Menu

Fynboerne

1937-09-29

Afsender

Elise Hansen

Modtager

Elena Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen/Las har været på besøg, og han så godt ud. Han spiste risvandgrød med æblekompot og øl på.
Der er ikke hyggeligt i lejligheden, for en masse af billederne er ude for at blive fotograferet.
Elin og Villum Jensen kommer til middag.
Det er dejligt, at Elena har plukket så mange bær. Elisa vil gerne have lidt syltede champignons.
Elisa og datteren har kørt tur. De har ikke været heldige med bilen.
Det er spændende, hvordan salget af kreaturerne går.

Transskription

Kære Bams! 29-9-37.
Igaar fik vi Besøg af Las og jeg pressede ham jo for at fortælle nyt fra Båxhult. Han saa rask og godt ud, ikke til at ane at han fornylig har ["har" indsat over linjen] været saa forkølet. Det blev øsende Regn og saa fik jeg ham anbragt med Krydsord, mens jeg lavede Middagen. Jeg har endnu aldrig set nogen spise Risvandgrød med Æblekompot og bajersk Øl paa, men det gjorde han altsaa, og det smagte ham storartet. Her ser ikke rigtig hyggeligt ud da en hel Del af Billederne er ude for at blive fotograferet. Elin og Villum spiser til Middag her paa Fredag - det er heldigt at her er godt med Blomkaal og lign. Elin gaar nu ikke afvejen for noget Kødmad og det skal hun ogsaa faa. Det er jo kolossale Masser, du har faaet samlet af Bær, men det er jo ogsaa en vigtig Ting at være forsynet med til Vinteren. Jeg vilde meget gærne have et lille Glas Champignons i Eddike, her ser man aldrig en eneste, Folk er tidlig paa Jagt efter dem. I har nok faaet lidt mere Regn, end vi har, det er næsten altid Solskin og varmt Vejr. Vi kørte en Tur i Mandags, Kylle havde fri, og vi sad oppe paa Sandbjerg og spiste vor Frokost og kiggede paa Sverige og Hven, det var fuldstændig Sommervejr. Bilen kører godt, men jeg tror ikke Kylle har rigtig Tillid til den, jeg ved ikke om det er sandt el. uden Grund. Rigtig heldig har vi ikke været med den Bil, hverken hvad Pris el. Kvaliet angaar.
Frk Hansen kommer her Fredag og Lørdag i næste Uge, saa faar vi se, om hun kan faa noget skønt lavet til dig. Men hvis du blot senere kom herned, kunde hun jo nok rette eventuelle Fejl.
[Skrevet øverst s. 1; på hovedet:] Det bliver spændende at høre hvordan Auktionen paa Kreaturerne spænder af. Las fortalte mig, saa dygtig Peter er til at hjælpe til og nu er han jo [det følgende skrevet langs venstre margen s. 1:] heller ikke ked af Skolen. Jensekal han er en rigtig Røver, der saadan flaar Tapetet i Stk. Jeg glæder mig til at se [det følgende skrevet nederst s. 1; en streg tegnet over teksten:] de to Unger. Mange Hilsener til jer alle 4. Mos.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Billederne er ude for at blive fotograferet: Fotografierne skulle sandsynligvis bruges til Karl Schous bog Peter Hansen 1868-1928, som udkom samme år.
Frk. Hansen var formodentlig syerske.

Brevet er i privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Elena og Johan Larsen