1950-06-21

[Håndskrevet på kuvertens forside: Dis’ adresse er skrevet af afsender, andre bemærkninger af ukendt/BWP]
Modt. ”Midsommardagen”
24’ Juni 1950.
besv. 1’ Juli 1950.
Fru A. Warberg Müller
Puttabygget
Majenfors
Småland
21-6-2000 BWP.
Sverige

[På kuvertens bagside:]
Lindøgaard Dræby St. Fyen Danmark

[I brevet:]
Lindøgaard 21 Juni 1950
Kære lille Dis!
Nu har vi da aldrig Magen kendt! Sikken en Sending I skikker os fuld af alskens Gaver i saa rigt og overdaadigt Maal! Tusind Tak for hele Herligheden! Det blaa Tøj passer Agraren udmærket og er meget værdifuldt for os; den Slags Tøj har han jo kun paa en enkelt sjælden Gang, og han vil kunne have det i en Aarrække. Den hvide Trøje passer ham fuldendt, den anden ogsaa helt godt – men kan Axel da ikke passe det mere, siden han skiller sig ved det? Og Sagerne til mig! Tusind Tak for baade Trøje og Blok og Fotografier! Hvorfor er din Svigerm. dog saa god ved mig? hvor finder hun paa at sende mig saadanne dejlige Trøjer? er hun handlende? Men Tak hende saa meget fra mig. Og saa de dejlige Mord-Romaner! Hvor er det dog mærkeligt, som det forekommer èn at være en Hvile med saadanne i Virkeligheden ganske værdiløse Bøger. Det er saa længe siden, jeg har haft den Slags i Hænde, saa jeg læste dem øjeblikkeligt alle 4 – og er nu mættet og styrket til anden Slags Arbejde. Fra Agraren skal jeg takke saa meget. For Tiden naar han kun Fyens Venstreblad, mere Læsetid levner Landbruget ham ikke, men til Vinter bliver det Læsetid og saa er de uvurderlige for ham.
Og hvilket langt og indholdsrigt Brev, der dog fulgte med Herlighederne. Glade og gode Oplevelser. Aa, Dis hvor har det været skønt for dig at havde din kære Adam! Paa to halve Dage kan der jo naa’s meget. Havde Du nogen Fornemmelse af, hvordan det gaar ham med hans Ægteskab? Kan han nok stadig holde Brita ud, mon? Selvfølgelig kender han hende nu ud og ind efter saa mange Aars Ægteskab Lad os haabe, at hun har – for os – usynlige gode Egenskaber, vendt mod ham, ellers var det da ikke til at holde ud. En lille simpel Mær er hun jo, men forhaabentlig har hun lidt i Behold, som Du ikke faar Lejlighed til at se.
Og Ib! Ja, det var sandelig ogsaa store og mere indgribende Nyheder. Gid det maa gaa for ham, det vilde være skønt baade for ham og Janna og derigennem for lille Nille. Men Dis, er Du ikke kommen til at skrive forkerte Tal ang. hans nuværende Indtægter 1200 Kr. + 300 Kr om Maaneden! Det lyder for mig ganske svimlende. Det er som hele Lindøgaards Omsætning hvoraf det allermeste gaar til Driftsomkostninger. Kan det passe? Svar paa dette! Og det skulde ikke kunne slaa til. I saa Fald maa de ikke rangere højt som Økonomer. 2 Jo, nu gaar det godt fremad med Knæet; jeg var forleden gaaende op til Hjørnet af Haven, hvor der endnu staar en Bænk, som jeg saa hvilede paa. Jeg kan ellers ikke ret godt taale at gaa i Haven, fordi den snart er et fuldkomment Vildnis; her er ikke Arbejdskraft nok paa Gaarden. Markerne og Dyrene passes Tip Top, men der bliver ikke Tid og Kraft til mere. Nu fik vi i Gaar Aftes en hel god Regn, hvad vi trængte saa umaadeligt ["t" i slutningen af ordet overstreget] til; der er dog ikke tale om Bundbløde, der er langt igen, men det vi fik frisker alligevel paa det Hele. Vi tager vore tidlige Kartofler op i disse Dage 4 Mand foruden Manse. Agraren kører Kasser ud og ind og vejer af. I Aftes var sanket 100 Kasser med 20 Kg. i hver. Saa kommer Fragtmanden om Morgenen og kører dem til Auktionen i Odense. Det er mægtig spændende, hvad vi faar for dem. det er lidt af et Lotterispil, hvad Prisen bliver. I Forgaars tabte Ruth sit Ur derude – hun hjælper ogsaa til al den Tid, hun kan afse fra Husgerningen, ivrig og sød er hun sandelig, den gode Ruth. Der var jo stor Sorg, og hun cyklede straks op til en Mand i Munkebo, som har en ualmindelig dygtig Schäferhund. Han kunde ikke komme sm. Dag, men først i Gaar. Efter 10 Minutters Søgen fandt den Uret! Ruth var lykkelig. Saa smed Manden sin Pung et Sted i Marken og snart efter kom Hunden med den. Saa sagde Manden til den: Kan Du saa gaa hen til Manden med den (Manse stod der) og straks travede den hen til Manse med den. Jeg har lige ringet Historien ud til Fyens Tidende, det var da det mindste, vi kunde gøre for ham, der er en Snedkermester Faksø; han blev selvfølgelig tilbudt Penge, men vilde ingen have.
Elle ringede forleden; hun havde haft Brev fra Mornine, som blandt andet skriver ”Dede var nok kun faa Dage paa Hospitalet, de vilde ikke operere ham” og ud over dette intet, hun maa jo mene, at Elle vidste om det. Det maa vel være hans Mavesaar, som det nu er bleven galt med igen. Bare han dog vilde være lidt forsigtig, men det vil han jo desværre ikke.
Dit Brev var dateret d. 15_de_, og det saa ud til at Kassen var sendt samme Dag; vi fik den d. 20_nde_! De er saa smølevorne paa Stationen, lader Pakkerne ligge til det passer dem at komme med dem; men du 3 kan da ikke forstaa, at du først nu hører fra mig. Gid I nu maa faa en god Tid deroppe i det vidunderlige Majenfors. Godt Vejr og en nogenlunde harmonisk -- naa ja, altsaa!
Hos Bibbes staar alt vel til, Drengen trives da godt, det er jo det vigtigste. Bibbe ringede i Aftes, de havde, ligesom vi, haft Torden og Regn, men hos os havde Regnen været mild og fin, hos dem havde en lang Byge været saa haard, at Kornet var slaaet ned; Laurits saa meget mistrøstig paa det, men der er da en svag Mulighed for, at det vil kunde rejse sig igen; hvis ikke er det jo en Katastrofe, naar det falder paa det Udviklingstrin det har nu, grønt og blødt. De var her for en Uges Tid siden, en Aften til Kaffe, Tinge og Grete kom ogsaa, og vi havde saadan en dejlig Aften; den lille Fyr sov i sin lille Kasse hele Tiden, vi saa ham slet ikke uden et lille sovende Overansigt; han bliver sat ind i Sovekamret, og der virker han alt, hvad han kan med sin lille Søvn. Laurits fortalte hele Aftenen om sin Rejse; han havde Kort med, saa vi fulgte Ruten og hørte om alle Oplevelser og Byerne og det hele. Han var saa glad den gode Laurits; jeg gad vide, om han ikke var lidt stolt over, at nu var det ham, der kunde fortælle om Udenlandsrejse, aa, hvor jeg undte ham det. i Hamborg havde de været i Sct. Pauli – eller hvad hed det, der hvor vi var m. gl. Thomsen. I det Forlystelsessted, hvor de havnede var det Skik, at en af Gæsterne blev valgt til at dirigere Orkestret (Sjov altsaa) Direktøren for Laurits’ Selskab havde peget paa Laur., og saa blev det ham, der maatte op og dirigere 2 Numre; de gjorde store Øjne over denne Kapacitet, det var Ting, som L. kendte og kunde ud og ind og han blev hyldet og fotograferet.
Jeg havde forleden et lille Formiddagsbesøg af Thyra Juel hun kom med den Bog, som Jørgen B. havde sendt hendes Mand – ikke som Gave, blot for at se den. Det var en hjemmelavet Bog fra T. Elines Bryllup, skrevet og illustreret af Joh. Kruuse el. 1 u? [”el.1 u?" indsat over linjen] og Holger Rützebæk, nydelige smaa Tegninger fra Lundsgd. et langt Digt om Sagnet om Jomfruhøjen m.m.m. Med den fulgte et langt brev fra Jørgen, servilt og meget svulmende. Jeg maatte grine! Og var ikke ret stolt af min Familie. Sagen var at T. Elise havde skrevet til ”Hr. Godsejeren” og bedt ham fortælle hende, om den endnu stod 4. stod et Navnetræk, som hendes Bror en Gang havde skaaret i et bestemt Træ; det gjorde der, og han svarede hende; paa hendes Svarbrev, som fulgte m. Bogen, kunde jeg se, at Juel maatte have inviteret hende; hun takkede ham for hans ”ridderlige” Brev, men hun rejste ikke mere, da hun er 86 Aar. Thyra var jo meget for dannet til – ligesom jeg – at grine over Jørgens Brev, men jeg kunde se, at hun gjorde det indvendig. Det var sødt af hende at komme og vise mig Bogen og [skrevet oven over linien:” Bogen og”] Brevet. Hun vil komme en Dag og hente mig derud, Agr. og Manse blev ogsaa inviteret derud, men de afslog. Pudsigt nok havde jeg laant hende Onkel Christians Erindringer, som jeg altid har syntes var fortræffelige, ogsaa fordi man af dem kan læse om en Haandværkssvends ”Gaaen paa Valsen” for 65 Aar Siden. X Hendes Mand havde ogsaa læst den med Interesse.
Mon du ved, at Grete og Kurt Jungstedt har lejet Værelser hos Fritz Branner, vist en 14 Dages Tid, Kurt vilde gerne lære Nordsjælland lidt at kende. Grete kommer til Elle paa Mandag for at være et Par Dage inden Kurt kommer. Dejligt for Elle. Marie og Uglen kommer til Malerens den første Halvdel af Juli, derefter kommer Putte og Mornine. Else venter et Barn omkring ved d. 20_nde_ August. Gud ved, om de dog er ret begejstrede, jeg synes ikke rigtig, jeg kan være det. Else er saa tynd og mager, og Puf med intet Levebrød. Gid det maa gaa dem vel, de gode Mennesker.
Marie kommer saa her sidste Halvdel af Juli, til August Englænderne. Har jeg skrevet om dem? – Tænk at man er lige ved Juli og skal sidde og fryse saadan, som jeg gør i Dag, det er lige haardt nok. Nu har jeg afhændet mine 12 Servietter til Kontrolassistenten, han var selv kommen i Tanker om, at det var for lidt, jeg havde forlangt, saa han betalte 12 Kr. for dem; saa har jeg altsaa tjent 17 Kr., ja ja, ”det spæ’er dog” som lille Visse Brandt sagde.
Nu faar du saa til Slut igen saa mange Tak til Jer begge to for alle de dejlige Gaver og tusinde Hilsner fra Junge.
Ruth er stadig vældig sød, flink og renlig, altid saa behagelig af Væsen, men jeg er bange for, at hendes Mor vil have hende hjem til Vinter.

[S. 2 øv., skrevet på hovedet:]
En myrdet Flue. Undskyld

[S. 4 i sidens venstre kant:] X Jeg lånte hende den, fordi jeg synes, den ligefrem dufter af Tranekær, hvor Thyra jo stammer fra.