Menu

Fynboerne

20. aug. 1925

•1• Egedesminde Aug 1925
•2• [Tegning] Snespurverede i en Ventil paa Kirken
•3•

20 August.
Frisk N skyet, det klarer fra Ø. ”Sigrid” er kommen Møller faar en Pige Juliane til at gøre rent om Bord og laaner en Baad af Nørdam til at færge vort Gods i Land. Der kommer 2 Drenge paa Siden i en Hvalbaad med en stor Pakke i et rødt Tæppe den viser sig at indeholde en Portion varm Havregrød fra Doktoren.
Jeg gaar i Land for at male paa Loftet.
Hannibal og Frederik kommer med en friskskudt Hvidfalk  som jeg gaar i Gang med. Bestyreren har skudt en ung Præstekrave.
•4 – blank• •5• Middag hos Doktoren.
Ederfugl i Karry. Sødsuppe. Kaffe i Haven Det er mildt og Termometeret viser +15° i Solen.
Maler Falken færdig, de andre pakker, Møller lakerer Angut.
Aften hos Doktorens med Tømrerne Johannes Larsen og Bidstrup. Stegt Helleflynder og stuvede Svampe.
Øl og Snaps.
Doktoren og hans Søster synger Duetter.
Om Bord henad 11.
Lidt efter at vi har lagt os blæser det op saa det tuder i Riggen. Møller er oppe 4 Gange og stikker ud paa Karbin  og slækker Trossen, tilsidst sætter han det Styrbords An.
•6• [Skal formentlig læses i forlængelse af den tredjeforrige side] Da jeg gaar ud paa Halvtaget for at tørre min Aquarel, ser jeg ned paa Broen en ung Kone med Kelertit , som jeg synes jeg kender, og da hun smiler ser jeg at det er den Kone fra Manitsok som sad med den lille Pige jeg malede, jeg faar ogsaa Øje paa den ældre Mand og og en anden ung Kone der oppe fra, de har faaet deres Konebaad, det var den jeg saa i Morges hen til Broen og sejler strax efter.
•7• ogsaa

  1. Hvidfalken er den hvide form af jagtfalk. Akvarellen side 270 er af en ungfugl.

  2. At stikke ud på betyder at slække en trosse eller et reb. Der har formodentlig siddet en karabinhage på ankertrossen eller på en ekstra line mellem ankeret og båden. Man må typisk justere ankertrossen, når vandstanden ændres.

  3. Kilerti (qilerti) betyder hårtop – t-endelsen angiver flertalsform.

Fakta

20. aug. 1925
Dagbog, 1925, 8, side 1 recto - 3 verso

Det Kongelige Bibliotek

Johannes Larsen