Menu

Fynboerne

19. sep. 1925

*[skrevet på omslagets inderside] Tunugdliarfik
19 Septbr. 1925
IX
•1• Brattahlid .
Kagsiarssuk.
Kl 5 tuder Hans Egede og lidt efter sejler vi
I Aftes var der Radiomelding fra Gertrud Rask, der ligger underdrejet for SV Storm her ovenfor.
Overtrukkent. Den Ø Horizont klar med pilformede Skyer, det betyder SØ her inde og SV udenfor, det passer med det jeg har set et Par Gange. Mellem Godhavn og Godthaab tegnede jeg nogle særlig udprægede Skyer af den Slags før SV vi laa underdrejet.
Solen skinner paa de højeste Fjældtinder. Kl 6,30 er det Havbleg og Landet spejler sig til alle Sider
•2• [Tegning] Tunugdliartik ved 7 Tiden mod V
•3• Himlen er næsten blank. Henad Kl 8 bliver det graat igen. Kl 8,20 stopper vi ved Narsak, gaar om Bord i Vædderen og tøffer ind til Udstedet bekjendt for sine skønne Kvinder, de er allesammen forsamlede ved Landgangen i fuld Puds. Sisgner. Snespurve
Pæn gl Kirke med 5 gl Vinduer i hver Side
[Tegning]
Faareavl. Ulden er vasket og ligger til Tørring paa Klipperne
Der er megen Is der kommer fra en Bræ i Sermilikfjorden
•4• [Tegning] Manetsat Dunun  fra Norsak
Sidste Melding fra Gertrud Rask. S O Vindstyrke 10
•5• Sorte og hvide Geder. Høns Jordhusene er sat af mere eller mindre firkantede Sten, med Grønt imellem Tagene grønne af Græs
Skjaller Hyrdetaske.
Kaffe hos Kateketen Hendrik Lund , han har en Del Aquareller han har malet hængende paa Væggen og vi ser en Del han har i en Mappe. Ministeren køber 3, Ing. Malchow Møller 2 og Statskonsulenten  1, henholdsvis for 20 – 10 – 5 Kr. Provstinden Frk Hauge og jeg er inde hos Udstedsbestyreren et meget hyggeligt gl Stenhus med brede Vindueskarme med Blomster og pudsede Kobberkedler paa en Buffe[t], en nydelig men ikke spor af eskimoisk
•6• Kone (med et et aars Pigebarn) med et fint mildt Ansigt og en smuk Mund. Ombord Kl. 11,35. Provsten har en tørret Stær med til Landsfogeden, skudt i Septbr i Fjor.
Frokost. Lam i Karry. Kl. 12 stopper vi og Nalaga og Hr Hvalsøe gaar om Bord i Vædderen og sejler til Julianehaab. De vinker og skyder, der gaar en Matros hen og hænger Loggen ud og saa gaar det hjemad.
Der svømmer nogle dejlige safirblaa smaa Isbjærge forbi, mellem de mange hvide.
Redekammen kommer frem over de nærmeste Fjælde
•7• [Tegning] Redekammen
Det er jævnt graat med Striber og Hammerslag typisk Regnhimmel men inde over Snefjældene i Bunden af Fjorden skinner Solen og der er en lav Stribe lysende grøngul Himmel bag dem.
Kl 1,30 passerer vi de yderste Skær)× og begynder at rulle. Smaaregn.
Hvidvinget Maage.
)× Kloke Tatteratter
•8• [Tegning] •9• Mallemukker
Store Isbjærge.
Regnvejr. Grønland forsvinder i regntykningen Temmelig svær Sø.
Der bliver bedre Plads ved Bordene og i Rygesalonen.
Det regner det meste af Eftermiddagen.
Om Aftenen flover det og Søen lægger sig en Del.
•10• [Tegning] Et af de sidste store Isbjærge V for Kap Farvel.
•11•

  1. Brattahlíð eller Brattahlid var Erik den Rødes gård ved Eriksfjorden (Tunulliarfik). Gården menes at have ligget i den nuværende bygd Qassiarsuk.

  2. Manetsat Dunun fra Norsak er formentlig en person fra Narsaq.

  3. Henrik Lund (1875-1948) blev uddannet kateket fra seminariet i Nuuk og fungerede som overkateket og præst i Narsaq i 30 år. Han var desuden en årrække medlem af Sydgrønlands Landsråd. Henrik Lund malede landskabsbilleder og skrev digte og har blandt andet skrevet teksten til Grønlands nationalsang.

  4. Formentlig Kristian Hansen, se side 304, note 60.

Fakta

PDF
19. sep. 1925
Dagbog, 1925, 10, side 1 recto - 5 verso + 40 verso - 41 verso

Det Kongelige Bibliotek

Johannes Larsen