19. aug. 1925

19/8
Vi sejler langs nogle lave flade Øer
om Styrbord, mellem dem og os ligger 5 store Isbjærge paa Rad, der er nogle gyldne Skystriber lige over Horisonten hvor Solen staar op. Det er Havbleg. En Flok Tatteratter [ordet overstreget og rettelsen skrevet over det] Terner flyver lavt forbi en Flok Terner til 4 Ederfugle.
•92• [Tegninger]
•93• En Lomvie ligger og piller sig. Knud skyder den med Remingtonen, og jeg samler den op.
Det har dryppet meget stærkt
Et stort højt Isbjærg mod Solopgangen Lidt efter kommer der 3-4 store Isbjærge til forbi, de ligger dreven sammen i en Klump, og først lidt efter at de er passerede staar Solen op, Kl. 3,55.
[Tegning]
•94• [Tegning] Kl 4.
[Tegning]
Stævnen paa et andet Isbjærg.
Kl. 4,3.
•95• En Tejst fl. forbi 2 Ederfugle. En Malemuk letter ved Siden af os. Inde over Land ligger der Taage mellem Højderne.
Kl 5 drikker vi Kaffe d.v.s. Møller og jeg deler [det næste ord er indsat over linjen] først en Ederfuglebøf vi deler 2 Bajere i 3 Glas med Knud der faar Rugbrødssmørrebrød og ”smaa skidte Angmassætter”)× og Rug og Hvedebrødmarmelademad og Kaffe
[Tegning]
•96• [Tegning] En Pyramide
)× ”Smaa skidte Angmasætter” er en Oversættelse af det grønlandske Navn for Ansjoser 
•97• Da vi er færdige med Morgenkaffen er vi omtrent inde ved Manitsok, det er stadig Havbleg og Solen varmer allerede. Manitsok ligger indhyllet i Taage, kun Toppene rager oven ud.
En Snes Odinshøns svømmer om mellem noget drivende Klørtang.
18 Ederfugle kommer Trækkende i en lang Række lavt over Vandet.
Taagebanken strækker sig fra Egedesminde over Manitsok til Disko, den er graa men lys paa de 2
•98• [Tegning] •99• Steder hvor en Regnbue vilde have naaet Vandet, ved Ø Enden af Manitsok set et stort Isbjærg utydeligt inde i Taagen, mens vi stadig sejler i fuld Sol.
Vi kommer ind i Taagen der ikke er nær saa tæt som det saa ud til. Tatteratter trækker ud. En Ederfugl en Tejst
Da vi sejler mellem Øerne er det klart og Taagen driver S paa foran os. Samtidig kommer der lidt Bris imod os, altsaa modsat den Vej Taagen gaar
10 Odinshaner ligger
•100• i noget Tang travlt beskæftiget med at søge Føde, Hovederne nikker op og ned til Højre og Venstre og de letter først da vi er paa Siden af dem i faa Alens Afstand.
Terner Tatteratter
Kajakmand ror ud for Manitsok.
Egedesminde ligger endnu gemt i Taagen.
[Tegning]
•101• En stor Flok Ederfugle en Snes Stykker kommer trækkende S fra.
2 Kjover ligesaa.
En Nauja  flere Kjover. Da vi er midt paa Bugten letter Taagen foran os inde over Kolonien og Husene kommer frem. Ude V for Manitsok ligger et stort Isbjærg med Toppene ragende op af Taagen
[Tegning]
En ung Tejst dykker
•102• foran os. En Sæl dukker op forude og Knud sender en Kugle efter den.
Et Par Kajaker kommer ud fra Egedesminde
Vi sejler hen forbi Doktoren og Doktoren kommer ud og vifter og gaar ind og henter Schiøler vi trutter i Hornet, Doktoren inviterer paa Morgenmad og Kl 8 sejler vi ind i Havnen i klart Solskin Røgen staar højt i Vejret fra alle Grønlænderhytterne
•103• Kaffe hos Doktorens og om Bord og sove til Kl 12.
Middag hos Doktorens Gule Ærter og Skinke, Kaffe Cigar.
Eftermiddag
Paa Loftet og male Ederfugle.
Vi hører da vi kommer hjem at der er Radiomelding om at Hans Egede er kommen til Godthaab i Forgaars. Saa er vi færdige med at sejle med Angut og skal til at pakke sammen. Den (Hans Egede) ventes her til Søndag, saa faar vi Post!
•104• Til Aften hos Doktoren Hans Egede er i Sukkertoppen, og kan muligvis være her Lørdag. Møller har begyndt at gøre rent i Angut.
I Anledning af at der var en Dame med et Par Børn der gerne vilde have os til at sejle dem til Jakobshavn, bemærker Møller da vi sejler ud fra Isfjældsbanken ”Nu har vi hverken været i Land eller set Jakobshavn, saa har vi saadan en dejlig ren Røv at tude i naar vi kommer hjem”
•105• [Tegning] [Lodret, højre side] Samme Isbjærg som paa den anden Side
•106• [Tegning] [Lodret, højre side] Kl 4,15 19 Aug.
•107• [Tegning] [Lodret, højre side] NV Enden af Isfjældsbanken. 18 Aug. Kl 7,30
•108• [Tegning] •109• [Tegning] [Lodret, højre side] Isfjældsbanker Kl 6,45 18 Aug.
•110• [Tegning] •111• [Tegning] [Lodret, højre side] Jakobshavn Isfjældsbanker 18 Aug 1925 her sejlede vi ind.
•112• [Tegning] [Lodret, højre side] Jacobshavns Isfjældsbanker 18 Aug
•113• [Tegning] [Lodret, højre side] Toppen fra V Kl 9,24 17 Aug
•114• [Tegning] [Lodret, venstre side] Egedesminde fra N 17 Aug. Kl 8 ½
•115• [Tegning] N for Manitsok Kl. ca 11 16/8
•116• [Tegning] [Lodret, højre side] Udfor Manermiut 16 Aug Kl 10 ¼
•117• [Tegning] •118• [Tegning] [Lodret, venstre side] Peter og Silas ror hjem Kl. 7,30 16 Aug
•119• [Tegning] [Lodret, højre side] Aumat Kl. 7 16 Aug
•120• [Tegning] •121• [Tegning] [Lodret, højre side] Landet Ø for Kekertarsuataksuak
•122• [Tegning] [Lodret, højre side] Ø for Kekertarsuatsiak mod NØ Kl. 2,11 16 Aug.
•123• [Tegning] Kekertarsuatsiak 16 Aug Kl 11,3
•124• [Tegning] •125• [Tegning] Kl 10,20 16 Aug
•126• [Tegning] •127• [Tegning] Kl. 10. Søndag 16 Aug 1925.
•128• [Tegning] Mod Kongatsiak d 16. Kl 9,25.
•129• [Tegning] [Lodret, højre side] Manermiut Havn 16 Aug 8,15 Mrg.
•130• [Tegning] [Lodret, højre side] Mod SØ Kl. 6,30
•131• [Tegning] [Lodret, højre side] Paa Vej til Manermiut Kl 6,30 15 Aug.
•132• [Tegning] [Lodret, venstre side] Kl. 7. 14 Aug.
•133• [Tegning] •134• [Tegning] [Lodret, venstre side] Kl 12,30 15 Aug. N Indløb til Bredningen
•135• [Tegning] [Lodret, højre side] Det NØ Hjørne af Bredningen
•136• [Tegning] •137• [Tegning] [Lodret, højre side] Ikamiut fra V
•138• [Tegning] [Lodret, højre side] Ind mod Indlandsisen Kl 4,15 14 Aug
•139• [Tegning] [Lodret, højre side] Isbjærg med 2 klare grønne Baand Kl 3,55 14 Aug udfor Ikamiut
•140• [Tegning] [Lodret, venstre side] Akunak
•141• [Tegning] [Lodret, højre side] Kl 12,30 mod Jakobshavn 14 Aug
•142• [Tegning] [Lodret, venstre side] Det samme fra d. anden Side
•143• [Tegning] [Lodret, højre side] 14 Aug Kl 11
•144• [Tegning] Meget højt Isbjærg der danner en Bue. Set fra Doktorens Hus Øen der ligger foran er ca 2 ½ Mil ud til det d. 12. Aug
[Tegning]
Det samme der vist d. 14 sejler forbi
Johannes Larsen: Vandrefalkeunger. Illustration til Danmarks Fugle. Egedesminde, 12. august 1925. Tusch. Mål og ejer ukendt.
To lokale mænd kom 4. august sejlende i en jolle og solgte Eiler Lehn Schiøler to levende vandrefalkeunger for fire kroner.
Johannes Larsen: To edderfugle. 1921. Træsnit. 37 × 47 cm. Johannes Larsen Museet.
Edderfuglen var, når man ser bort fra svanerne, Johannes Larsens helt store kompetence livet igennem. Netop i Danmarks Fugle fik edderfuglene stor tyngde, ikke mindst på grund af deres mange dragter. Dertil kom kongeedderfuglen, som optog Larsen meget på Grønlandsturen.
SCHEEL:
Femte Dagen efter Ankomsten til ”Egedesminde” lægger vi ud paany. ”Angut” ligner ikke mere en Flytteomnibus, alle Kasserne er bragt i Land og Dækket gjort ryddeligt, saa man kan komme til over alt, naar nu blot vore store Forventninger ikke maa blive til Skuffelse. · Det er Meningen at sejle en Tur ind i Sydost-Bugten først for at afsøge dette Terrain for Kongeederfugle, og saafremt det ikke giver noget, da at gaa gennem et meget smalt Sund, som ses paa Søkortet, ud til den store ”Kekertarsuatsiak Ø”, som efter kyndige Folks Skøn skal være Stedet.
SCHEEL:
Vi ”drypper Krogen”, og Schiøler og Møller gaar i Land i Jollen for at underhandle om at faa en ”Kendtmand” med til at føre os ind imellem Øerne i Sydost-Bugtens Bund. Jeg følger i Kikkerten, hvad der foregaar paa Land, men kan ikke rigtig blive klog paa Gangen i Forhandlingerne, som imidlertid resulterer i, at Landgangsmændene kommer tilbage med det Indtryk, at ingen har forstaaet dem, ikke desto mindre ankommer en Kajakmand umiddelbart bag efter dem, han gaar ganske ugenert om Bord og anbringer en meget laset Kajak paa Dækket; naa, saa maa det vel være lykkedes alligevel, og med Niels, saaledes faar vi ud af ham, at han hedder, ved Roret tøffer vi videre.
SCHEEL:
Niels betragter aabenbart ”Angut” som en Baad, der er stillet til hans Disposition; han fører os ind til et lille Udsted, som efter Kortet at dømme hedder ”Nuk”, og her gaar han i Land i Jollen med forskellige Sager til Beboerne. Han gør et underlig fjollet Indtryk og synes ikke at være særlig fortrolig med Brugen af Aarer, det første Tag, han tager, sender ham paa Halen ned fra Toften med Benene lige i Vejret; men han griner bare fjollet og forsøger en Gang igen. Aarerne gaar som Møllevinger, medens Jollen driver mod Land, hvor Beboerne af ”Nuk” staar og morer sig over Niels Præstationer. · Langt om længe kommer han om Bord igen, saa vi kan fortsætte. Møller er ikke særlig glad for Hr. Niels, men holder stadig Øje med ham, at han ikke skal sætte os paa et Skær. Hans Evner til at finde Ederfugle synes heller ikke imponerende, vi ser kun to paa meget lang Afstand; desuden ser vi stadig mange Terner, Tateratter, Kjover og Grylletejster. Udfor Udstedet ”Ikamiut” er der Masser af Terner og enkelte Mallemukker, de er ogsaa paa Ønskesedlen, hvorfor jeg skyder en, som kommer Baaden for nær; men Kongeederfugle ses stadig ikke, de skal ellers nu efter kloge Folks Erfaringer ligge afslaaede i de smaa Bugter og Vige. Niels fører os da ogsaa rundt til saadanne Steder; men det er langt hen paa Eftermiddagen, da vi endelig faar Øje paa en eneste, som ligger og dykker i en lille Vig.
SCHEEL:
Vejret er nu ved at forandre sig, det blæser op fra Sydvest og begynder at regne. Det er for sent at tænke paa at sejle den ukendte Vej gennem det lange smalle Sund til ”Kekertarsuatsiak” i Aften, saa vi bliver enige om at vende og sejle tilbage til ”Ikamiut”, hvor vi ved, den naturlige Havn er god, og blive der Natten over. · Saa snart vi kommer ud igen af Sundene, begynder Mallemukkerne at vise sig; men vi har indstillet Jagten, da det blæser for meget til at ligge og manøvrere efter skudte. Fugle. Vi styrer lige mod Maalet og glæder os undervejs over de nydelige Odinshaner, som ligger saa let paa det oprørte Vand. · Saa snart vi er kommen i ”Havn”, dækker vi Bord i Kahytten og kaster os over de henkogte Bayerske Pølser med Asparges, som er en af de bedre Daaseretter, vi raader over, derefter faar vi et Par Stykker Skinkemad med Øl og Snaps og sluttelig henkogte Fersken. · Den Hygge og det Velvære, som uvægerlig følger efter disse Aftenmaaltider i Kahytten, naar Piberne er tændt, vil jeg aldrig glemme. Johannes Larsen folder sig sammen, saa han kun optager den halve Plads af, hvad han plejer, Schiøler udvikler sine Planer for Morgendagen for os, Møller fortæller nogle af sine bedste Historier fra Marinen, og alle er vi saa fredelige og skikkelige, at der ikke er Spor at risikere, selv om vi skulde komme til at puffe lidt til hinanden. Vi lever i Nuet og nyder Livet og Piben i fulde Drag.
SCHEEL:
Det er Meningen at prøve at komme gennem det smalle Sund ved ”Nivak”, som vi hele Tiden har haft Kig paa, og ud til den. store ”Kekertarsuatsiak” Ø, hvor vi saa, at der var Kongeederfugle, da vi kom fra ”Holstensborg” mod ”Egedesminde”, og hvor ”Udliggeren” her i ”Ikamiut” ogsaa raader os til at søge hen. Sundet ser noget smalt ud paa Kortet; men Niels holder paa, at vi sagtens kan slippe igennem, og han er jo ”Kendtmand”.
SCHEEL:
[…] hvad er det med ”Nivak”; det er bare nogle Jordhytter; men de skal da ligge paa den anden Side af Sundet efter Kortet, det gør de altsaa ikke; men vi lader dem ligge og foretager Flytningen paa Kortet, det er nemmere.
SCHEEL:
Møller er vred, hvad der viser sig ved, at han gaar alene i Jollen og lader Strømmen føre ham hen til Skæret, her hugger han sig fast for ikke at hvirvle videre ud med Vandet, og med den ene Aare maaler han Dybden. Vi staar paa ”Angut”s Dæk og følger spændt hans Undersøgelser, som tydeligt viser os, at vi ikke kommer videre foreløbig. Vandet er faldende i Øjeblikket, og inden der saa bliver nok igen til at slippe ud, vil der da mindst gaa en fem-seks Timer. · Niels er aabenbart slet ikke klar over, hvor dybt ”Angut” stikker; men jeg tror dog han bliver klar over, at hans Nærværelse ikke er absolut nødvendig mere, han faar i et hvert Tilfælde umaadelig travlt med at komme hjem, saa snart han har faaet de lovede fem Kroner for sin Ulejlighed, og Møller aander lettet op.
”Et af de mange ejendommelige Isfjelde, som driver med Strømmen,” skriver Henning Scheel om dette fotografi taget af Johan Møller.
SCHEEL:
Den ene er en lille tyk, grim men gemytlig Fyr ved Navn Peter; den anden hedder Silas, er slank og ganske køn, men mere stille. De har Grejerne i Orden, Kajakkerne er nydelige; men ”Skydetøjet” har jeg aldrig set Magen til; Silas’ Bøsse ser meget hjemmelavet ud, det er en gammel Riffel, han har filet en Ende af Løbet af og skaaret et Stykke af Skæftet, saa den ligner en Karabin. Over Skulderen bærer han et Patronbælte, som ser ud til at være fyldt med tomme Hylstre, men ved nærmere Undersøgelse viser det sig, at der i Bunden af hvert Hylster sidder en Kugle ovenpaa et meget lille Skud Krudt; hvis jeg ikke tidligere havde set, hvad en Grønlænder kan ramme Plet med, saa tit han ønsker det, vilde jeg have svoret paa, at Silas ingen Chancer havde med det Apparat; men vi skal lære meget i Dag.
SCHEEL:
Det er begyndt at regne. De to Nivakbeboere ligger bag deres Skydevold og venter paa Sæl. Det er et ideelt Sted at skyde Sæler, naar de ved stigende Vande vil igennem Udløbet; men Tilstedeværelsen af ”Angut” ødelægger det aabenbart for dem i Dag. Der er en stor gammel Svend, som af og til kigger op inde i Sundet; men den tør ikke komme nærmere for Baaden; en Flok almindelige Ederfugle er mindre bange, de trækker forbi i kun faa Meters Afstand uden at blive beskudt, for at Sælen ikke skal blive skræmt.
Den 14.-15. august 1925 tog fugleekspeditionen et par unge grønlandske mænd om bord på skibet Angut. De var begge meget dygtige jægere og kajakroere. Henning Scheels fotografi viser Silas og Peter på Anguts dæk.
SCHEEL:
Tidlig næste Morgen er vi klar til at tage fat igen, vi har faaet en gæv Mand om Bord, Knud hedder han, han er meget tavs, men gør et paalideligt og godt Indtryk og viser sig i Løbet af den lange Jagtdag, vi nu sejler i Møde, som værende i Besiddelse af alle en Grønlænders bedste Egenskaber; vaagen og paapasselig staar han til Rors baade nu og da vi atten Timer senere løber ind i ”Egedesminde”s Havn.
SCHEEL:
Johannes Larsen laver Kaffe til os alle sammen for at faa Varme i Skrogene. Et Par gamle Numre af ”Hjemmet”, som har ligget i Kahytten i lange Tider, og som vi næsten kan udenad, maa vi igen vende Vrangen ud paa for at forslaa Tiden; det er en langsommelig og ikke særlig hyggelig Sejlads; men Møller fører os støt og rolig til ”Manermiut”, hvor vi møder en Baad med tre Grønlændere, der rare og hjælpsomme, som disse Naturbørn er, lodser os ind mellem Skærene og fortøjer ”Angut”. De kom netop i rette Øjeblik; thi her udfor er et Par væmmelige Skær, som vi først faar at se, da det bliver lyst og Vandet falder. Efter at have spist et Par Stykker Skinkemad med en Snaps til for at jage Kulden af Kroppen, gaar vi til Køjs.
SCHEEL:
Klokken elleve om Formiddagen passerer vi forbi Bopladsen ”Kekertarsuatsiak”, som ligger paa Øen af samme Navn. Alle Beboerne er ude og vinker og raaber til os; vi vinker igen; men da de ser, at vi vil sejle forbi, opfører de sig som Vilde, saa vi faar det Indtryk, at der sker al Landsens Ulykker, hvis vi ikke stopper op. · Schiøler maa i Land og opdager til sin Forbavselse, at Grønlænderne ved god Besked med, hvad vi er ude efter. De har en Masse Ederfugle til Salg, dog selvfølgelig alle med afbidt Næbknold; men vi køber dog nogle alligevel. Det er en meget lang Konference, som endelig resulterer i, at Schiøler kommer om Bord igen medbringende to af de dygtigste Fangere med Kajakker og Bøsser.
Johannes Larsen: Kongeedderfugle. Illustration til Danmarks Fugle. 1926. Tusch. Mål og ejer ukendt.
To udfarvede hanner af kongeedderfugl med den tydelige næbknop.
Johannes Larsen: Kongeedderfugl, ung han i delvis yngledragt. Egedesminde, 19. august 1925. Akvarel og tusch. 19,5 × 25 cm. Johannes Larsen Museet.
Johannes Larsen: Kongeedderfugl, ung. Hoved. 17. august 1925. Tusch og akvarel. 20,5 × 26 cm. Johannes Larsen Museet.
Johannes Larsen var meget optaget af kongeedderfuglen, som han på fugleekspeditionen i 1925 så for første gang. Edderfuglen, som er og var karakterfugl i de danske farvande og ikke mindst i Storebælt, var en af kunstnerens yndlingsfugle, og han skildrede den utallige gange i træsnit, maleri, akvarel m.m.
SCHEEL:
Silas og Peter overtager nu Ledelsen, de fører os rundt om Øen ”Kekertarsuatsiak”, idet de stadig holder skarpt Udkig, særlig hver Gang vi passerer en Bugt. Vandet er meget uroligt, saa vi gør os ikke noget større Haab om at finde Kongeederfugle, da man nu umuligt vil kunne se noget paa Vandet; men Silas og Peter passer stadig paa. · En Flok Blisgæs paa tolv flyver paa Linie ind over Øen; men ellers ses meget faa Fugle. · Ved Firetiden er vi naaet rundt om Øen uden at se en Fjer og taler nu om, at det er bedst at give op og se at komme tilbage til ”Egedesminde”, inden det bliver alt for sent; men de to gæve Fangere lader, som om de ikke forstaar os og styrer ganske roligt videre ind mod en stor Bugt ved ”Aumat”. · De har lovet at skaffe os Kongeederfugle paa Skud, og det gælder deres Ære som Fangere at skaffe os dem, thi det er to Grønlændere af den rette Slags. · Stor er vor Forbavselse, da vi er kommen et Stykke ind i Bugten og pludselig opdager en stor Flok af de saa længe eftersøgte Fugle. Hoved ved Hoved ser vi, hvor mange er ikke godt at sige; thi snart er de under Vandet, snart ligger de som smaa Svaner Side om Side med de mærkelige krøllede Rygfjer rejst, uroligt vendende og drejende sig. Halsene strakt saa langt som muligt for bedre at kunne overskue Situationen. · Næsten alle disse Fugle er gamle afslaaede Hanner, de er nu spærret inde her og maa efter menneskelig Beregning blive et let Bytte; vi væmmes ligefrem ved at skulle begynde at ”slagte” disse værgeløse Fugle, men opdager dog hurtigt, at det er en stor Fejltagelse, de har langt bedre Chancer end vi tror; men det er grønlandsk Jagt, og ikke det man forstaar ved Jagt i Danmark. · Silas og Peter gaar i Kajakkerne en paa hver Side af ”Angut”. Schiøler, Johannes Larsen og jeg tager Opstilling paa Fordækket, en paa hver Side og en i Forstavnen, hvorpaa Skyttekæden rykker frem. · Flokken trænges mere og mere sammen i Bunden af Bugten, indtil den ser, at nu maa der gøres noget, saa begynder ”Puslespillet”. Fuglene dykker og søger at slippe under Skyttekæden, hver Gang én dukker op inden for Skudhold, saluterer vi; det er ingenlunde lette Skud, thi det er kun et Nu, saa er Fuglen under igen. · Silas sidder støt og rolig i sin Kajak; hver Gang den Fugl, han har udvalgt sig, dykker, ror han lynsnart et Stykke i den Retning, hvor han mener den vil komme op og sidder saa roligt og venter; i samme Nu Ederfuglen kommer op, faar den en Kugle gennem Halsen. · Det er en utrolig Færdighed, han har, tænke sig fra en gyngende Kajak paa et saa uroligt og lille Maal som en tynd Ederfuglehals, og det er ikke tilfældigt, at han rammer, thi hans Resultat bliver ti Fugle i tolv Skud. · Peter har en anden Specialitet, han suser afsted i Kajakken og kører saadan rundt med Fuglene, at de tilsidst gaar paa Land og putter sig mellem Stenene og i Klipperevnerne; men Peters vagtsomme Øjne mærker sig Stederne, og da han har nogle Stykker siddende rundt omkring, gaar ogsaa han paa Land og kryber nu paa Maven hen til saadan et Sted, hvor han har set en Fugl gemme sig, og kaster sig pludselig over den og rykker Halsen over paa den. · Det er ikke nogen tiltalende Maade; men Ederfuglen er formodentlig lige saa godt tjent med at komme af med Livet for Peters Haand som for Silas Kugle, naar det alligevel skal være. Peter leverer otte, dog er nogle af dem skudt fra Kajakken; men han skyder ikke nær saa godt som Silas. · Vi tre paa ”Angut” faar ikke saa mange Chancer som Kajakmændene, da Ederfuglene er mere bange for den store Baad; men vor Skydning er heller ikke særlig imponerende, dog giver det syv Stykker ialt. · Et mærkeligt Skud faar Johannes Larsen; idet han kigger ud over Rælingen, ser han en Fugl komme op dybt nede fra, som en Prop ryger den op til Overfladen lige ved Skibssiden; men i samme Nu er den nede igen under det skærinende Vand. Den fik ikke megen Luft, men slap for Hagl. · Saa er det da endelig lykkedes at faa nogle af de Ønskede Kongeederfugle, de er alle i den rigtige Sommerdragt, og Silas og Peter har styret deres Lyst til at bide Næbknoldene af, selv Johannes Larsen, som længe har truet med at ville smage Knolden af den første, han skød, lægger Baand paa sin Trang til kulinariske Eksperimenter; thi vi kan godt bruge nogle Stykker endnu. Her er dog ikke mere at gøre nu, Bugten er tom for Ederfugle; af de sikkert over hundrede Fugle, der var, da Slaget begyndte, slap langt de fleste under Skyttekæden ud i aabent Vand. · Langsomt tøffer vi ud af Bugten igen. En Jagtfalk stryger forbi Baaden, hidkaldt af Skuddene kommer den for at søge efter anskudte Individer, en enkelt forsinket Kongeederfugl haster mod det aabne Hav. · Silas og Peter drikker Citronvand, saa det bøvser i dem; og da vi kommer rundt om Øen og skal sætte Kursen mod ”Egedesminde”, faar de en Kop Kaffe til Afsked foruden det aftalte Honorar og en ekstra Skilling med Tak for godt Førerskab, hvorpaa de gaar i Kajakkerne og vinkende og nikkende ror tilbage til ”Kekertarsuatsiak”. · Stemningen er høj om Bord efter den vellykkede Jagt. Vi har netop travlt med at undersøge de skudte Fugle, da der pludselig bliver varskoet: ”Kongeederfugle forude”, og virkelig, et Stykke fremme mellem nogle Isfjelde ligger en Flok, det er atter gamle afslaaede Hanner i Sommerdragt. · Vi manøvrerer frem imod dem; men inden vi naar paa Skud, opdager vi endnu en Flok, og disse ligger i en lille Vig; øjeblikkelig svinger Knud Baaden rundt, og ved en glimrende Manøvre afskærer han dem fra det aabne Hav. Saa har vi Spillet gaaende igen; vi indtager vore gamle Pladser paa Fordækket, og med de indhøstede Erfaringer fra ”Aumat” gaar Skydningen nu helt godt. · Det hele staar ikke ret længe paa, snart er Flokken med Undtagelse af tolv Stykker sluppet dykkende forbi Baaden ud i aabent Vand; men saa er vi ogsaa tilfredse. Alle tænkelige Variationer af Han-Kongeederfuglens Sommerdragt ligger nu for os paa Dækket, ja der bliver endda Raad til at lade Johannes Larsen smage en Næbknold, heldigvis faar han ikke Lyst til flere.
Johannes Larsen: Jacobshavn, Isfjeldsbanke. 1925. Akvarel og blyant. 45 × 61 cm. Johannes Larsen Museet.
Johannes Larsen lavede adskillige blyantsskitser af isfjeldsbanken ved Jakobshavn/Ilulissat i sine dagbøger, og med akvarel gengav han tillige farvespillet i vandet og isen. Desværre er papiret med årene blevet misfarvet.
SCHEEL:
Der er endnu mange Ederfugle mellem Isfjeldene udenfor Vigen, men vi har ikke Brug for flere, saa Jagten bliver indstillet, og Kursen sat direkte mod ”Egedesminde”. Det er bleven sent, og nu, da Maalet er naaet, kommer Reaktionen; en efter en kryber til Køjs søvnig og træt efter den lange spændende Dag. · Knud staar stadig til Rors; det er en sikker Mand, vi behøver ikke at være bange for, at han skal falde i Søvn, saadan som ”Hr. Brummerstedt” gjorde, da vi sejlede til ”Agto”. Møller og jeg søger at holde os vaagne ved Samtale, men af og til falder vi hen.
SCHEEL:
Lige inden vi naar ”Egedesminde”, ser vi et sælsomt Syn over Havet, i den usikre Belysning ser det ud som Elverpiger med hvide flagrende Slør, de svæver op og ned og ind mellem hinanden i en graciøs og eventyrlig Dans over Bølgerne; men alt har jo en naturlig Forklaring, saa da vi kommer nærmere – thi Elverpigernes Dans foregaar paa et aldeles bestemt Sted – faar vi Opklaringen: En Flok Tateratter, der boltrer sig over en Stime Smaafisk, som de gør et glubende Indhug i. · Snart efter svinger vi ind i Havnen ved ”Egedesminde”, det er temmelig mørkt; men vi kan dog finde vor gamle Ankerplads. ”Krogen” suser mod Bunden, og Kæden rasler bagefter, saa vore Kammerater vaagner, vender sig pustende om paa den anden Side og sover videre.