Fynboerne
1917-04-16
Afsender
Fritz Syberg
Modtager
Johannes V. Jensen
Dokumentindhold
Fritz Syberg efter Johs. V. Jensens idé begyndt at male Christoforou. Han leverer gerne tegninger gratis i julehæftet. Honoraret for gengivelse af tegninger mm. er aldrig ret stort. Malere og forfatteres vilkår hvad angår honorar er ret forskellige. Syberg synes ikke, at Johannes V. Jensen skal gå under 500 kr. Selv kan han måske bede om 200.
Transskription
Pilegaarden 16-4-17
Kære Ven.
Ved Dit Forslag om at lave Tegninger til Christoforus har Du uden at vide det vakt en gammel Erindring tillive i mig og jeg er nu i fuld Gang med at male Christoforus’er. Jeg glæder mig til at læse Din Version af Sagnet og til at lave noget over det.
Dersom det kan ordnes saaledes med Sten Drewsen at det svenske Julehæfte faar Reproduktionsretten men jeg selv beholder Tegningerne, saa stiller jeg mig saaledes at Du har carte blanche til at bestemme Honoraret for os begge. Arbejder [”Arbejder” overstreget] Mit Bidrag laves (som Dit) con amore og naar det som nævnt kun gælder Reproduktionsretten har jeg for mit Vedkommende intet imod at levere den helt gratis om saa skulde være. Som en Oplysning der egentlig ikke vedkommer Sagen kan jeg fortælle Dig at jeg af og til har faaet Anmodning om at illustrere enkelte Arbejder, sidst var det til noget som Journalistforbundet lavede – men da den Fortælling jeg skulde illustrere var saa kedsommelig saa jeg intet kunde faa ud af den sendte jeg den tilbage med en Undskyldning – Det er rigtig nok hvad Du siger at Malerier er højt i Pris for Tiden, M [”M” overstreget] men Honorar for Gengivelse har aldrig været ret højt, har egentlig mest været Gratisarbejde. En anden Ting er det med hvad der skrives, den eneste Maade det kan give Penge paa er jo ved at trykkes, det kan [”det kan” overstreget] Manuskriptet sælges jo ikke før Forfatteren er død, saa Vilkaarene for [”Vilkaarene for” indsat over linjen] Dit og mit Arbejde kan slet ikke sammenlignes – vel at mærke dersom jeg selv beholder Tegningerne og kun sælger Reproduktionsretten. Gaar det i Orden vil jeg sætte en Pris paa hver Tegning som Forlaget maa svare dersom Tegningen bliver borte eller beskadiges. Du [”Du” overstreget] Jeg synes Du skal holde paa Din Pris, jeg skal nok faa min Pris ind naar jeg sælger Tegningerne. Altsaa: kan Du gøre Arbejdet for 500 Kr. saa gør det. Kan det lette Sagen for Dig at jeg faar f.Eks. 200 Kr. saa ordner Du det saaledes. Paa den Maade vil der efter min Mening være mere [”mere” indsat over linjen] Balanse i Betalingsvilkaarerne. Under 500 Kr. synes jeg slet ikke Du skulde gaa.
Dette blev noget langt – Ja Verden er ikke morsom d v.s. ”den store Verden” ellers er den jo god nok. Hils Else mange Gange
Din hengivne Fritz Syberg.
Fakta
PDFDa
Datoen optræder på brevet
Johannes V. Jensens bog Christoffer Colombus udkom foråret 1921. Heri indgår legenden om Christophorou. e-poke.dk/Jensen aug. 2019
Sagen om julehæftet er også blevet diskuteret i tidligere breve fra Fritz Syberg til Johannes V. Jensen.
Det Kongelige Bibliotek, Johannes V. Jensens Arkiv
Omtalte genstande
Fritz Syberg maler billeder af skytshelgenen Christophorou