. – Du kan tro, jeg har læst gl. Breve – en stor Kasse fuld – desværre er nu alle læst og jeg har baade grædt og let over dem. Pans er uvurderlige ikke netop dette, som jeg sender dig, fordi det handler saa
[Skrevet på hovedet øverst på s1:]
meget om dig; mange af dem er meget sjovere og vittigere. Det maa jo have været Julen 1902, men da var vi jo rundt omkring, jeg var da i Kerteminde, flere af Jer hos O. Syberg i Odense, men maaske vi samledes efter Juledagene paa Erikshaab, Pan skriver jo Tak for Julen. Tænk, at det kan overgaa mig at glemme Dato over et Brev, jeg fatter det ikke, det er da altid det første, jeg skriver.
Tusinde Hilsner til Jer begge fra din Junge.
[Skrevet langs venstre kant på s2:]
X Rud Gylden, Organist i Skovshoved.
[Skrevet langs højre kant på s2:]
Tak for Thyras Fad