Menu

Fynboerne

1953-09-01

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

My Jensen

Dokumentindhold

Johannes Larsen kom hjem fra sygehuset den 10. dag, og operationen hjalp ham. Et par dage efter udskrivelsen mødtes Larsen med Christa Knuth i Svendborg, og de tog sammen til hendes hjem. Efter diverse besøg hos venner på Sjælland drog de mod Båxhult. De købte spiritus mm. i Halmstad.

Transskription

Båxhult 1_ste_ September 1953.

Kære My!

Tak for Dit Brev, som det er en Skam, at jeg ikke før har svaret paa. Jeg kom hjem fra Sygehuset den 10ende Dag og allerede næste Dag kom Lysse og Dagen efter var jeg med ham i Odense. Næste Dag vi og Else til Svendborg for at se Maleriudstillingen, mødtes der med Grevinde Knuth, kørte til Nyborg og spiste Frokost og tog over med Færgen og kørte videre til Maribo hvor vi spiste Middag hos Grevinden og overnattede. Næste Dag kørte vi til Store Hedinge og spiste Frokost hos nogle Venner og fortsatte til København. Næste Dag Søndag kørte vi ud til Professor Brundshøj og tog hans Kone med til Burresø, hvor vi spiste Frokost hos Gunna Breuning Storm derfra til Eftermiddag Kaffe og Kage og Konyak og til København ["og til København" overstreget] hos Einar Norby ved Roskilde Fjor og saa til København til Middag hos Brandstrups. Dagen efter kørte vi her op. Spiste Frokost paa Hallandsaas og gjorde indkøb i Halmstad, bl.a i Spritcentralen og var her oppe ved 6 Tiden. Jeg var lidt træt i Begyndelsen men nu gaar det helt godt. Det har faktisk lettet mig meget at være blevet opereret.
Med de venligste Hilsener til

Helge og dig selv fra

Jeres hengivne

Johannes larsen.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Det vides ikke, hvad Johannes Larsen blev opereret for.
Professor Brundshøj og hans kone kendes ikke.
Det kan ikke afgøres, hvilken/hvilke af de tre indsatte Brandstrup'er Johannes Larsen og Christa Knuth besøgte.

Båxhult

Gårdens navn er skrevet øverst s. 1

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB2685

Nej

Gave fra My og Helge Larsens søn, Erik Skov-Jensen, til Østfyns Museer juli 2024.